Ny rapport: Flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019

Flere kvinder bliver udsat for voldtægt. Det er stærkt bekymrende, og der er behov for en national forebyggelsesstrategi med indsatser på flere fronter, mener Det Kriminalpræventive Råd.

Antallet af kvinder, der blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019 var signifikant flere end 6.700. Det viser netop offentliggjorte hovedtal fra offerundersøgelsen Udsathed for vold og andre former for kriminalitet som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.

Siden 2008 har man i offerundersøgelserne spurgt kvinder, om de er blevet udsat for voldtægt eller forsøg på det. Og der ses en klar stigning i, hvor mange kvinder, der fortæller, at de er blevet tvunget til samleje.

- For ti år siden viste offerundersøgelserne, at omkring 3.000 kvinder årligt blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, så det er meget bekymrende, at tallet i 2019 nu er over 6.700, siger Jonas Mannov, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd (DKR).

Behov for forebyggelse

Ifølge forebyggelseschef for Det Kriminalpræventive Råd Christina Hviid kalder de nye tal på handling, som ikke kun har fokus på at forbedre indsatsen, når skaden er sket.

- Vi står som samfund med et alvorligt problem, vi må tage seriøst. Der er behov for en indsats, som i langt højere grad er vidensbaseret og helhedsorienteret. Der er overraskende lidt viden om, hvordan vi bedst forebygger voldtægt, og det bør der gøres noget ved. Vi ved fx for lidt om gerningsmændene, og hvad der skal til for at ændre deres adfærd, siger forebyggelseschef Christina Hviid.

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler derfor en national strategi for forebyggelse af voldtægt.

- Seksuelle overgreb er en meget kompleks problemstilling. Derfor er der behov for en bred og systematisk forebyggelsesindsats, hvor alle aktører på området, bl.a. myndigheder, organisationer, politikere og eksperter, bringer deres viden i spil og forpligter sig til handling, så den samlede indsats får et løft. Det er afgørende, at borgerne involveres, for det handler også om at ændre normer og værdier. Der er tidligere sat fokus på politiets håndtering af voldtægtsanmeldelser og hjælpen til voldtægtsofre. Vi er overbeviste om, at antallet af voldtægter kan reduceres med en klar samlet strategi for, hvordan vi tackler problemet, siger Christina Hviid.

FAKTA

  • I perioden 2008-2019 svarede gennemsnitligt 0,3% af adspurgte kvinder i alderen 16-74 år, at de havde været udsat for voldtægt eller forsøg på det. Det svarer til 6.700 kvinder.
  • På grund af stikprøveusikkerheden er det forbundet med betydelig usikkerhed at opgøre antal ofre for enkeltår. Derfor afrapporteres gennemsnittet for hele perioden. 0,6 % af de adspurgte kvinder angav i 2019 at have været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Det er statistisk signifikant flere end gennemsnittet på 0,3%.
  • Tidligere års offerundersøgelser viser, at:
    • De fleste ofre er unge kvinder, som kender gerningsmanden.
    • Halvdelen af ofrene er under 24 år.
    • I 39 procent af tilfældene er gerningsmanden en nuværende eller tidligere partner.
    • Overgrebet finder i de fleste tilfælde sted i ofrets egen bolig eller i gerningsmandens bolig.
    • 26 procent af ofrene er blevet udsat 2-3 gange, og 18 procent er blevet udsat 4 gange eller flere.

Kilder: ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2019. Hovedtal’ og ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2018’.

Opfattelsen af voldtægt har ændret sig

Offerundersøgelsen giver ikke et klart svar på, hvorfor der er en stigende tendens. Der kan dog være sket ændringer i bevidstheden om overgreb, og hvad kvinderne oplever og opfatter som voldtægt. Offerundersøgelsen fremhæver, at synet på voldtægt har ændret sig. I 1969 blev et udsnit af befolkningen spurgt, om de betegnede denne situation som en voldtægt:

”En kvinde og en mand mødes på en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han venter nogle gæster til fest. I lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da manden prøver at trække kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og gennemfører samlejet.”

I 1969 mente 13 procent, det var voldtægt, mens det var 95 procent i 2013. Der er således grund til at antage, at flere og flere af de seksuelle overgreb med tiden opleves og opfattes som voldtægt. Det er dog uvist i hvilket omfang sådanne ændringer i opfattelsen af voldtægt er en medvirkende faktor til stigningen.

I undersøgelserne bliver respondenterne spurgt, om de har ”været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, altså at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget dig til samleje?”

 

Emneord: Det Kriminalpræventive Råd, Christina Hviid, Voldtægt, Justitsministeriet

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også