Ny social modstandsbevægelse

Kommunerne kommer nu under angreb fra en voksende social modstandsbevægelse, som mobiliserer syge og udsatte mennesker. Målet er et opgør med kommunernes "uretfærdige" sagsbehandling. Gruppen, der kalder sig "Klemt", har foreløbig 3.000 tilhængere. Et stormøde i næste uge i Vejle skal bringe bevægelsen videre.

Godt tre tusinde danskere har sluttet sig til en særlig Facebook-side, der går i “kamp mod lægekonsulenter og uretfærdig sagsbehandling, fra sagsbehandlere og ledelse.” Bevægelsen har også etableret en hjemmeside på klemt.dk, hvor der løbende lægges korrespondance mellem borgere og kommuner frit tilgængeligt. I næste uge - den 3. oktober - kalder initiativtagerne til et borgermøde for hele landet. Her vil man forsøge at samle syge og udsatte borgere om et opgør med kommunernes sagsbehandling og menneskesyn, som det udtrykkes. 
 
Initiativtageren, læge Stig Gerdes fra Fredericia, har “ikke længere set sig i stand til at være stilletiende omkring, at han i sin praksis ser et stigende antal patienter der bliver dårligt behandlet fra kommunens side.”
 
Til DenOffentlige.dk fortæller han. 
 
“Min indgangsvinkel til alt det her er, at folk skal behandles værdigt, og det bliver man ikke i dag. Hvis du bare bliver kørt over af systemet, og samtidig er meget syg så har man ikke særlig meget at stå imod med. Kommunerne er med til at marginalisere folk med den måde de opfører sig på,” fortæller han, der har taget rollen som talsmand for initiativet.
 

Privat socialrådgiver anklaget for fup

Læs hele historien om anklagerne mod Ricky Magnussen her

De mennesker, der kæmper med velfærdssystemet på forskellig vis har nemlig ikke ressourcerne selv, påpeger lægen.

“Vi taler om folk, der er tæsket ned under gulvbrædderne af kommunerne,” siger han til DenOffentlige.dk
 
En læge får nok
Det begyndte i foråret 2013, hvor privatpraktiserende læge Stig Gerdes gik i en slags krig mod Fredericia Kommune. Navngivne ledere og medarbejdere blev frontalangrebet for elendig sagsbehandling, og i løbet af kort tid blev også Vejle Kommune omfattet af dette mindre borgeroprør. Ifølge Stige Gerdes er gruppen nu begyndt at lave netværksgrupper. 
 
“Vi er kommet til et punkt, hvor vi er begyndt at danne selvhjælpsgrupper, og holder forskellige møder. Vi holder nu et stormøde i Vejle, hvor vi samler en masse menneske og har flere talere, der skal sætte fokus på den måde kommunerne behandler folk på,” fortæller lægen.  
 
Det, der startede som et lokalt oprør i Fredericia, har siden sin spæde start i foråret spredt sig til Vejle og Kolding, og ambitionen er at det skal vokse yderligere. Det møde, som Stig Gerdes omtaler, er den 3. oktober i Vejle, hvor “Klemt” vil samle kræfterne og tage næste skridt i projektet. Man vil endnu ikke oplyse andet om mødet end et program med flere talere, og ej heller oplyse nærmere om de mennesker, der deltager i projektet. 
 

Markant opbakning til ny velfærdsmodel

Der er solid opbakning fra centrale organisationer til Goodwill Ambassadørernes forslag om at udvikle en landemodel for fremtidens velfærdssamfund. KL, FTF, DA, DI, OAO og Dansk Metal inviterer initiativet og et kommende projekt velkomment.

Lokale medier som Fredericia Dagblad og Vejle Amts Folkeblad har siden begyndelsen i foråret skrevet flere historier om Stig Gerdes og de “klemte” borgere, der bakker op om hans oprør.  DenOffentlige.dk har talt med to af dem, der følger projektet, selv er klemt i systemet og bakker initiativet op. 

“Vi har fattet budskabet fra kommunerne. At der skal spares, at man selv skal gøre en indsats og der ikke er rum til at gå og dovne den,” siger Jayne Johnsen til DenOffentlige.dk. 
 
Jayne er i dag 54 år gammel, og havnede i systemet efter 35 år på arbejdsmarkedet i 2010. Hun er frustreret over, at syge og udsatte skal bokse med systemet. 
 
