Netdebatten trænger til en sherif

Diskussioner på nettet minder ofte om det vilde vesten hvor debattørerne taster før de tænker, og hvor moderatoren i krydsilden kæmper for et ordentligt debatklima. De lovløse debattører trænger til et slag over fingrene, sherifferne trænger til at tage et standpunkt.

Sociale medier, Facebook, Twitter og blogosfæren er efterhånden en gammel nyhed. Facebook er blevet et dagligt kommunikationsredskab, og stadig flere netmedier har kommentarfelter eller bloguniverser. Men efterårets folketingsvalg og en lang række eksempler i månederne efter understreger at netdanmark har forsømt at tage nogle af de diskussioner der burde følge med. Især den politiske debat på nettet mangler en definition af hvad ytringsfrihed er inden for nettets egne rammer.

Moderatorens dilemma

Over de seneste par måneder har jeg oplevet den tvivlsomme ære at skulle tackle en censurhadeside på Facebook på grund af en udelukkelse mens jeg dagen efter modtog en opfordring til at styre selvsamme platform hårdere, underskrevet af 30 faste debattører der håbede på et fornuftigere debatklima. Ellers ville de finde andre steder at debattere. Ingen har sagt at det skal være en nem opgave at være moderator i en netdebat. Men det er efterhånden tydeligt at det kræver en stillingtagen – vil man lade sin platform overtage af underlødige slagsmål, eller vil man kaste sig ind i kampen og insistere på en konstruktiv debat med de sværdslag der følger med?

Om skribenten

Benjamin Rud Elberth blogger på DenOffentlige.dk om politisk digital kommunikation, sociale medier, folketings-, kommunal-, regions- og europaparlamentsvalg på nettet. Han er digital chef hos Geelmuyden.Kiese.

Lad os slå fast en gang for alle: Ud over at det er tæskedårlig stil at slette kritiske kommentarer, kun fordi de er kritiske, er der ingen dansk moderator eller debatredaktør med respekt for sig selv der nogen sinde sletter kritiske kommentarer på en netplatform for at pynte på platformen. Gevinsten ville være forbavsende lille – for det tager kun cirka to minutter for en udelukket netdebattør at oprette en hadeside på Facebook eller en Wordpress-blog og komme endnu stærkere til orde. Når moderatorer modererer, er det for at skabe en atmosfære på deres netplatforme hvor ingen bliver skræmt væk. Og det er så uendeligt trættende at blive truet med et skærmdump og en journalisthenvendelse om censur når debattøren lige selv har skrevet ”Din forbandede dumme gås. Du har ingen hjerne” til en moddebattør. En ting er at man ikke har selvindsigt nok til at se når man tydeligvis går over stregen – en anden ting er hvis man tydeligt ruller rundt på ryggen, laver en netversion af Svanens død og skriger op om ytringsfrihedens trange kår. Og så er det altså ingen nyhed for moderatorer at udelukker man de mest engagerede debattører fra sin platform, så mister man muligheden for at mobilisere sine egne støtter. Mine yndlingsdebattører vil altid være dem der mestrer at skrive gennemgående kritisk, men konstruktivt, uden ukvemsord og hadefuldt sprog. De værste debattører er de brugere der ikke selv kan se at de skriver hadefuldt, og insisterer på i ytringsfrihedens navn at skrive endnu grimmere når de får en henstilling. 

Ytringsfrihed på nettet 
 
Moderatorer og debatredaktører sidder med nøglen til at definere ytringsfriheden på nettet – for definitionen blomstrer lige nu på deres Facebooksider hvis de ser ordentligt efter og ikke lader sig skræmme af uretmæssige censurbeskyldninger. Lader man stå til og lader folk skrive hvad de vil, uden styring, bliver kommentarfelterne som hos Politiken fra før 2011 hvor de begyndte at opkræve navn og adresse fra deres debattører: Svinagtighederne tager overhånd, og ingen gider læse og debattere. Når Joachim B. Olsen beder ”haters” om at lukke røven, bidrager han faktisk med mere til diskussionen om god tone i debatten end hvis han havde slukket computeren og ladet slagene hagle ned over sig. Udelukker man i flæng, ender man med en død platform som ikke mobiliserer eller flytter noget. Finder man balancen, begynder brugerne selv, uanset ståsted, at formulere uskrevne regler for hvordan man kan skrive – og de ”buher” en person ud som bare råber ”røvhul” i et kommentarfelt og stikker af igen. Størstedelen af debattørerne vil debat, og de er i stand til som et lille minisamfund at skabe en tone. 
 
Den journalistiske blindgyde
 
I dette spænd har journalister også en rolle og et ansvar: Hver gang journalister skriver om kendte eller organisationer der ’sletter kritiske kommentarer’ og udøver censur på Facebook, dør en kattekilling og en lille mulighed for at forbedre den danske netkultur. Under folketingsvalget kunne man læse hvordan DR havde ’fanget’ Løkke i at udøve censur på Facebook fordi de efter sigende kunne finde den rygende pistol at to eller tre indlæg var slettet. Kære DRjournalist: Når man tyvende gang ser ukvemsord fra en bruger, og brugeren ikke gider tale pænere, så må han skrive på sin egen væg. Og så ryger de få opslag hvor han skrev pænt, altså også. Så længe folk der ikke selv modererer, skriver om moderation uden at gide spørge om teknikken bag eller at gå ind i den større diskussion om hvordan vi skal debattere på nettet, vil journalisterne frivilligt komme til at bidrage til at ytringsfrihed på nettet bliver til ’skriv alt hvad du vil, hvor du vil’. Danske netdebattører uden hæmninger bliver for ofte præmieret med en blankocheck til et skydetelt af injurier og hadefuldt sprog – og det fjerner muligheden for den klassiske ”herredømmefri” debat hvor konsensus stadig er en mulig udgang. 
 
Men hvor skal vi så starte diskussionen om ytringsfrihed på nettet? Ja, vi kunne passende starte den med at slå fast: Det kan aldrig blive en knægtelse af ytringsfriheden hvis man beder en bruger skrive på sin egen væg fordi han går over stregen. Det er en kamp der bør tages, selv om det giver hak i tuden. Vikan også fortsætte hvor Information og Politiken allerede har taget spæde skridt: For bare fem år siden skulle intet modereres. Nu blomstrer kodeks op hvor flere og flere medier insisterer på den gode tone. Og det er godt for debatten. 
 
Det har stillet kæmpekrav til alle debatredaktører og moderatorer at der ikke har hersket en fælles opfattelse af hvad der er hadefuldt sprog på nettet eller ukonstruktiv debat. Moderatoren har konstant opereret i et spændingsfelt hvor manglen på en definition af netytringsfrihed indebærer risikoen for at ende som forsidestof. I det skal der lyde en opfordring til samtlige danske moderatorer: Tag del i definitionen af hvad ytringsfrihed skal være på nettet – spørg brugerne, og lad dem selv medvirke. Justér hvis 30 skriver til dig at de mister lysten fordi du er for blød. Justér hvis 30 skriver at du er for hård. Stå fast når du har at gøre med en debatødelægger, og vær parat til at bøje dig og give skriveadgangen igen hvis du fejlagtigt har frataget den fra en debatødelægger der er parat til at forbedre sig. R
 
Bragt første gang i RetorikMagasinet nr. 83
 
 
Emneord: Netdebat, Kommentarfelter, Benjamin Rud Elberth, Facebook, Twitter, Medier, Netkultur, Ytringsfrihed
RetorikMagasinet på DenOffentlige.dk Overbevisende kommunikation i centrum...
Aktivitet: Artikler: 9

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også