Ny digital strategi for sundhedsområdet

Vandrejournalen til gravide skal være digital, kontakt til egen læge skal kunne foregå via en app, og tidlig opsporing af sygdom hos ældre skal understøttes digitalt. Ny digital strategi fra velfærdsstaten.

Følgende er pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet:
 
Danskerne tjekker årsopgørelse på Skat.dk, overfører penge med Mobilepay og tjekker lønseddel på E-boks. Danskernes hverdag er digital.
 
Flere udfordringer på sundhedsområdet skal nu også løses digitalt, fastslår sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, der i dag præsenterer en ny strategi for digital sundhed.
 
”Danmark er foregangsland, når det kommer til digitale løsninger i sundhedsvæsenet, men vi kan blive langt bedre til at inddrage patienterne og sikre deling af relevante oplysninger på tværs af sundhedsvæsenet,” siger ministeren:

Følg sundhedsdebatten

Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her. 

Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere

”Med alle de digitale muligheder, vi har i dag, kan det forekomme besynderligt, at noget videndeling stadig foregår på papir, og at it-systemerne ikke taler sammen. Det er ikke til gavn for hverken patienter eller sundhedspersoner.” 

Strategien rummer 27 digitale løsninger 
Sammen med Sundheds- og Ældreministeriet står KL, Danske Regioner og Finansministeriet bag strategiens 27 indsatser.
 
”I dag oplever sundhedspersonalet alt for ofte at stå i en situation og mangle relevante oplysninger om en patient og derfor bruge unødig tid på at finde oplysningerne. Og borgerne oplever at gentage sig selv igen og igen. Det er kort sagt spild af tid og utrygt for patienterne,” siger Ellen Trane Nørby.
 
Indsatsen ”Et samlet patientoverblik” skal derfor give en samlet visning af aftaler og stamoplysninger til både borgere og sundhedspersoner.
 
”Sundhedspersoner skal have let og sikker adgang til patientens oplysninger, hvor det er relevant og kan give et bedre forløb for patienten. Og patienterne skal have ét samlet overblik over deres eget forløb – det skal være lettere at være patient,” siger sundhedsministeren.
 
Intet alternativ til digitalisering
Ligesom resten af samfundet kommer sundhedsvæsenet ifølge sundhedsministeren ikke uden om digitaliseringen.
 
”Der er intet alternativ til flere digitale løsninger i sundhedsvæsenet - det er nemlig hele forudsætningen for, at vi kan give patienterne den bedst mulige behandling og skabe dét sammenhængende sundhedsvæsen, vi er enige om,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
 
Ministeren offentliggjorde for nylig første del af regeringens plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som skal give danskerne flere og fagligt stærkere sundhedstilbud nær den enkelte. Strategien for digital sundhed skal ses som et centralt element heri.
 
Fakta om strategiens fem indsatsområder:
 
Borgeren som aktiv partner 
Borgere skal inddrages via alt fra apps til støtteværktøjer til kræftpatienter med i alt syv indsatser. 
 
Viden til tiden 
Flere oplysninger skal deles digitalt på tværs af aktører i sundhedsvæsenet, så de er let tilgængelige for medarbejdere og borgere med fem indsatser. 
 
Forebyggelse 
Ny teknologi skal understøtte en bevægelse mod mere målrettede indsatser for forebyggelse og dækker over seks indsatser. 
 
Tillid og sikkerhed
Den nødvendige datasikkerhed skal sikres med fem indsatser.
 
Fremdrift og fælles byggeblokke
Den fælles digitale infrastruktur skal fastholdes og styrkes med fire indsatser.
 
Strategien følger af økonomiaftalen for 2018 om en fælles strategi for digital sundhed 2018-2022.
Emneord: Digitalisering, Digital konsultation, Digitaliseringsstrategi, Offentlig digitalisering, Digital Sundhed, Udveksling af persondata, Sundhedsdata, Personfølsomme oplysninger, Sundhedsministeriet, Ellen Trane Nørby, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, 160118, Sundhedsområdet
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1750 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også