Der kører i øjeblikket en tv-dokumentar over 3 gange på DR2 om SKATs kriser. Jeg er noget spændt på, om dokumentaren kan vise sig at blive den øjenåbner som vi har savnet i den offentlige debat. Mærkeligt nok er den ene krise efter den anden blevet skubbet i baggrunden i den offentlige debat om ledelse og styring. SKAT kunne ellers godt blive et læreeksempel på al det der kan gå galt, når det offentlige reformerer. Jeg tager her bare 3 af SKATs kriser og forsøger at se disse som et symptom på forkert reformstyring.
Strukturomlægningen, som blev knyttet til kommunalreformen, skulle øge produktiviteten gennem specialisering og stordrift. Målene var bredt anerkendt. Men implementeringen blev centralistisk, og gjorde ikke anvendelse af skatteforvaltningens historiske korpsånd. Rationaliseringer og personalereduktioner skete ikke med den fornødne tålmodighed. Og for hurtige nedskæringer har kostet på effektivitet og kvalitet.
I 2015 blev afsløret, at refusion af aktieudbytteskat fra udlandet blev anvendt som et kriminelt sugerør i statskassen på flere milliarder kroner. At det kan ske over flere år viser en mangel på god faglig fornemmelse. Nogle kalder det også domænefaglighed - at i det mindste nogle af medarbejderne i et specielt domæne i den offentlige sektor har fornemmelse for proportioner og kan fornemme når noget er helt galt.
Inddrivelse af gæld blev flyttet fra kommunerne til SKAT. Også dette er måske nok et godt mål, hvis stordriften ellers kan komme til at fungere. Kommunerne pegede netop på de svagheder den statslige inddrivelse skulle starte på. Organisationen havde svært ved at komme på plads, og ikke mindst manglede et nyt it-system, der så også siden viste sig at være et katastrofalt it-projekt. Advarslerne blev overhørt, og nu sejler det hele. Igen et tab i millardstørrelsen.
Offentlige ejendomsvurderinger var indtil den store strukturomlægning et eksempel på klassiske dyder i en decentral forvaltning, endda med demokratisk ramme i form af politisk udpegede vurderingsnævn og -mænd. Det var rigtignok et noget bedaget system, der nok kunne kalde på stordrift og effektivisering. Men gennemførelsen er gået helt galt. Kvaliteten af den nye organiserings afgørelser er stærkt problematisk, og medierne finder så let som ingenting groteske eksempler frem på at naboer med ens grundstykker har vidt forskellig vurdering. Udover en forhastet implementering er denne sag også eksempel på, hvordan det offentlige kan skrue sine regler sammen på en så kompliceret måde, at en hensigtsmæssig forvaltning knap er mulig.
I det samlede billede hører, at nogle af SKATs sagsområder har udviklet sig ganske flot. De systemer der varetager typisk lønmodtager beskatning fungerer jo rigtig godt. Men der hvor det fungerer godt, er det også begrundet i et mangeårigt udviklingsfællesskab mellem stat og kommuner m.fl.
Bare 3 kriser viser en palet af lærestykker for offentlige reformer
- Reformmål kan lettere gennemføres, hvis der er dannet alliancer mellem vigtige interessenter om målene, i det mindste om implementeringen.
- En utålmodig, urealistisk og brutal oven-fra-og-ned implementering går oftest galt.
- Rationelle systemer (organisation og it mm) må forbindes med en domænefaglighed, der har fornemmelse for den virkelige verden og kan se proportionerne.
- Er domænet begunstiget af korpsånd og faglig viden, må reformen indoptage dette - også selv om man oppefra og udefra synes "at det hele måske er lidt gammeldags".
- Hvad hjælper det at produktivitetsgevinsterne er reelle, når fejl og endog kriminelle handlinger æder gevinsten op.
- Man må erkende, når et system ikke kan bringes op på et tilfredsstillende niveau uden voldsomme ændringer (som eksemplerne med inddrivelses it-system og hele ejendomsvurderingen).
Læs også: Hovedkort og bikort