Overlades til kaos
“Det er et kæmpe problem, at sagsbehandlingen i kommunerne er blevet så vanskelig og omfattende, for det er blevet næsten umuligt som almindelig borger at forstå sin egen sag. Når det så er helt klart for alle, at afgørelser i udpræget grad er fyldt med fejl, så er man hjælpeløs hvis man ikke har en professionel rådgiver koblet på. Her er man så igen i ingenmandsland, fordi der ingen krav er til de mennesker, der slår sig ned som private rådgivere,” siger Jayne Johnsen. 
 
Ofte finansierer borgerne deres professionelle rådgiver med lån og hjælp fra venner og familie, og derfor slår det dobbelt hårdt, hvis der også kommer svigt der. Senest har DenOffentlige.dk afsløret, hvordan en privat socialrådgiver blev ved med at tage betalende kunder ind i sin forretning selvom han ikke havde tid til at passe deres sager. Markedet er fuldstændig ureguleret, og dermed er syge og udsatte overladt til netværk og tilfældigheder, når de vælger en professionel rådgiver. 
 
Jayne Johnsen er en af de mange borgere, der føler sig snydt af private rådgivere. 
 
Dobbelt svigt 
“Det er forfærdeligt. Først køres man over af sin kommune, og mister troen på velfærdssystemet. Dernæst svigtes man af den professionelle rådgiver. Det er klart, at frustrationerne så vokser til det ekstreme,” siger Jayne. 
 

Kritik af ureguleret marked for private rådgivere

Enhver kan slå sig ned som privat rådgiver for syge og udsatte borgere, uanset kvalifikationer. Både kommuner og rådgivere efterlyser regulering af det voksende marked.
 

Hun er en af mange borgere, der fortæller den samme historie om et system, hvor den enkelte er overladt til en bureaukratisk skæbne. Anette Hyre-Jensen en anden. Hun sidder ligesom Jayne i en netværksgruppe, hvor syge borgere mødes for at få afløb for frustrationer og samtidig støtte hinanden i at komme videre. 

“Der er borgere som har fået standset deres sygedagpenge 31. august sidste år, men først kan forvente at de får et svar fra Ankestyrelsen i marts næste år om det var korrekt. Altså halvandet år i usikker skæbne samtidig med at man er syg. Hvor mange raske borgere ville gå med til at få frataget deres løn og så acceptere at de bare kan få kontanthjælp indtil de halvandet år efter kan få af vide om dette var korrekt,” spørger 47 årige Anette Hyre-Jensen, der er havnet i systemet efter 26 år i samme virksomhed, hvor hun senest var kontorchef. 
 
Hun fortæller, at systemet har meget lille forståelse for det menneske, der er dybt afhængigt af det. 
 
“Systemet er mekanisk i forhold til de menneskelige omkostninger et sygdomsforløb har. Du kæmper mod din sygdom, og har kun meget lidt overskud. Har du børn, bliver det selvsagt endnu hårdere. Tiden slider ekstremt meget på ægteskabet. På grund af de økonomiske store ændringer som sker, ændrer din status sig blandt venner og netværk, for du har ikke længere råd til at gå i biografen, sociale arrangementer, tøj, frisør, tandlæge og så videre. Som tiden går står du til at miste bolig, bil, opsparing, og du er stadigvæk syg og stadigvæk i proces hos kommunen,” fortæller Anette Hyre-Jensen om de historier, hun har mødt og som hun også selv har oplevet personligt. 
 
“Det bliver en kamp mod Jobcentret i stedet for en kamp mod sygdommen, og det trækker alting ud. Der er masser af eksempler på, at man kunne være vendt hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, hvis forventningerne blev afstemt fra starten og den kurs man lavede blev holdt,” mener Anette Hyre-Jensen.
 
Både Jayne Johnsen og Anette Hyre-Jensen siger samstemmende, at der er for meget mistænkeliggørelse, for lidt dialog og for lang sagsbehandling. 
 
“Selvfølgelig er der mennesker, der ikke har forstået budskabet om eget ansvar og besparelser, men langt langt de fleste af dem, som jeg har mødt, vil bare have afklaring og videre med det liv, de nu skal acceptere med en sygdom eller et handicap. De får bare ikke muligheden for det, fordi de er afhængige af, at systemet færdigbehandler, vurderer og beslutter,” siger Jayne og Anette, der begge opfordrer til at sætte systemet på stand by, og genindføre dialogen mellem sagsbehandler og borger.
 
Skab dialog 
“Når jeg er med til forskellige netværksgrupper, hvor vi mødes flere syge borgere og udveksler erfaringer, er problemet ikke forventningerne, men den tid systemet bruger på at sagsbehandle vores sager. Det slider os op, at være afhængige af et system, der konstant skal måle og veje vores evner og stille spørgsmålstegn til vores vilje og ønsker om at komme videre,” siger Jayne Johnsen. 
 
