Initiativtager til Aktion Syg i Danmark, Rie Grenaa, kan genkende sin egen og andre medlemmers oplevelse i retorikers analyse af sygedagpengereformens retorik.

Myndigheders ord provokerer syge til oprør

Det inviterer til konfliktoptrapning, når myndigheder og politikere kommunikerer. Retoriker kalder kommunikationen eksklusion, mens syge borgere fortæller, at oprøret ulmer.

(bemærk at denne artikel er udgivet første gang 15. januar 2014) ”Den ignorerer, at folk er syge.”


Det siger retoriker Anissi Thorndal Ghazaleh om Beskæftigelsesministeriets kommunikation af den nye sygedagpengemodel. Ghazaleh har skrevet speciale om den såkaldte reformdiskurs, som Socialdemokraterne har brugt i forbindelse med de seneste beskæftigelsesreformer. Hun analyserer her sygedagpengereformens retorik.  

”Pressemeddelelsen lægger for eksempel stor vægt på sygemelding, der bliver fremstillet som dét problem, der skal løses for borgeren, for at borgeren kan hjælpes i arbejde igen. Frem for selve sygdommen, bliver sygemeldingen fremstillet som årsagen til problemet. Pressemeddelelsens vinkling og sprog giver nærmest et indtryk af, at den rigtige beskæftigelsesindsats vil kunne gøre syge borgere raske,” siger cand.mag i retorik og selvstændig kommunikationsrådgiver Anissi Thorndal Ghazaleh.

Inden jul, d. 19. december 2013, udsendte Beskæftigelsesministeriet pressemeddelelsen ”Ny sygedagpengemodel forhandlet på plads”, som redaktionen på DenOffentlige.dk bad en retoriker analysere. I første omgang som reaktion på, at redaktionen havde svært ved at forstå pressemeddelelsens indhold i lyset af sommerens aftale om syv principper for modernisering af den offentlige sektor.

Anissi Thorndal Ghazaleh er kritisk.

”Pressemeddelelsen er umiddelbart svær at forstå. Sproget er uklart, og frem for alt ukonkret. Ordet ”indsats” bruges f.eks. virkelig mange gange (11, red.), men det bliver ikke på noget tidspunkt konkretiseret, hvad ordet dækker over. Hvad mener de?” spørger retorikeren.

Ud over uklarhed bemærker Anissi Thorndal Ghazaleh pressemeddelelsens fremstilling af årsager og sygdom.

”Man kan sige, at selve det forhold, at Beskæftigelsesministeriet sender en pressemeddelelse, der er pakket ind i en hjælpediskurs, framer hele spørgsmålet om helbred og sygdom: Det fremstår, som om hovedproblemet for den syge borger er, at borgeren ikke har et arbejde – og at det skal man derfor hjælpes med. Et spørgsmål om forsørgelse, mens man er syg, bliver på denne måde gjort til et spørgsmål om beskæftigelse”, siger Ghazaleh.


Eksklusion af dem, det handler om

Ghazaleh undersøgte i sit speciale eksempler på ideologiske verdensbilleder i Socialdemokraternes reformdiskurs ud fra et debatindlæg af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og to reformudspilstekster.

”I disse tekster ser vi på samme måde en tendens til, at eksempelvis kontanthjælpsmodtagere fremstilles som passive borgere, der skal hjælpes væk fra kontanthjælpen. Også her er det altså selve dét at være på overførselsindkomst, der fremstår som hovedproblemet, og ikke årsagen til, at man er på kontanthjælp. Det samme er tilfældet med førtidspension. Reformerne taler om risikoen for at komme på førtidspension, i stedet for risikoen for at blive syg. Ligesom med sygedagpenge fremstår dét at være på overførselsindkomst, eller selve overførselsindkomsten som hovedproblemet – i stedet for at være en hjælp i en problematisk situation,” mener Ghazaleh.

Derudover har teksterne det til fælles, at de ekskluderer dem, det hele handler om, mener hun.

”Det er gennemgående, i disse eksempler på reformkommunikation, at den hjælpe-diskurs, der bruges, faktisk ekskluderer de mennesker, det handler om. Både metaforikken og sætningernes konstruktioner - med sætninger som ”Vi skal hjælpe dem” - er med til at skabe et billede af et ”vi”, som er alle os andre, og som er de aktive og handlende – og så ”dem”, altså overførselsindkomstmodtagerne, som er passive modtagere – selvom det ikke siges eksplicit.

