Det offentlige skal gå forrest

15/11/2011 15:55

Nick Allentoft

Uddannelsesminister Morten Østergaard, R, debuterer i dag på DenOffentliges blogstafet. Han vil udvikle en innovationsstrategi, der skal fremme innovation og vækst i både offentligt og privat regi Morten Østergaard spørger direkte: hvordan kan vi sikre en bæredygtig udvikling, der kan tage hånd om vores ældre?

En af hans løsninger er at inddrage mange aktører i en proaktiv innovationsstrategi med det offentlige som motor.
Med inspiration fra nationale og globale udfordringer, vil ministeren i samarbejde med erhvervslivet skabe en innovationsstrategi, der udpeger danske styrkepositioner, hvor der er potentiale for nytænkning og vækst. F.eks. velfærdsteknologien, som OECD også betegner som et globalt vækstområde.
”Det kan også være energi-, biotek- og miljøteknologier, hvor Danmark også har styrkepositioner,” siger Morten Østergaard til denoffentligesektor.dk
Han vil kickstarte vores innovationsevne overalt i samfundet.
”Studerende på vores uddannelser skal have iværksætteri på skemaet, og ny forskning skal ud til virksomhederne, så det kan omsættes til nye produkter og services.´Det offentlige har en stor rolle i at gå forrest, fordi en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet kommer fra den offentlige sektor,” pointerer han.
Han fokuserer også på den nye regerings kerneområder:
”Der er et enormt potentiale i at anvende denne efterspørgsel til at fremme nye teknologier og innovation. F.eks. inden for grøn omstilling og velfærdsteknologi.”

Læs blogstafetten fra Morten Østergaard her og hvem, han giver den videre til.
 

Mest Læste

Annonce