Fornyelsen af den offentlige sektor kræver nye alliancer. Derfor er det såkaldte brobygningsprojekt mellem Politiforbundet, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Kommunaldirektørforeningen og DJØF i sig selv anerkendelsesværdigt.
Mens vi venter på Ledelseskommissionen
Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her
Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?
For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt.
Forleden havde de fem faglige organisationer kaldt til stormøde i Fællessalen på Christiansborg, hvor både politikere, fagfolk og forskere var samlet. Ministeren for offentlig innovation gav indlæg og Allan Søgaard Larsen - formand for den ny Ledelseskommission - var der hele dagen og lyttede tilsyneladende helt fordomsfrit. Der var nogle hovedoplæg, men både de faglige organisationer selv og ordførere fra folketingets partier kom til orde. Det var mangfoldigt som den slags er, men arrangementet var et godt nedslag i den aktuelle stemning.
Styring og ledelse er en sammehæng
Professor Lotte Bøgh Andersen (som er medlem af den ny kommission) slog fast, at "styring og ledelse skal forståes i sammenhæng", og at man må huske at enhederne i den offentlige sektor er meget forskellige.
Disse to konstateringer nød massiv opbakning i alle indlæg. Ikke desto mindre er det netop her skoen trykker i dagens forvaltningspolitiske praksis. Styring udformes i dag i lukkede rum og rulles ud, uden den omhu og viden det kræver.
Ind fra Sverige blæste de nye vinde, som vi med fordel kan lade os inspirere af i den danske debat. Det kan du iøvrigt også læse mere om her på DenOffentlige.
Svenskerne er allerede godt igang med en parallel til den danske fornyelsespolitik, og mens den danske start har virket famlende, er der markante signaler i den svenske "Tillidsdelegation", der mødte frem med een af forskerne. Alene navnet udtrykker jo en klar vilje, og der er markante elementer som netop tager fat om den fejlslagne styringskultur. Man kan se det som et NPM opgør . Men sjovt nok, så blev NPM-kritik mere et baggrundstæppe i det svenske og de danske indlæg - det var som om alle bestræbte sig på at se fremad, at tale positive løsninger, men bagved lå hele kritikken.
Svenskerne griber fat om styringskulturen
I Sverige lægger man mere vægt på at skabe en bedre struktur for hvordan viden sikres inddraget. Husk iøvrigt på, at lige i hælene på viden kommer involvering af medarbejderne. Svenskerne tør ligefrem at tale om selvledelse, og ser det som et svar på den vildtvoksende detailstyring.
Væsentligt er det således også, at detailstyring blev nævnt af mange på konferencen forleden. Men vores danske debat er afsnøret, for som modsætning til detailstyring kan man ikke bare sætte ingen styring. Følgelig blafrer løsningssvar i vinden, og da ingen - selv ikke de 5 aktører bag konferencen - tør tale om selvledelse, bevæger vi os fremad uden retning.
Vil vi mindre detailstyring, må vi også ændre på samspillet mellem politikere og fagprofessionelle. Den helt store debat handler om, hvordan vi genopfinder den demokratiske styring. Konferencen sprang over dette.
Det fører ingen vegne at tro, at politikerne - både nationale, regionale og lokale - vil "holde fingrene" væk, som et parti har forsøgt sig. Ikke alene er den offentlige sektor politisk ledet, men der frigøres også nye ressourcer ved at få skabt et arbejdsfællesskab på tværs af politik, fag og administration
De konkrete eksempler
To danske cases blev præsenteret på konferencen. Silkeborg Hospital og en leder fra Københavns kommune på det specialiserede socialområde fik scenen. Trods netop det farlige ved generelle træk, fordi forskelligheden inden for det offentlige er central, var der alligevel noget i de to lederes budskaber, vi kan lære af.
De to cases var velvalgte. De handlede om hvordan man må indrette sin organisation i den lokale sammenhæng. Begge var ifølge oplæggene lykkedes ved at tænke organisationen mere dynamisk, arbejde tværfagligt og etablere arbejdsfællesskaber, hvor både vidende medarbejdere og ledere indgår. Det er langt væk fra den officielle danske praksis, hvor hver en lærer og elev ude i landskabet groft sagt skal stille urene præcist for hvornår og hvordan de skal trække vejret på løbeturen.
Benchmarking uden mening
Der ligger derfor også et dilemma skjult i den tankegang der er fremhævet i ledelseskommissionens kommissorium, der ønsker, at de bedste erfaringer kan overføres fra sted til sted.
Umiddelbart ja, og det sker, og måske kan det fremmes.
Men risikoen er at det bliver en standardisering der ikke passer alle, og i værste fald også en form for udbredelse af dårlige kopier. Det kan også udtrykkes sådan at "benchmarking ikke i sig selv flytter noget" - sagt af professor Lene Holm Pedersen, der tilføjede at kopierne ofte blev indført på baggrund af dårlig statistik. Der gik da et sus gennem rummet - lige her ramte professoren en stemning i forsamlingen, der plages af popsmarte styringstiltag.
Vil du være med?
Vi vil her på DenOffentlige følge debatten om både ledelseskommissionen og de øvrige tiltag fra regeringen til forbedring af den offentlige sektor.
Minister for offentlig innovation har erklæret, at hun vil rejse rundt til samtlige 98 kommuner. Det er en stor mundfuld, at følge, men vi vil gøre forsøget. Har du lyst til at hjælpe os med at lytte og samle op - så skriv til os.
