Nu åbner spritnyt psykiatrisygehus: Blåt og rødt lys skal hjælpe psykisk syge

For første gang i 100 år åbner et nybygget psykiatrisk sygehus. Farvet lys skal nedbringe indlæggelsestiden.

Om morgenen kan personalet skrue op for det blå lys og om aftenen for det røde.

Et nyt psykiatrisygehus i Slagelse vil forsøge at hjælpe patienterne ved at regulere styrken og farven på det kunstige lys. 


Med blåt lys nedsættes produktionen af det søvndyssende hormon melatonin, mens det røde aftenlys har den omvendte effekt.

- Om morgenen kan det for nogle patienter være svært at komme i gang, men ved at skrue op for det blå lys enten alle steder eller på enkelte stuer kan vi gøre det lettere for dem. Omvendt om aftenen, hvor det kan være svært at falde til ro, kan vi benytte det røde lys, siger Michael Werchmeister, psykiatridirektør i Region Sjælland til Ritzau.

Lysregulering bruges på tyske sygehuse til behandling af nybagte mødre med fødselsdepression, men sygehuset i Slagelse bliver det første i verden som vil afprøve det på en større gruppe patienter.

De kommende år skal et forskningsprojekt vise, om metoden er så effektiv, at den kan nedbringe indlæggelsestiden. 

Det nye sygehus, som indvies mandag, får 194 sengepladser og er det første nybyggede psykiatriske hospital i 100 år. 

Foruden lysreguleringen går hospitalet på en række andre måder nye veje.

Flersengsstuer og smalle gange hører fortiden tid, og i stedet har patienter og pårørende givet deres besyv med til indretningen, som blandt andet tæller en mindre svømmehal, løbestier og mulighed for, at de pårørende kan overnatte.

Både i Sind og Psykiatrifonden er forventningerne store. Begge er især optaget af, om de nye fysiske rammer vil betyde færre tvangsforanstaltninger. 

- Det er første gang, at vi i Danmark på den her måde forsøger at tænke naturen og arkitekturen ind i behandlingen, siger Knud Kristensen, formand for Sind.

- Vi går alle rundt og siger, at der bliver mindre tvang, hvis der er gode fysiske rammer. Nu får vi mulighed for at finde ud af, om det er rigtigt. 

Konsulent i Psykiatrifonden, psykiater Per Vendsborg, siger, at der er alle muligheder for, at hospitalet kan opnå gode resultater. 

Men kun hvis der er nok ansatte til at tale med patienterne og støtte dem i at benytte for eksempel motionsrummene, så vil det kunne læses i tvangsstatistikken.

 

FAKTA: Det nye hospital til psykisk syge er bygget ud fra tanken om recovery - at patienterne skal "komme sig".
 
* Hospitalet er på 44.000 kvadratmeter og har 194 sengepladser.
* Hospitalet er bygget ud fra tanken om recovery - at patienterne skal "komme sig". 
* Naturen og arkitekturen er tænkt ind i behandlingen.
* Lysregulering skal understøtte patienterne og de ansattes naturlige døgnrytme.
* Eneværelser med eget badeværelse og udgang til atriumgård. Fællesrummene er store og åbne. Det skal skabe en hjemlig stemning, så der opstår færre konflikter.
* Selvmord og selvmordsforsøg forebygges. Blandt andet er skabene på værelserne skrå, så det er umuligt at hænge for eksempel et bælte omkring.
* Også andre steder i landet bygges der efter filosofien om recovery. Blandt andet i Vejle, hvor et nyt psykiatrisk sygehus skal stå klar i 2017. 
* Også flere eksisterende psykiatriske sygehus, for eksempel Bispebjerg i København, bygger om efter tanken.
 
Kilder: Region Sjælland, Sind
 
/ritzau/
Emneord: Psykiatrisygehus, Psykiatrien, Slagelse, Region Sjælland, Knud Kristensen, Sind, Michael Werchmeister
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 13.05.19 Ledelse
    Politiet sigter sundhedsansatte for svigt i skandale om kræftscreening

    Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i dag sigtet Region Sjælland og flere ledende medarbejdere for overtrædelse af straffeloven og autorisationsloven i forbindelse med mulig mangelfuld håndtering af patienter, som var henvist til undersøgelser på Ringsted sygehus på mistanke om brystkræft.

  • 03.05.19 Sundhed
    Tryggere vej fra sygehus til eget hjem

    En sygeplejerske fra Lejre Kommune får nu sin faste gang på Holbæk Sygehus. Her skal hun samarbejde med indlagte borgere fra Lejre Kommune, deres pårørende og sygehusets personale. Målet er at gøre det tryggere at vende hjem efter indlæggelsen.

  • 23.04.19 Sundhed
    Skovhus Privathospital bliver landsdækkende

    Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

  • 13.11.18 Sundhed
    Børn og unge kommer langt hurtigere til i psykiatrien

    Siden 2010 har regionerne reduceret ventetiden for børn og unge i psykiatrien fra 76 til 22 dage. ”Jeg er stolt over, at vi har bragt ventetiden tre gange længere ned, end den var, da vi overtog" siger Sophie Hæstorp Andersen.

  • 30.10.18 Sundhed
    KL og Danske Regioner: Omdan de 150 særlige pladser

    De 150 særlige pladser, som er beregnet til de mest udsatte borgere, står tomme hen. Derfor opfordrer KL og Danske Regioner nu regeringen til at konvertere pladserne til sengepladser i psykiatrien.