Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Huskøb: Tilstandsrapporter tjekkes ikke efter

09/6/21 6:39

LTT

Når man skal købe hus, følger der ofte en tilstandsrapport med, så man kan se, om det hus, man har udset sig, har skader.

Mange huskøbere stoler på tilstandsrapporten, men det er sjældent at tilstandsrapporterne bliver tjekket efter. Kommende husejere stoler altså på, at tilstandsrapporterne giver et præcist billede af det pågældendes hus tilstand. Det skriver DR.

Alt for mange fejl
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen bliver under en halv procent af rapporterne eftergået. Det oplyser DR. Ifølge Danske Boligadvokaternes formand, Niels Erlandsen er det alt for få. “Der er alt for mange sager, der viser, at der bliver lavet fejl. Det er kritisabelt, fordi vi skal kunne stole på ordningen. De bygningssagkyndige laver mellem 80-90.000 tilstandsrapporter om året. Sidste år blev kun 168 tilstandsrapporter kontrolleret. Af dem var der fejl i mere end hver tiende.” Siger han til DR. 

Beror på én vurdering
Ifølge Naturstyrelsen skal det af tilstandsrapporten fremgå om ejendommen har synlige skader eller tegn på skader. De skader, der er beskrevet i skadesoversigten, er baseret på den bygningssagkyndiges professionelle skøn og faglige vurdering. Så i og med at under en halv procent af tilstandsrapporterne tjekkes efter, beror den enkelte tilstandsrapport altså på den enkelte bygningssagkyndiges vurdering alene. 

 

Annonce