Anette Hyre-Jensen supplerer. 
 
“Socialrådgiverne skulle være dem som hjælper borgeren, så der findes en løsning hurtigst muligt. Her oplever rigtig mange mennesker, at deres socialrådgiver bliver deres modstander. Det er ikke personligt, men nok et udtryk for, at den enkelte socialrådgiver er magtesløs, fordi der hele tiden flyttes rundt. Jeg kender til flere tilfælde, hvor en borger har haft helt op til 20 forskellige sagsbehandlere på tre år. Hertil er det en generel konstatering, at der ikke noteres korrekt i journalerne. Hvis man beder om aktindsigt, kan man nogen gange være i tvivl om det er samme møde man har været med til,” siger Anette Hyre-Jensen, der dog også har har gode erfaringer. 
 

Socialrådgivernes fallit

 
Det er underligt, at socialrådgiverne accepterer den totale fallit for deres eget fag. Lige så stille forsvinder socialrådgiverne ud af kommunerne, forsøger sig i stigende grad som private rådgivere men skaber dermed et marked, som er uden nogen troværdig fremtid.

“Det er ikke kun dårlige ting som foregår i jobcentrene. Eksempelvis har jeg været i et 13 måneders praktik ved et fantastisk firma, hvor arbejdsniveauet lå som hvis det havde været et fleksjob. Men bagefter anerkender man ikke resultatet, men konkluderer og laver diskrepans til fordel for jobcenteret. Jeg forstår ikke logikken,” siger hun. 

 
Både Jayne og Anette foreslår, at der bliver taget et opgør med det bureaukrati og regelvælde, som styrer hele beskæftigelses- og socialområdet. De forstår ikke, at samtlige syge og udsatte skal mistænkeliggøres, for det er ikke hos de syge, problemet er, siger de.
 
“Jeg er fuldstændig sikker på, at langt langt de fleste mennesker allerhelst vil hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, så det er ikke her problemet ligger. Problemet er snarere, at der er så mange regler og vurderinger, der skal danne grundlag for den enkelte borgers mulighed for at komme videre,” siger Jayne. Hun mener, at det nuværende system gør borgerne mere syge i stedet for at bringe dem videre.
 
“Det virker som om, at intentionerne med systemet er glemt, og så render vi allesammen bare forvirrede rundt og forstår ikke hinanden. Når man så er syg eller svag, bliver man altså ikke stærkere af at møde de enorme udfordringer, som kommunen og systemet kommer med i den helt almindelige sagsbehandling. Man bliver mere syg,” siger Jayne Johnsen og foreslår kommunerne at tage fat tidligt. 
 
“Vi burde jo samarbejde om at få tingene til at gå bedst muligt. Eksempelvis ved at give mulighed for at forventningsafstemme straks man som borger kommer i kontakt med systemet.” 
 
Emneord: Socialkrisen, Udsatte, Fattige, Syge, Sygedagpenge, Fleksjob, Bureaukrati, Social modstandsbevægelse, Sagsbehandling, Fejl, Velfærdsdanmark, Chefredaktør Nick Allentoft, 5 år med DenOffentlige
Samfundssind v. Nick Allentoft på DenOffentlige.dk Tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk....
Aktivitet: Artikler: 88 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 19.02.14 Uden indtægt
    Magtfordrejning i kommunal sagsbehandling

    opfundet arbejdsevne og ressourcer samt kompetance. afdiagnosticering af varig lidelser er hvad jeg er udsat for, den ene traumatiske oplevelse med den anden - derfor Allan vil jeg tage imod med kyshånd hvis du kan anbefale en mester i socialret. I mit tilfælde er der adskillige lovgivninger der ikke er overholdt.

  • 31.01.14 Allan
    Opfundet arbejdsevne dokumenteret manglende?

    Har Fri proces imod såvel ankenævn som kommunen

    Sag 1 imod ankenævn handler om hvordan staten bestyrker kommunen i den vanvittige adfærd i 2008 og om hvordan ankenævn belønner kommunen for kommunens adfærd i 2010

    Og jeg troede måske lidt naivt, at arbejdsevne skulle være udredt, men ak og veg - det vigtigste er at dokumentere den opfundne arbejdsevne manglende i ren ansvarsfralæggelse

    Sag 2 imod kommunen kommer til at handle om hvordan kommunen har forbrudt sig imod internationale konventioner ved at fralægge sig ansvaret for værdigt trængende borgere og deres trængte familier.