Ghazaleh ser klare lighedstegn med kommunikationen omkring sygedagpengereformen.

”Der er nogle fællestræk mellem den reformdiskurs, jeg har undersøgt og denne her pressemeddelelse om sygedagpengereformen. Det gælder især vinklingen på overførselsindkomsten, her sygedagpenge, som det primære problem. Man negligerer årsagen til, at folk er på overførselsindkomst og italesætter syge som passive modtagere af en ”indsats” - frem for handlekraftige borgere, der tilfældigvis er blevet ramt af sygdom,” siger Anissi Thorndal Ghazaleh.


Syge er sygdomsramte

To dage inden Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse blev udsendt, var tre talskvinder fra bevægelsen Aktion syg i Danmark på besøg hos Mette Frederiksen for at aflevere 6.380 underskrifter om 'Syg i sygt system'.

Den ene var initiativtager til bevægelsen, Rie Grenaa, der startede Aktion Syg i Danmark som en reaktion på alle beretningerne om frustrerende lange afklaringsforløb, stadig nye krav om arbejdsprøvninger og lægeattester. Rie Grenaa kan genkende sin egen og andre medlemmers oplevelse i retorikerens analyse.

”Det er, som om sygdom ikke eksisterer. Det omtales ikke med et ord,” siger hun.

”Jeg oplever, at alle bliver skåret over én kam. At alle sygdomsramte kan arbejde. Det synes jeg er umådelig problematisk, for der findes sygdomsramte, der har en restarbejdsevne, der er så lille, at det er umuligt at forestille sig, hvordan den skal kunne udnyttes.”

Rie Grenaa glædede sig først over mødet med Mette Frederiksen og fik indtryk af, at ministeren lyttede. Men med fremlæggelsen af den nye sygedagpengemodel og retorikken omkring den, forsvandt den spinkle optimisme, som mødet havde skabt.

“Det ’økonomiske incitament’ i reformerne og sanktionerne over for sygdomsramte er et ikke-eksisterende valg for os, der er ramt - vi kan netop ikke vælge selv,” siger Grenaa.

David Wedege, der er journalist og bruger sin fritid som kommunikationsansvarlig for Klemte Borgere i Aalborg Kommune, oplever kommunikationen fra myndigheder og politikere som fyldt med upræcise og let gennemtænkte begreber.

”Jeg ser det eksempelvis som meget problematisk, at man i kommunen vil have vurderet en borgers arbejdsevne, og får det svar fra en speciallæge, at ’nej, denne borger har ingen arbejdsevne - og der er heller ikke nogen udviklingsmuligheder.’ ’Okay, jamen så lad os se på dine ressourcer,’ siger kommunen så. Hvad i alverden er forskellen egentlig mellem ”udviklingsmuligheder” og ”ressourcer”? Det er jo lige nøjagtig det, speciallægen har forholdt sig til.”

Klemte Borgere i Aalborg er Kommune er tidligere blevet kritiseret af lokalpolitikere i Aalborg for ikke at tale ordentligt. Men Wedege afviser kritikken.

”Vi taler ordentligt. Vores retorik er en skarp men ganske nøgtern anklage af retstilstanden i en kommune som Aalborg Kommune. Vi fører en fast og fair retorik, og ingen har hidtil kunnet påvise noget faktuelt forkert, i det vi siger.”

Klemte Borgere i Aalborg Kommunes retorik er ifølge Wedege en følge af den manglende reaktion på tidligere kommunikation.

”Tidligere fremgangsmåder har været at henvende sig til politikere og embedsmænd. Både enkelte borgere og en forløber for Klemte Borgere i Aalborg har henvendt sig til kommunens socialrådmand. Men det har ikke virket. Så jeg kan ikke rigtig forstå hvad alternativet skulle være. Hvorfor skulle vi pakke det ind i vat?” spørger Wedege.

Oprør ulmer

David Wedege oplever en stigende utilfredshed med retssikkerheden i administrationen.

