Ny kommunaldirektør i Gribskov

I et stærkt ansøgerfelt har Gribskov Kommune ansat ny kommunaldirektør med bred erfaring. Den nye administrative chef har flotte resultater inden for bl.a. vækst og erhvervsudvikling og lægger vægt på at inddrage borgerne.

Det er flotte resultater inden for en bred vifte af områder, der præger erfaringen hos den kommende kommunaldirektør for Gribskov Kommune.

Byrådet har, på baggrund af indstillingen fra Økonomiudvalget, mandag 23. juni besluttet at pege på den 44-årige Holger Spangsberg Kristiansen som chef for Gribskovs ca. 2.600 medarbejdere.

Den nye kommunaldirektør kommer fra en stilling som direktør for teknik, miljø og erhverv i Fredericia Kommune. Her har han været med til at skabe flotte resultater inden for vækst og udvikling. Blandt andet er der siden 2007 kommet 50 nye virksomheder til Fredericia Kommune. Og Fredericia er samtidig én af de kommuner i Syddanmark med det højeste antal arbejdspladser pr. indbygger.


Alt i alt lover det meget positivt for Gribskov Kommune, hvor et nyt vækstudvalg netop skal skabe grobund for vækst i kommunen, fremhæver borgmester Kim Valentin (V):

”Jeg er rigtig glad for, at vi på baggrund af et ansøgerfelt med mange gode kandidater har fundet en person med knivskarpe evner inden for vækst og udvikling. Og som samtidig har erfaring med hele paletten af kommunale opgaver. Det vil være en gevinst for både borgere og erhvervsliv,” siger Kim Valentin.

Læs også: Milliardaftale i Gribskov er et gennembrud

Holger Spangsberg Kristiansen har erfaring med en række områder på det kommunale felt. Fra Københavns Kommune har han længere erfaring fra kommunens børn- og ungeområde. Han har erfaring fra økonomistyring i bl.a. Finansministeriet. Og har gennemført udbud og udliciteringer af kommunale opgaver i Københavns Kommune. Fra direktørarbejdet i Fredericia Kommune har han erfaring med strategisk arbejde på kommunalt plan. Også udvikling af lokalsamfundene står højt på den nye kommunaldirektørs agenda. Fredericia har vundet både nationale og internationale priser for innovative forløb, som involverer borgerne og virksomhederne.

Læs også: Rekordstort udbud i Gribskov baner vej for private

”Det er en stor gevinst, når politikerne ser borgerne som ressourcestærke og idérige medborgere, når der skal udvikles nye løsninger inden for velfærd, og når lokalsamfundene skal udvikle sig. Derfor er modet til nytænkning og borgerinvolvering et område, som jeg håber at kunne inspirere Gribskov Kommune på,” siger Holger Spangsberg Kristiansen.

”Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med arbejdet og er meget glad og stolt over, at komme til Gribskov Kommune,” siger han.

Holger Spangsberg Kristiansen tiltræder stillingen 1. august.

Emneord: Holger Spangsberg Kristiansen, Kommunaldirektør, Kim Valentin, Borgerinddragelse
Gribskov Kommune på DenOffentlige.dk Gribskov Kommune
Aktivitet: Artikler: 14 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 11.12.18 Sundhed
    Sundhedspris har fokus på pårørende i 2019

    Danske Regioner har åbnet for indstillinger til prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ. Prisen går i år til et projekt, der har fokus på at inddrage og støtte pårørende.

  • 21.11.18 Ledelse
    Lejre slanker direktionen

    Der bliver kun ansat én ny direktør som erstatning for to, der stopper. Det giver en besparelse og skal samtidig sikre et endnu bedre samarbejde på tværs af fagområderne. Ny stilling som vicekommunaldirektør bliver snart slået op.

  • 08.06.18 Velfærd
    Spillet om borgerinddragelse - hvad, hvornår og hvordan?

    Vær med, når COK og fire kommuner diskuterer muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med borgerinddragelse på årets Folkemøde. Det sker med et spil, udviklet af COK, som giver både spillere og publikum bud på nye løsninger.

  • 26.01.17 Infrastruktur
    Kongernes Nordsjælland: Nationalparken vokser sig større

    Antallet af lodsejere, der gerne vil være med i den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland, er vokset markant i de seneste par måneder. 200 lodsejere er blevet til 300, og for de interesserede, er sidste chance for at melde sig den 30. januar.

  • 30.03.16 Velfærd
    Sådan vil Struer videre efter nej til sammenlægning

    Siden borgerne gav klar besked om selvstændighed har Struer forberedt flere strategiske indsatser, som skal bidrage til at sikre og udvikle kommunen i samspillet mellem en stærk organisation, et visionært byråd og de engagerede borgere, virksomheder og institutioner, skriver kommunen i en pressemeddelelse.