Styrket oplysningsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed

Den tidligere regering nedsatte i oktober 2013 et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger. På baggrund af anbefalinger fra udvalget iværksætter regeringen nu en styrket oplysningsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed. Indsatsen skal sikre, at offentlige ansatte har tiltro til, at deres rettigheder bliver respekteret og overholdt af arbejdsgiveren, hvis de udtaler sig om forhold på deres arbejdsplads.

Et stort flertal af udvalgets medlemmer anbefaler, at der ikke laves lovændringer, da offentligt ansatte allerede i dag har en vidtrækkende ytringsfrihed. Den anbefaling støtter regeringen. Regeringen er også enig i udvalgets samstemmende vurdering af, at der ikke bør lovgives om whistleblowerordninger, men at det i stedet i den enkelte myndighed overvejes, om det er hensigtsmæssigt at etablere en whistleblowerordning.

Regeringen er derudover enig med den del af udvalget, der mener, at regler om øget ansættelsesretlig beskyttelse ikke i praksis kan forventes at afhjælpe årsagerne til, at offentligt ansatte afstår fra at ytre sig.   Justitsminister Søren Pind siger:   ”Det er afgørende for et velfungerede demokrati, at ansatte i f.eks. kommuner, sygehuse eller skoler føler sig trygge ved at deltage i den offentlige debat uden at frygte for deres karriere. Derfor styrker vi nu oplysningsindsatsen om ytringsfrihed på offentlige arbejdspladser, ligesom jeg vil opfordre offentlige myndigheder til at overveje, om det kan være relevant at indføre en whistleblowerordning hos dem.”    Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger afgav sin betænkning den 10. april 2015. Betænkningen har efterfølgende været sendt i høring i en bred kreds af relevante myndigheder og organisationer, som har afgivet høringssvar.

Baggrund

Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger har haft højesteretsdommer, dr. jur. Jens Peter Christensen som formand og har herudover været bredt sammensat med bl.a. deltagelse af professorer fra universiteterne, Danske Medier, Dansk Journalistforbund, KL, Danske Regioner, FTF, Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikerne (AC), DJØF, Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet.   Udvalget blev nedsat i oktober 2013 af den daværende regering.   Udvalget har haft til opgave at vurdere, om der er behov for lovgivning om offentligt ansattes ytringsfrihed, en styrket informations- og rådgivningsindsats eller andre administrative tiltag for at understøtte offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget har også set på, om der er behov for øget ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, der anvender deres ytringsfrihed.   Udvalget har desuden haft til opgave at belyse fordele og ulemper ved whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning, vurdere behovet for sådanne ordninger og pege på, hvilke generelle retningslinjer eller hvilken lovregulering, der i givet fald vil kunne opstilles for whistleblowerordninger.   Et enigt udvalg har fundet, at der er behov for en fortsat og løbende informationsindsats om offentligt ansattes ytringsfrihed, og er i den forbindelse kommet med forslag til en række mulige initiativer, der kan tages både lokalt og fra centralt hold.   Samtidig peger et stort flertal i udvalget på, at der ikke er behov for at lovgive om offentligt ansattes ytringsfrihed eller meddeleret, mens udvalget er mere delt med hensyn til, om der bør gennemføres en yderligere ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte.   For så vidt angår whistleblowerordninger, har et enigt udvalg fundet, at der ikke bør gennemføres lovgivning. Udvalget anbefaler i stedet, at det i den enkelte myndighed overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at en whistleblowerordning etableres i myndigheden. Udvalget har i den forbindelse opstillet nogle generelle retningslinjer om, hvordan whistleblowerordninger i den offentlige forvaltning kan etableres og administreres.   Læs betænkningen fra Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger.