Misbrug og overgreb opdages tidligere: Markant flere sager i børnehusene

Markant vækst i antallet af sager i Børnehusene, fremgår af årsrapport fra Socialstyrelsen. Men tallene siger intet om, hvilken effekt husene har.

Sker der et voldelige eller seksuelt overgreb på et barn, og en kommune får vished om det, så bliver en såkaldt børnehussag sat i gang. Og antallet af den slags sager er steget markant de seneste år. Fra 2014 til 2017 er antallet af afsluttede sager om overgreb, kaldet børnehussager, steget med 89 procent, viser tal fra Socialstyrelsen.

I hovedstadsområdet er der på tre år sket en stigning på 56 procent.

Og det skyldes, at kommunerne har fået større kendskab til Børnehusene, hvor sagerne bliver behandlet, mener Pernille Spitz, som er leder i Børnehus Hovedstaden.

- Kommunerne har skulle vænne sig til, at der findes børnehuse og også vænne sig til, hvordan man skal bruge dem, siger hun til DR P4 København.

For Pernille Spitz er den stigende udvikling derfor ikke nødvendigvis negativ.

Hun mener at overgreb på børn i dag bliver opdaget i langt højere grad.

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Stigningen er ikke et udtryk for, at flere børn bliver udsat for vold og overgreb. Derfor er det positivt med flere sager, så børnene bliver fundet og hjulpet, siger hun til DR P4 København.

Et af de steder, hvor flere og flere børnehussager bliver indberettet, er i Halsnæs Kommune.

Det er en af de kommuner i regionen, der har flest indberetninger per 1000 børn.

Og det er fordi, kommunen gennem flere år har fokuseret på at opdage overgrebene, siger Michael Thomsen, som er udvalgsformand for Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs.

- Medarbejderne er rigtig dygtige til finde de børn, der er udsat for overgreb. Og derfor er der naturligt flere sager, siger han til DR P4 København.

Derfor har kommunen sat sig for, med 21 initiativer, at forebygge overgreb på børn og unge.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Et af de initiativer der bliver arbejdet på, er en hjemmekonsulent-ordning, hvor en medarbejder i kommunen som enten er pædagog eller socialrådgiver tager ud til familier for at forebygge voldelige og seksuelle overgreb, siger Jakob Jensen, chef for social, service og familier i Halsnæs.

- Medarbejderen er til stede i familien i løbet af en periode og snakker med dem om, hvem barnet kan ringe til, hvis moren for eksempel drikker sig fuld. For det er ofte i lidt socialt belastede familier, at overgrebene sker, siger han til DR P4 København og fortsætter:

- Så laver de en sikkerhedsplan sammen med barnet og familien, så barnet føler sig tryg, siger han til DR P4 København.

Skadet for livet
Per Frederiksen, som er psykolog hos Red Barnet, mener også, at udviklingen er positiv, fordi flere børn bliver hjulpet.

Det kan nemlig have store konsekvenser, hvis et barn går alene med sådan en stor og følsom ting og ikke får hjælp, siger han.

En socialrådgivers bekendelser - Mette Blomqvist Valentin

Socialrådgiver Mette Bomqvist Valentin skriver om social- og beskæftigelsesområdet som redaktionel blogger.

Læs mere om Mette her, hvor du også kan finde alle hendes indlæg. 

- Barnet går ofte med det selv, fordi barnet bliver manipuleret til ikke at sige noget. Og det kan give meget stor skyldfølelse, siger han til DR P4 København og fortsætter:

- Det resulterer i et negativt selvbillede og selvhad, som kan påvirke ens intime relationer og lyst til socialisering langt ud i fremtiden, siger han til DR P4 København.

 

FAKTA: Årsstatistik om børnehusene

For langt størstedelen af de børnehussager i 2017, der omhandlede drenge, var der mistanke eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var der en mindre forskel mellem andelen af voldelige og seksuelle overgreb. Det var særligt børn i alderen 5 til 11 år, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke om voldelige overgreb. Heroverfor ses en lille stigning i andelen af de børn, der kom i et børnehus på baggrund af mistanke eller viden om seksuelle overgreb i aldersgruppen 11 til 16 år.

Blandt hovedresultaterne i årsstatistikken for 2017 er:

  • På landsplan er der en fortsat stigning i antal børnehussager og konsultative henvendelser. Fra 2016 til 2017 er antallet af børnehussager steget fra 1.326 til 1.665, hvilket er en stigning på 26 procent. Antallet af konsultative henvendelser er i samme periode steget fra 1.880 til 2.179. Det svarer til en stigning på 16 procent.
     
  • Årsstatistikken viser, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle i anvendelsen af børnehusene. Region Hovedstaden og Region Midtjylland havde i 2017 cirka 1 børnehussag pr. 1.000 børn i regionen, og Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark havde i 2017 cirka 2 børnehussager pr. 1.000 børn i regionen.
     
  •  I 2017 omhandlede 73 procent af børnehussagerne voldelige overgreb, 23 procent af sagerne omhandlede seksuelle overgreb, mens 4 procent af sagerne handlede om både voldelige og seksuelle overgreb. For langt størstedelen af de drenge, der havde en børnehussag i 2017, var der mistanke eller viden om et voldeligt overgreb. For børnehussager, der omhandlede piger, var der flest sager om voldelige overgreb og cirka 40 procent omhandlede seksuelle overgreb.
     
  • Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene mellem kommune, sygehusvæsen og politi er fortsat under udvikling. Samarbejdet foregår ofte på et sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer deres indsatser over for barnet. I 2017 blev der i 98 procent af de samlede antal børnehussager afholdt mindst ét sagssamråd.
     
  • Generelt deltager kommunerne i de koordinerende sagssamråd. Der er store regionale forskelle i politiets og sygehusvæsenets deltagelse i koordinerende sagssamråd. Som ved stigningen i antallet af sager er det ikke muligt at komme med en entydig forklaring på, hvorfor der ses forskelle i sektorernes deltagelse.

Om børnehusene i Danmark

Det er lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som et led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er enten mistanke eller viden om, at et barn eller en ung fra 0 til og med 17 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Lovgivningen om børnehuse trådte i kraft i oktober 2013.

Årsstatistikken skal bidrage med viden om børnehusenes arbejde og overgreb mod børn og unge i Danmark. Socialstyrelsen offentliggør statistik om børnehusene én gang årligt.

 

Emneord: Seksuelle overgreb, Overgreb, Børnehus, Socialstyrelsen, Seksuelt misbrug, 231018, Socialområdet
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også