”Det ulmer derude, både lokalt og på landsplan. Det skyder op med det ene initiativ efter det andet på socialområdet. Der er hele tiden nye grupper der tager kontakt til os og vil samarbejde,” fortæller han.

Rie Grenaa opfatter en lignende udvikling, og ser blandt årsagerne, at borgerne føler sig provokeret af den kommunikation, de oplever fra politikere og myndigheder.

"Min frygt er, at flere sygdomsramte nu vil blive drevet derud, hvor de risikerer at gå amok i jobcentrene og over for sagsbehandlere. Mange er frustrerede over, at de ikke kan se, hvordan deres liv og økonomi skal hænge sammen, og de har svært ved at gebærde sig i et system, som er præget af lovbrud på lovbrud," siger Rie Grenaa.

"Jeg tror dog også, at der vil blive større tilslutning til forskellige former for fredelige aktioner," tilføjer hun.

Mange borgere vælger dog ikke at udtrykke deres frustration, og det er ifølge Rie Grenaa en stor grund til, at Aktion Syg i Danmark ikke har vokset sig større endnu.

”Mange sygdomsramte føler sig truet på deres ytringsfrihed. Sygdomsramte borgere tør ikke klage til kommunen, deltage i demonstrationer eller stå frem i medierne af frygt for kommunale repressalier. Mange har læst de her historier om folk, der er på Facebook og om kommunernes kontrolgrupper,” siger Rie Grenaa.

 

Emneord: Sygedagepenge, Sygedagpengereform, Retorik, Mette Frederiksen, Beskæftigelsesministeriet, Aktion syg i Danmark, Anissi Thorndal Ghazaleh
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1360 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 20.01.14 Allan
    Arbejdsmarkedes apartheid

    Der tales om retssikkerhed, men den er ikke eksisterende i DK

    Retssikkerhedsloven taler om forebyggende sigte, dvs. at man skal finde årsagen til problemet ved at belyse den samlede faglige viden om borgeren, men borgeren sendes i jobcentret som om arbejde i sig selv skulle være forebyggende.

    Retssikkerhedsloven taler om rettidig omhug, men det er ikke en option i jobcentret, her snegler tiden sig af sted med den ene udredning efter den anden, dokumentationskravene er så uendelige at det kan man slet ikke forstå.

    Retssikkerhedsloven taler om helhedsorienteret hjælp, men det skal man som borger ikke regne med at få, om man er nok så værdig trængende og er indstillet til hjælpen, det gør absolut ingen forskel, det koster kommunen penge og tro mig kreativiteten kender ingen grænser når det handler om at komme ud af indstillinger om helhedsorienteret hjælp

    Det handler ikke om at varetage værdigt trængende borgers retssikkerhed "DE SKAL BLOT SPARKES LET I BAGENDEN SÅ DE KAN FORSTÅ DE SKAL SKRUBBE TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET" skide være med at disse borgere har retskrav jf. serviceloven § 1 (3, retssikkerhedsloven § 1-4 og forvaltningsloven, og § 18 i pensionsloven, de skal med straf tvang og magt tvinges jf. lov om aktiv beskæftigelse indsats.

    OG - kan man ikke det skal sagerne behandles uhjemlet jf. § 16 i pensionsloven, med bevidst ønske om overfortolkning af Reglerne jf. § 18 i pensionsloven for at sikre at sagerne færdigbehandles på et andet grundlag end det hvorpå de er indstillet.

    Arbejdsevne skal ikke længere være udredt, når bare den er opfundet med henblik på ansvarsfralæggelse er det helt fint, for så består det vigtigste og væsentligste i at dokumentere den opfundne arbejdsevne manglende, det siger ankenævn i 2008 og bare for at det ikke skal være løgn så har selv samme ankenævn i 2010 belønnet kommunen for den helt igennem culpøse adfærd at den opfundne arbejdsevne ikke er udredt det er sagen ligegyldigt???

  • 16.01.14 Bente Stenfalk
    Derfor kan systemet godt lide at du er psykisk syg

    Yderligere udredning af, hvad der sker med de fysisk syge i dagens Danmark, læs venligst:

    http://ekstrabladet.dk/nationen/article2193664.ece

    Linket virker ikke her, men marker det, kopier det og sæt det ind i google.. TAK.

  • 16.01.14 Mads
    HVORNÅR ??