    I mere end 30 år har jeg betalt skat til dette system - men pengene er betalt på falske forudsætninger, syge og trængende for ingen hjælp, de får begrebsforvirret vrøvl i halve og hele årtier
    Mit råd til alle arbejdsløse langtidssygemeldte - Hyr en advokat med speciale i social ret, vi lever ikke i kommunens opfundne minimalstat, vi lever i en retsstat

    Og jeg kan bevise hvordan man i 5 år har behandlet "sagen" uden lovhjemmel (altså uden for lovens rammer) med det bevidste mål at overfortolke § 18 i pensionsloven, vi snakker et uladsiggørligt dokumentations mareridt for at fralægge sig ansvaret for den pension som skulle have dannet rammen for helhedsorienteret hjælp tilbage i 2005.

    Jeg troede også måske lidt naivt at sagerne skulle færdigbehandles på det grundlag sagerne var indstillet på, men sagsbehandlerne i kommunen og i ankenævn har villet det anderledes - det må så stå sin prøve i byretten for det hedder manipulation af det foreliggende grundlag, det er foregået ved embedsmisbrug med det formål at tilsidesætte alle anbefalinger som findes i sagen.

  • 23.10.13 Bente Dahlgaard
    Kræft - anstrengelser

    Længe siden jeg har læst noget som rammer lige ind i hjertekulen. Skal selv igennem min tredje canceroperation. Er på enlig kontanthjælpssats og har været syg nu i 3 år. Er sendt til mentor til ugentlige samtaler med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet Jeg har kronisk cancer, dette har jeg papir på og bliver holdt i live, men er ikke terminalpatient endnu. Alt er solgt, virksomheden gået konkurs og netværket væk gennem denne lange proces. Har fået konstateret PTSD pga. denne afmagtsfølelse af, at jeg skal igennem sygehusvæsenet konstant, med utallige prøver og operationer samt behandlinger, samtidig med at jeg skal have 8ooo udbetalt hver måned til at række og en arbejdsprøvning hængende over hovedet. Da min sagsbehandler forleden sagde, at jeg skulle være glad for, at jeg ikke var terminalpatient, måtte jeg blot svare at det ville være lykken, fordi så var diagnoser og behandlingsmuligheder udtømt, og jeg ville kunne få ro med en førtidspension. At jeg skulle sige de ord havde jeg aldrig troet muligt.

  • 16.10.13 Peter Hansen
    Lad dig opererer for diskusprolaps ellers stopper sygedagpengene, ny Principafgørelse

    Ankestyrelsen er udsendt en ny Principafgørelse 108-13 som giver kommunerne ret til at stoppe en borgers forsørgelsesgrundlag, hvis denne ikke tør lade sig operer lumbalt, som kan være et behandlingstilbud, som man ikke kan sige nej til.

    Mette Frederiksen tøver, men følg med i kampen for at få denne Principafgørelse ændret.
    "Danmark, mit fædreland" http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

    I dag kan borgerne tvinges til:
    Elektrochok.
    Tabe sig.
    Indtage psykofarmica (lykkepiller)
    Lumbal operation
    ... ellers stoppes forsørgelsesgrundlaget.

    Hvor er vi på vej hen?
    Hvad skal vi stemme på til kommunevalget?

  • 13.10.13 Rigmor Kirstine Bisgaard
    Et forslag til alle medlemmer

    Send jeres historie til socialdemokratiets hjemmeside Att: Mette Frederiksen.

  • 02.10.13 Ole Jakobsen
    Den sociale modstandsbevægelse

    Trusler, løgne, magtmisbrug, tvang og lovbrud er bare nogle få af de ingredienser, som indgår i min mere end 20 år gamle sag i systemet. Et kynisk system, der har iskold fokus på økonomi og lader hånt om loven og dens intentioner, om udgangspunkt i den enkelte borger og borgerens situation.

    ”Arbeit macht frei” synes at være folketingets motto og det uden hensyntagen til, hvordan og om det kan lade sig gøre for den enkelte. Der er jo en grund til, at folk er havnet på kontanthjælp og nej, det har intet med dovenskab eller samfundsnasseri at gøre, men en livsnødvendighed for mig og mange andre.

