Den økonomiske krise rammer stadigvæk landets nyuddannede benhårdt. Hver tredje person i ledighedskøen blandt FTF’erne er nyuddannet, og det tal er vokset det seneste år. Det er blandt andet nyuddannede lærere, pædagoger, bygningskonstruktører samt fysio- og ergoterapeuter, der har fået sværere ved at få et job.
I september i år udgjorde de nyuddannede hele 33 procent af de ledige på FTF-området. Sidste år på samme tid var andelen af nyuddannede 27 procent af de ledige. Det svarer til en stigning fra ca. 3.700 til 4.400 nyuddannede ledige. Det viser nye tal fra FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Den udvikling er stærkt bekymrende, mener FTF. Især fordi regeringen har planlagt at skære i jobrotation på finansloven, som forhandles netop nu på Christiansborg. Mens der i år bliver investeret 335,8 mio. kr. til jobrotation for ledige med en videregående uddannelse, vil regeringen kun afsætte 54,7 mio. kr. i 2014. Jobrotation er ellers et effektivt værktøj til at få de ledige ind på arbejdsmarkedet, viser en undersøgelse fra COWI. 64 procent bliver selvforsørgende efter jobrotation.
Jobrotation virker godt
Kommunalvalgkampen er slut, og nu står kampen på Christiansborg om næste års finanslov. Her bør regeringen droppe nedskæringerne på jobrotation, mener FTF.
”Vi risikerer at tabe mange unge mennesker på gulvet, hvis de ikke får hjælp. De unge har fulgt politikernes opfordringer og har fuldført en videregående uddannelse som fx lærer og pædagog, men samfundet kan ikke sikre dem et job på trods af politikernes løfter om gode jobmuligheder. Det er spild af talent og spild af samfundets penge og ressourcer, og det sender samtidig et rigtig dårligt signal til de unge, som skal vælge uddannelse”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Eksperter og politikere taler om, at økonomien og beskæftigelsen er i bedring. Men det gælder ikke for nyuddannede. Især unge i centrale faggrupper i den offentlige sektor har svært ved at finde et job. Derfor er det ifølge FTF helt uforståeligt, at regeringen i sit finanslovsudspil ikke ønsker at sikre de nødvendige penge til jobrotation.
Skær ikke i jobrotation
Jobrotation er et meget effektivt instrument til at bekæmpe ledighed. Ordningen giver arbejdsgivere tilskud til at ansætte en ledig som vikar for en medarbejder, der er væk på uddannelse. Det kan være en afgørende hjælp for det stigende antal nyuddannede unge, der rammes af ledighed.
”Hvis ledigheden for andre grupper er på vej ned, så må der være penge til at fastholde indsatsen for de unge, der har taget en uddannelse, men som ikke kan få et job”, siger Bente Sorgenfrey.
I 2013 var der oprindeligt afsat 88 mio. kr. til jobrotation for ledige med en videregående uddannelse, men siden blev der givet to ekstra bevillinger for denne gruppe af ledige, så der samlet blev afsat 335,8 mio. kr. Dengang begrundede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen de ekstra penge med, at jobrotation både gavner den ledige og arbejdspladsen og ofte fører til et fast job eller et nyt vikariat.
”Vi forstår ikke, hvorfor regeringen ikke længere vil prioritere jobrotation i finansloven. Men vi går ud fra, at Mette Frederiksen og regeringen er villig til også i 2014 at finde flere penge, end der er afsat på finansloven. Ikke mindst set i lyset af, at det i år kunne lade sig gøre at finde en løsning på den måde. Alt andet vil være svært at forstå”, siger Bente Sorgenfrey.
Ekspert: Forkert vej at gå
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, det er forkert at skære i jobrotation.
”For det første giver jobrotation en opkvalificering af dem, der er i beskæftigelse, så de ruster sig til videre arbejde. For det andet giver det mulighed for at flyve en ind fra de lediges rækker, der kan prøve sig selv af i et normalt job. Det har rigtig gode beskæftigelseseffekter,” har Henning Jørgensen udtalt til Nyhedsbureauet Newspaq.