    Hold dog op og gå på arbejde!!!
    Det var kommentaren jeg blev mødt af, da jeg meldte mig syg via kommunen til det flexjob, jeg er i.
    Jeg har:
    Morpheus Becterev (rygsøjlegigt)
    Morpheus Sjøgreen (rygsøjlegigt)
    Fibromyologi Ondt forskellige og uforudsigelige steder i kroppen)
    Blodtryk på 180 over 120 (dødeligt hvis ubehandlet)
    Forhøjet kolesterol (dødeligt hvis ubehandlet)
    Diabetes 2 (dødeligt hvis ubehandlet)
    Ved godt at det hver især kun er "små bump"... :-p
    Men når man tager det hele og sætter sammen i en krop, så er det altså MEGET.. Alene antallet af piller, der skal holde de forskellige ting i ave er formidabelt..20 piller om dagen og så er der ikke engang begyndt at tælle sovepillerne med, som skal få systemet til at slappe af, efter at have arbejdet på højtryk hele dagen for at sortere i alle de kemikalier, jeg får besked ( af kommunen) på at jeg SKAL tage, så jeg kan komme på arbejde.
    Kommunen bestemmer efterhånden alt i mit liv.. Hvornår og hvor jeg skal jeg skal på arbejde, hvilke piller jeg skal spise, hvor jeg har råd til at bo og ikke mindst HVEM jeg har råd til at bo sammen med..
    Skattevæsnet mener åbenbart at jeg skylder dem penge så de trækker 2 gange 500 kr i min "løn" da jeg nu er kommet i arbejde. Da jeg prøvede at gå på Skat, fik jeg at vide at de ikke længere tager imod personlige henvendelser. På Borgerservice må de ikke kommentere på, hvad Skat laver og de kan kun se det samme som jeg selv kan på pcéren derhjemmefra. Det efterlader mig med muligheden for at bruge 1 time på at komme igennem til Skat via telefonen, hvor de "desværre" heller ikke kan se, hvorfor de trækker 1000,- ud af de ca 850,- ekstra (i forhold til understøttelse) jeg får udbetalt.
    Har seriøst ET spørgsmål til Danmark:
    HVORNÅR HAR I FÅET NOK??
    HVORNÅR SÆTTER I JER NED OG SIGER STOP??
    HVORNÅR ??
    Jeg skal nok være med på Christiansborg den dag (hvis jeg kan få fri for Kommunen og jeg kan spare nok sammen til at betale toget derover)
    I samme øjeblik jeg så har brug

  • 16.01.14 michael
    unge under 40

    Artikel og kommentarer lyder desværre alt for velkendt jeg blev for 5 år siden diagnoseret men Fibromyalgi men jeg forsatte med at arbejde da jeg holde meget af mit arbejde, for 3 år siden måtte jeg så give op jeg kunne ikke arbejde mere, jeg ville møde på arbejde klare et par timer og så være så syg af smerter og udmattelse at det tog flere dage at komme mig til bare et stage hvor jeg kunne komme ud af sengen.
    idag har jeg været i systemet i 3 år og prøver på at få førtidspension men hver gang jeg spørger min sagsbehandler om jeg må søge at blive indstillet til førtidspension får jeg bare af vide desværre du er kun 36 og da vi vurderer ud fra de trænings prøvninger du har været i mener vi ikke at det kan betale sig at arbejdsvurdere dig og uden dem and det at du er under 40 kan det slet ikke betale sig at søge du får bare afslag automatisk.
    dette er på trods af at jeg har flere reumatologer og special læger indklosiv mig egen der siger at der er så lidt arbejds evne tilbage at de ikke vurderer at jeg kunne beside et arbejde og stadig have krafter tilbage til at selv stå for indkøb/rengøring osv.
    så jeg er idag parket på et 5 års resurseforløb (det er kontant hjælp bare uden forsørger pligt) og her skal jeg så sidde og "sørge for at få det bedre" indtil jeg bliver 40 og derfor pludselig er kommet over den magiske grænse hvor mand godt kan søge førtidspension.
    hvis bare alle de her stramninger på kontanthjælps/syge reformene havde været der for bare 5 år side var jeg helt sikkert ikke bleve ramt af fibro og ville så idag stadig være et aktivt helt menneske med arbejde, familie, min gamle lejlighed og en værdig tilværelse.
    men sådan skulle det bare ikke være for lige meget hvor mange piller jeg tager hver dag vil fibroen bare ikke gå væk jeg håber bare at alle de nedskæringer og stramninger de laver så i det mindste bliver brugt på støtte til de firmaer og organisation der prøver at find en kur eller en vej til en bedre tilværelse.