    Folketinget afviser kritik fra kontanthjælpsmodtagere, ved at latterliggøre os og dreje debatten hen på, hvad den enkelte kan bidrage med til samfundet. Hvem afgør og definere, hvad der er et bidrag og hvad et sådant bidrag skal bestå af. Udgangspunktet er, at kontanthjælpsmodtager pr. automatik ikke kan bidrage med noget. Selvfølgelig kan vi det, men meget ofte har vi bare ikke muligheden for det, idet vi er underlagt en rigid lovgivning, der mere er baseret på magt, kontrol og overformynderi, end det enkelte menneskes mulighed for udfoldelse og afprøvning af evner og talenter. Hvis folketinget vil se hvad vi kontanthjælpsmodtager kan bidrage med, så giv os mulighederne for det, i stedet for fra start af, at fordømme os og ignorer den kendsgerning, at vi gør vores bedste. Såvel dem der har startet Klemt og dem der har startet K10.dk og alle os der støtter op, bidrager til samfundet med vores kamp for et bedre, bredere og mere tolerant samfund. Bravo og stående ovation herfra til K10 og Klemt.

    Ved at opfatte og behandle os som ubrugelige, uduelige og uønskede samfundsnassere, forsøger det politiske system, at kontrollere og dominere os emotionelt med skyld og skamfølelse. Beklager, men jeg nægter at påtage mig skylden og skammen. Hvem bærer skylden for det Lisbeth Zornig Andersen kalder underdanmark? Hvem har skabt det såkaldte underdanmark? Og hvem skulle skamme sig over den svinske og umenneskelige behandling man får i det sociale system?

    Jeg kan sagtens bidrage til samfundet på min måde, men det forudsætter, at det sker på særlige vilkår. Hvad forhindrer det politiske system i, at skabe disse nødvendige vilkår for mig og mange andre?

    Landets politiske ledelse har fuldstændig mistet evnen til at lede landet. Folketingets medlemmer er dem der skal gå forrest og vise vejen frem til nye muligheder, nye landvindinger og en kontinuerlig vækst i samfundet. Folketingets medlemmer skal være banebrydende og turde tage de første skridt i en retning, der er til hele samfundets bedste. Folketingets medlemmer skal udvise rummelighed for hele befolkningen og sørge for, at der er videst mulige rammer for udfoldelse, udvikling og fremdrift i samfundet, men det er det modsatte som sker. Nedskæringer, stramninger og besparelser er, hvad folketinget kan præstere, det er ikke vejen frem, men baglæns til mørke tider med umyndiggørelse og mistænkeliggørelse.

    Forlænge siden gjorde vi os fri af religionens magt og har efterfølgende frigjort os fra det religiøse moralske og etiske regelsæt om den rigtige livsførelse, i vores søgen efter friheden til at være og udfolde os, som dem vi er. I takt med vores frihedstrang, bliver det vanskeligere at fastholde interessen for partipolitik og partiprogrammer. Vi kan ikke længere identificeres os, med en politisk kamp, som ikke længere eksistere eller lade os begrænse af et partiprogram. Det, at hensynet til et parti og dets program skal stå over hensynet til, hvad der er til samfundets bedste virker absurd og utidssvarende, hvilket har medførte en stigende manglende interesse for politik og for at stemme ved valg.
    Magten er ved at glide folketinget af hænde i form af manglende interesse, hvilket får folketinget til at reagere i desperation. Når folketinget ikke kan vise vejen frem og holde interessen ved lige med nytænkning og motivation, fastholder de magten ved at skabe frygt, frygten for indvandrerne, terror, økonomisk krise og så frygten for kontanthjælpsmodtagerne. Det er nok ikke tilfældigt, at ”Klemt” er blevet betegnet som den social modstandsbevægelse, for der er skræmmende lighed mellem den nazistiske tankegang i 30’erns Tyskland, hvor man gjorde bl.a. jøder, homoseksuelle, romaer ansvarlige for situationen på daværende tidspunkt. I dag har folketinget gjort kontanthjælpsmodtagere til den ny tids jødiske prygelknabe, ved at fremstille os, som den største økonomiske trussel. Folketinget forsøger at fremstå ansvarlige og handlekraftige ved, at gennemføre en uansvarlig, uforsvarlig og uanstændig politik uden at opdage konflikten i politikken.

    Endnu et angreb mod kontanthjælpsmodtagerne er blevet lanceret af Lisbeth Zornig Andersen med projektet ”Stemmer på kanten”. Lisbeth Zornig Andersen og andre med hende, er bekymret for demokratiet ved, at så mange kontanthjælpsmodtagere ikke stemmer. Nu er vi så også en trussel mod demokratiet.
    Lisbeth Zornig Andersen forsøger at trække sin bekymring ned over hovedet på os andre og give os ansvaret for, at fjerne den bekymring. Hvem er skyld i, at demokratiet tilsyneladende er i krise, os der kæmper en daglig kamp for at overleve eller dem der skulle lede landet?
    Var det jøderne, de homoseksuelle osv. der var skyld i Tysklands krise dengang, eller var det dem der ledede landet? Hvordan kan nogen forvente, at jeg ville stemme, når der ikke er en politik, politiker eller politisk parti der formår, endsige ønsker, at respektere mig som det menneske jeg er. Hvordan kan nogen forvente, at jeg vil stemme på nogen eller noget, der tager sig selv og sin magt for givet på min bekostning? Hvorfor skulle jeg stemme på nogen og fastholde dem i en magtposition, som de misbruger til at træde på mig? Er det ikke politikerne der bærer ansvaret for, at føre en politik der er værd at stemme på?

