Region Hovedstadens koncerndirektør Jens Gordon Clausen tiltræder primo 2015.

Ny koncerndirektør i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har fundet sin nye koncerndirektør. Afdelingschef fra Finansministeriet skal afløse Morten Rand Jensen, der går på pension i begyndelsen af 2015.

Det bliver en mand med stor erfaring fra Finansministeriet, som fra 19. januar 2015 sætter sig i stolen som ny koncerndirektør i Region Hovedstaden. 

Regionsrådet har vedtaget at ansætte 38-årige Jens Gordon Clausen, som gennem en årrække har beklædt poster i Finansministeriet, senest som afdelingschef fra 2009, hvor han blandt andet har haft ansvaret for den regionale og kommunale økonomi. Før da var han kontorchef fra 2006 til 2009, og han blev ansat i Finansministeriet i 2002. 

Jens Gordon Clausen er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har en mastergrad i politisk økonomi fra London School of Economics. 

Nuværende koncerndirektør går på pension 
Region Hovedstadens koncerndirektion består af en regionsdirektør og to koncerndirektører, som fungerer som en samlet koncerndirektion. 
Den ene koncerndirektør, Morten Rand Jensen, går på pension i løbet af foråret 2015 og afslutter en række løbende opgaver efter ansættelsen af Jens Gordon Clausen. 

- Det er en rigtig spændende mulighed, der har åbnet sig, og jeg ser meget frem til at indgå i Region Hovedstadens overordnede ledelse og være med til at finde svar på de udfordringer, som Danmarks største sundhedsvæsen står overfor i de kommende år, siger Jens Gordon Clausen. 

Ansættelsen glæder også regionsdirektør Hjalte Aaberg. 

- Fremtiden for Region Hovedstaden byder både på store sammenlægninger af hospitalsledelser, nye behandlinger og økonomiske udfordringer. Vi investerer milliarder af kroner i nybyggerier, og arbejder også for at sikre bedre infrastruktur og skabe ny vækst. Jeg er sikker på, vi fået den rigtige mand til at være med til at gøre den fremtid så god som mulig for både borgere og ansatte i vores region, siger regionsdirektør Hjalte Aaberg 

Region Hovedstaden har ca. 40.000 ansatte, og det samlede budget er på omkring 39 milliarder kroner. 

Emneord: Jens Gordon Clausen, Region Hovedstaden, Koncerndirektør, Topledelse
Region Hovedstaden på DenOffentlige.dk Region Hovedstaden står for behandling, uddannelse og forskning inden for borgernes sundhedsvæsen, og sammen med andre udvikler vi hovedstadsregionen, hvor Region Hovedstaden har særlige opgaver ...
Aktivitet: Artikler: 175 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også