    PS. og nej jeg tør heller ikke længer klage eller brokke mig offenligt til kommunen sidste jeg prøvet det blev der pludselig problemer med min kontanthjælp og pludselig skulle jeg ud til alt muligt som jeg ikke havde en chance for at overholde aftaler med, men fik aligevelle deres lille § på mindelse med om at hvis jeg ikke samarbejdet og fulde deres instrukser ville det blive set som ikke at efter leve deres instrukser og min kontanthjælp ville blive stoppet.

  • 16.01.14 Pia Østergaard
    Være syg i Danmark

    Jeg har selv et flexjob på 18 time. Men jeg har haft mange små jobs, har været heldigt, at have to job i træk på 2 år. Men pga. lukning af friskole samt besparelser på en anden skole. Står jeg igen her i 2014 og skal søge ny flexjob, de er meget svært at finde. Så siden 2008 til nu har jeg været 5 forskellige steder som vikar eller været i korter ansættelses perioder. Jeg vil gerne arbejde, men kan ikke få et fast flexjob derude. Jeg har mistet penge ved, at gå på flexjob, siden 1 januar 2013 er der kommet en ny lov som giver flexjobber min. indkomst igen. Yderligere hver gang jeg mister et job, går jeg ned på flexydelse (dagpenge) så jeg taber 5000kr hvert mdr. efter skat, når jeg ikke har et arbejde. Det er vildt fustrende for mig og min familie at leve på den her måde. "Ja og tro mig" sygdommen har jeg stadig at døje med hele tiden øv altså. Det er svært at holde humøret op på sig selv og familien. Men dog får jeg da penge frem for andre som ikke få en dyt. Men efter den nye lov, kan jobcentre selv vurdere om jeg stadig lever op til kravene som flexjobber. Mener de det ikke ja så kan jeg komme på bistand men er gift så der få jeg ikke noget, hvis det sker. Jeg føler hele tiden jeg er under pres og stress Psykisk og fysisk. Jeg som troede at Socialdemokraterne stod de svagest bi.

  • 15.01.14 Lars Kristensen
    Hvor er mennesket henne?

    For mig er det som at vi er ved at have et samfund, hvor mennesket er forsvundet og tilbage er her kun et arbejdsredskab, som forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet døgnet rundt.

    Mette Frederiksen er blevet en tom skal der godt nok kan lytte, men ikke høre. Hun er med andre ord blevet til en politisk rollefigur der kun følger den skrevne drejebog og kommer der mennesker ind på scenen og forstyrre, bliver de sendt ud igen.

    Vi mennesker er blevet frataget os, ikke blot menneskelivet, men så sandelig også den menneskelige verden, for den verden vi mennesker i dag er tvunget til at leve i, er erhvervslivets arbejdsmarkedsverden, hvor vi mennesker kun er til som slaver.

  • 15.01.14 Dorthe M. Larsen
    Slår hovedet på sømmet...

    Jeg kan ikke være mere enig. Vi syge behandles som "tilfælde" der "bare" skal skubbes igang. Kommunerne nægter at se på hvor syg man er, fordi der hele tiden skal fokuseres på om man evt. har en enkelt lille "resource" som kan udvikles.
    Hvis du kan trække vejret, kan du også arbejde :(

  • 15.01.14 Thorbjørn Fritzbøger
    Unge under 40 kan ikke komme alvorligt til skade....eller kan de ?