    Jeg vil opfordre til at stemme blankt eller helt at boykotte det kommende kommunalvalg og alle fremtidige valg, lige indtil den dag vi igen har de samme rettigheder som alle andre, indtil den dag vi igen kan få retfærdighed, indtil den dag vi bliver betragtet som et aktiv og ikke et problem, lige til den dag vi igen bliver mødt med respekt, accept og anerkendelse. som de mennesker vi er.

  • 01.10.13 Milli Stilling
    Folkepensionisterne

    Kunne der blive en afdeling for de mishandlede folkepensionister i denne protestgruppe. Det bliver for langt at fortælle det hele her.
    Med venlig hilsen
    Sekretær Milli Stilling
    Pensionisternes Netværk

  • 30.09.13 Karin Petersen
    KH ..Førtidpension ...Flexjobber Alle der er i kontakt med Kommunen på den ene eller anden måde !

    Husk altid at få KOPI AF JERES SAGSBEHANDLING SAMT ALLE KONTAKTER SKRIFTLIGT !!! Lav en mappe og sæt det løbende ind deri. Så har du en garanti for at papirerne ikke bliver væk !!
    Det er vel os på tide ..at hvis den tid inden en sag afgøres falder ..skal den sats man får udbetales ...så var der da mulighed for at kommunen kunne ruppe sig ...når de selv bliver ramt på Pengepungen !! Hver gang der er afslag send hele pivetøjet med understregninger ind til Det Sociale Ankenævn (der er svarfrist kan bare ik lige huske hvor lang tid ) Lav én liste foran i mappen med VIGTIGE DATOER såsom arbejdsprøvning / flexjob tidsrum m.m.Læge Udtaleser så I selv har et Overblik !! Jeg havde samlet 4 tykke mapper inden min sag blev afgjort og det tog osse et par år God kamplyst og Gør Nu noget ved det ;)

  • 27.09.13 Jane Fammé
    Til Irene Nicolaisen Hald Hvor har du dog ret !

    Hvor er du god til at formulere og analysere, de mentale overgreb, som rigtig mange har oplevet i sagsbehandleres vold. Ja, helt rigtigt at man til sidst ikke kan finde sig selv, og uundgåeligt føler sig som en individuel fiasko. Mange der lider af kroniske sygdomme, har heldigvis gode dage, og jeg har sådan en stor respekt for at de viser det, det handler om livskvalitet, på trods af.

    Tænker på dem, som er helt alene med deres problemer og ikke formår at formulere sig skriftligt, som du og jeg. Skriver dette til dig nu, fordi jeg ikke har råd til at blive hængende på nettet. Kan der for den sociale modstandsgruppe organiseres en SMS - ordning, eller et månedligt nyhedsbrev, også for alle dem der simpelthen ikke har råd el. overskud til transport til evt. fremtidige møder.ja, måske et oplæg til kommende kommunalvalg, at oprette flexjob i større byer, til netop en forening der støtter klemte i det sociale system.Alene værdien i ikke at stå alene, og befrielsen over at få sat ord på sine trængsler, selvom det er andre der taler for en. Hvordan skal Danmark formidle demokrati og menneskerettigheder til andre lande, når vores egne svageste borgere er ekskluderet fra samfundet.

  • 27.09.13 Maja Heibæk
    Socialrapport

    Jeg er en af den mange borgere der er i klemme i dette kyniske kommunalesystem.

    Jeg er utrolig glad for dette initiativ - og jeg håber vi kan samarbejde på tværs af grupper.

    Jeg stiftede for 3 uger siden gruppen "Må vi være her", vi samler menneskers beretninger om mødet med systemet og ikke mindst den horrible behandling de har fået i det kommunalesystem. Vi vil belyse problematikkerne ved at fortælle folks egne beretninger og samle dem i en socialrapport.

    Vi ses de. 3. oktober! Rigtig godt initiativ!

  • 27.09.13 Valborg Henriksen
    Sygdom og systemet :-)

    Godt der er nogen den tør og stå frem og gøre "oprør" det er der brug for, jeg har selv været igennem systemet og det tog mig 3 år, inden jeg fik den hjælp jeg havde brug for,jeg kender flere der har været turen igennem . Jeg har det sådan, at det er forbudt, at være syg i Danmark, og vi bestemmer jo ikke om vi vil være syge :-(

  • 27.09.13 Jane Fammé
    Tak til modige læger, der ikke vender det blinde øje til, når mennesker knækkes af det sociale system.

    I "min" aktivering udtalte en ansat, at det kun tog 2 min. at få en krævet helbredsattest hos lægen, påtegnet ARBEJDSDUELIG. lægen bekræftede at lægeerklæringer ikke eksisterer mere, værst af alt, at tavshedspligt og fortrolighed overfor patienten, heller ikke gælder mere i det nye samarbejde med kommunen. ? Vi taler om kroniske sygdomme, angst og depression.Hvem har lyst til at krænge sit inderste liv ud til til tilfældige, ofte nedladende sagsbehandlere, og gense sin samtale med lægen på deres skærm ? Endnu engang tak til læger, der varetager deres patienters behov,og ikke altid føjer det kommunale system.

  • 27.09.13 Hans H Albrechtsen
    Åbent brev til Borgmester Jebs Christian Gjesing Haderslev kommune .. Uværdighed

    Smertelig læsning som vi genkender fra os selv

    http://e-avis.haderslevugeavis.dk/HAU/20130925?s=1&p=54

  • 27.09.13 Tina Grønlund
    Dårlig sagsbehandling i Jobcentret

    Jeg vil gerne fremhæve min egen sag fra Jobcentret af, hvor jeg lige har fået afslag på at få yderligere hjælp i Jobcentret, da de ikke mener jeg er syg nok. De skriver i deres afslag, at de accepterer at jeg efter en arbejdsprøvning kun kan arbejde 12 timer om ugen og at mine sygdomme er stationære og uden yderligere behandlingsmuligheder, men samtidig mener de, at jeg godt kan arbejde på ordinære vilkår. Derfor stopper min sag her og jeg må overgå til selvforsørgelse. Det er så umuligt for mig, da jeg med mine skånehensyn og ustabile mødepligt, grundet min psykiske lidelse, gør mig ude af stand til at varetage et arbejde. Det her er hvad man tilbyder de syge mennesker i Svendborg Kommune

  • 27.09.13 Ubemidlet
    Toppen af kransekagen

    Det i artiklen beskrevne er blot toppen af kransekagen - der findes borgere der er ubemidlet ... med andre ord, disse borgere får ikke nogen form for offentlig ydelse/hjælp, og det uagtet at disse borgere har diagnoser der alle udmunder i, at der ikke forligger nogen form for behandlings muligheder for deres sygdom. Disse borgere i Danmark, bliver kastet rundt efter behag - deres såkaldte sagsbehandlere giver udsag efter det andet om, at nu vil deres sag komme til behandling - men den reelle situation er, at der ikke sker en "dyt" ... den ene måned efter den anden, hvor sagsbehandlere bliver løbende kontaktet, det ene løfte efte det andet - men tiden for behandling bliver blot trukket yderligere. Disse borgere i Danmark er ikke eksistens berettigede - for de er ikke opført i nogen statestik. Dette er den reelle "situation" i det danske socialvelfærds samfund - hvor er støtten til disse mennesker og hvordan kan det danske samsund tillade at disse mennesker må leve af almisser fra venner og bekendte, og ikke får den behørrige støtte som "samfundet" burde give ... Situationen er rystende - vi er tilbage til tiden før 1st verdens krig når det gælder social sikkerhed i Danmark.

  • 27.09.13 Heini Dominik
    Pension er blevet umulig at få, uanset om du er istand til at fungere i et arbejde