    Jeg var 31 da jeg var så uheldig at komme ud for en ulykke, to ryghvirvler blev knust, jeg blev udskrevet fra hospitalet, som anbefalede revalidering, jeg søgte derfor revalidering men fik afslag, jeg ankede og kunne nu gå i usikkerhed et års tid indtil "det sociale nævn" naturligvis gav mig medhold, jeg startede på udannelse, men da man kun kan revalideres på fuld tid måtte jeg opgive, jeg blev nu placeret på Kontanthjælp.
    Jeg blev nu trukket gennem et utal af afklaringsforløb, jobprøvninger, resourceforløb, psykolog og psykiaterundersøgelser, fleksjob og meget andet, når jeg fortalte dem at det altså var meget smertefuldt og jeg ikke mente jeg kunne klare det sagde de at det troede de da naturligvis på, men i papirene stod der altid efterfølgende at de vurderede at jeg både kunne ditten og datten.
    efter en årrække kunne jeg ikke mere, jeg brød helt sammen og søgte førtidspension, der gik 3 mdr. og så ringede de fra kommunen, de oplyste at det var en fejl at de havde placeret mig på kontanthjælp, og hvis jeg bare lige ville komme op på kommunen og skrive under ville jeg få revalideringsydelse, endda med tilbagevirkende kraft, da jeg kom op på kommunen lå der 2 papirer jeg skulle skrive under på, det ene var en ny pensionsansøgning, jeg undrede mig men skrev under, et par dage efter fandt jeg ud af hvad det drejede sig om, jeg fik afslag med den begrundelse at jeg var startet hos Rygcenteret i Ringe, men da brevet fra rygcenteret var kommet efter datoen for min ansøgning kunne de ikke bruge det, så de flyttede lige datoen på denne lumpne måde, jeg ankede men i mellemtiden var VKO kommet til magten og de lavede "beskæftigelsesankenævnet" allerede da jeg så navnet var jeg klar over hvad det var for en størelse, mens ankenævnet behandlede min sag blev jeg afsluttet fra rygcenteret da de ikke kunne gøre noget for mig, og de skrev at jeg ville have kroniske smerter både fra bruddet (mellem skulderbladene) og fra lænden resten af mit liv, dette brev sendte jeg ned til ankenævnet, men i en telefonsamtale kunne de oplyse at de var nød til at se bort fra brevet da det var kommet efter datoen for min ansøgning, og jeg ville derfor få afslag, han rådede mig til at søge igen.
    Jeg søgte altså på ny, men fik endnu et afslag, jeg ringede til sagsbehandleren og spurgte hvordan det kunne blive endnu et afslag når kommunen havde begået en ulovlighed, og jeg havde dokumentation fra Rygcenteret, disse forhold kendte hun ikke noget til, hun havde altså slet ikke læst sagens akter.
    Jeg ringede igen til den sagsbehandler som havde rådet mig til at søge igen, han beklagede sin kollegas fejl men kunne "naturligvis" ikke ændre sin kolegas afgørelse, selvom denne var i strid med loven. så jeg måtte bare leve med det, for ankestyrelsen afviste sagen da de ikke mente den var af principiel eller generel karakter.
    Efter 14 års uretfærdig og ulige kamp havde jeg udvilket angst og depression, og en hel del vrede, det ar faktisk ved at æde mig op, så nu har jeg så fået førtidspension med begrundelse i mine psykiske problemer, og da psykiske problemer altid kan afhjælpes (havde fået afslag på flere psykologsamtaler da de ikke mente at det ville bringe mig tættere på arbejdsmarkedet) skulle sagen tages op efter 3 år, dette ankede jeg og denne gang turde de åbenbart ikke andet end at give mig medhold, så nu har jeg så 5 års fred, for pensionssager bliver altid taget op efter 5 år :-/
    I prosessen har jeg mistet det meste af min omgangskreds, af den simple grund at de ikke kunne holde til at høre om det.
    Men jeg skal leve dette liv som andre ikke kan holde til at være vidne til.
    Når jeg tænker på at unge pænt må vente til de bliver 40 på en ydelse man reelt ikke kan leve for får jeg ondt i maven.

  • 15.01.14 Charlotte Andersen
    Spot on!

    Super gode og spot on kommentarer af både Rie Grenaa og David Wedege (Y) Vi bliver netop ikke mere arbejdsdygtige af at blive hverken fattige eller jagtet i den ene arbejdsprøvning efter den anden og diverse andre "geniale" tiltag kommunerne sender os i for at holde behandler- og aktiveringsindustrien i live, tværtimod er det direkte sagt offentlig aktiv dødshjælp intet mindre og det er pænt sagt :-(.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også