    Jeg har i 13 år, efter et voldsomt traffik uheld, hvor jeg blev lettere hjerne skadet, og voldsomt fysisk skadet, og fik nogle seriøse traume, der gjorde at jeg har kæmpet med psykiske og fysiske problemer siden ulykken. jeg har i de 13 år kæmpet for ikke at ende på pension, fordi at det ligesom er at smide håndklædet i ringen, og give op. Men efter 13 år med mange initiativer, for at forblive på arbejdsmarkedet, følte jeg at det var tid til at smide håndklædet i ringen. Da jeg så søgte om en pension, blev den afvist. På det grundlag, at der jo var kommet en ny diagnose frem i 2012 ADHD. og den diagnose kunne jo behandles, og det så systemet, som en mulighed for at afvise min pensions ansøgning, fordi at der var nye behnadlings muligheder. Og samtidig fik kommunen smidt mine 13 års sags akter væk, så jeg ikke kunne bevise at jeg var gennem afprøvet mange gange i forhold til arbejdsmarkedet. Jeg har ikke råd til en privat rådgiver, eller kræfter til at kæmpe imod. Så nu er det job afprøvning nr. 10 jeg skal igang med. Det er jo fuldstændig vanvittigt at jeg skal igennem endnu et år mere med det. På trods af at jeg har været i kontanthjælps systemet i 13 år nu hvor jeg har kæmpet for at komme ud af det, og tilbage på arbejdsmarkedet. Det er jo at pisse på mig at sætte mig igang med endnu en afprøvning. Jeg trænger virkelig til at have fred nu på den front. Og en indkomst som jeg kan leve normalt af. Men det kræver åbenbart lige en kamp mere, nu mod systemet, ikke med.

  • 27.09.13 Irene Nicolaisen Hald
    Kommunal sagsbehandling... Indbegrebet af magtmisbrug og tyranni af syge borgere.

    Hvorfor sker det? Hvorfor gentager historierne sig over hele landet? Hvorfor lader vi det ske?

    Magt er ofte lig med trusler, ikke direkte sagt - det ligger i luften. Man sidder som borger, vil gerne gøre sit yderste, sit bedste, vise at man stadig har sin berettigelse i dette samfund og hører i første omgang slet ikke det skjulte, i de udmeldinger der kommer fra sagsbehandleren. Det er først, når andre begynder at stille spørgsmålstegn ved det man fortæller om et møde eller andre ser noget i de sagsakter man får udleveret. Man bliver trukket rundt ved næsen, ved ikke, hvad det er de vil have og når man så mener at have gjort, det man er blevet bedt om, så var det ikke det rigtige. Overblikket smutter hurtigt for den "ramte" borger, man begynder at tvivle, tvivle på sig selv, kan ikke forklare sig og alt kører i ring. Det bliver udnyttet og derfor sker det!

    Når historierne gentager sig over hele landet, den ene historie mere grotesk end den anden, så er det fordi, nogen lukker øjnene - de lukker dem helt. De sagsbehandlere, som er betalt af skattekroner, dine og mine... har givetvis en faglig stolthed, de er måske endda autentiske i deres faglighed, blot er de lige så afhængige af brød på bordet, som alle os der er frataget vores rettigheder og måske endda sygedagpenge eller kontanthjælp. Vi ser ingen sagsbehandlere stille sig op og tale vores sag, for så vil der uværligt ske ting og sager oppefra. Man har hørt om sagsbehandlere, som er blevet fyret, blot fordi de ikke ville omgås reglerne.
    Så kan vi spørge os selv! Hvorfor har vi intet hørt om det, hvorfor står en sagsbehandler ikke frem med sin version af forløbet? Fordi selvsamme sagsbehandler har familie, som har brug for den ro og ordentlighed, vi andre ikke bliver tilgodeset med. Sagsbehandleren ved, hvad der venter i systemet, hvis man gør opmærksom på den dårlige sagsbehandling af borgerne! Derfor gentager det sig konstant. Nu er det jo ikke kun i det kommunale system, man er klar over problemet. Der sidder politikkere i alle afkroge af dette land, som er godt bekendt med problemerne, de har blot ingen intentioner om at gøre noget ved det. Hvis de skulle aflønnes efter, hvor meget de yder for dette samfund, efter deres engagement i almenvellets interesse, så ville der stå kroner NUL på lønsedlen. Ligesom vi andres!

    Når vi lader det ske, er det fordi, vi ikke magter at stå op imod systemet. Hvad der er af love og regler for den almindelige borger, som vi ydermere gør alt for at overholde, vi tør ikke andet, da konsekvenserne kunne blive fatale og de fleste har forpligtelser. Så er det uundgåligt. Det vi nu ser og hører fra alle steder, er muligt for systemet, da vi er så autoritetstro og angste, både på vores familiers vegne og vores egne. Vi vil til enhver tid gøre alt for at holde sammen på stumperne, de få der er tilbage.

    I en stille stund, kan jeg godt få den tanke, at det er ikke det hele værd. Og alligevel hænger jeg i med det yderste af neglene, for min families skyld. For hvis jeg opgiver, kan jeg så være sikker på, at Fredericia Kommune er der, for dem jeg elsker og holder af? Nej, for så havde de på nuværende, gjort det de skulle i følge loven!

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også