Professionsbachelorer fra fx sygeplejerske-, pædagog- eller læreruddannelsen kan fremover få mere end svært ved at få plads på et kandidatstudium på et universitet. Det frygter formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, efter at regeringen har besluttet at skære 4.000 studiepladser væk på især universiteternes kandidatuddannelser.
En række kandidatuddannelser skal skæres ned med helt op til 30 procent.Universiteternes egne bachelorstuderende har nemlig retskrav på at komme ind på kandidatdelen, og med færre pladser bliver det sværere at få plads til studerende fra andre uddannelser, fx fra professionshøjskolerne - og studerende fra udlandet.
''Allerede nu må vi skære ned på bacheloruddannelserne for, at der er plads nok til dem, der har retskrav på kandidaten... det betyder også, at der ikke bliver plads til nogen andre, ligegyldigt om de er fra Singapore, Syddansk eller professionshøjskolerne'', siger Lykke Friis, prorektor for Købehavns Universitet til Information den 13.okt. 2014.
Sådan har udmeldingen lydt fra flere universiteter, efter at regeringen meldte den nye dimensioneringsmodel ud.
FTF, der blandt sine 450.000 medlemmer tæller en lang række professionsuddannede faggrupper, frygter at den nye model bliver en barriere for et mere moderne uddannelsessystem.
"Øget brug af dimensionering er grundlæggende sund fornuft - vi skal undgå at uddanne for mange unge til arbejdsløshed. Men når færre studerende med en professionsbachelor får mulighed for at få plads på en kandidatoverbygning, så går det direkte imod regeringens egen prioriterede indsats; nemlig at der skal være større sammenhæng og mere fleksibilitet i de videregående uddannelser", siger Bente Sorgenfrey.
Imødekommer arbejdspladsernes behov
Hun opfordrer kraftigt universiteterne til at afsætte pladser på kandidatoverbygningerne til andre end universiteternes egne studerende.
"Uanset om man starter på en professionshøjskole, et universitet eller et erhvervsakademi, skal der være veje videre op i uddannelsessystemet. Det er selve kernen i et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem", siger hun.
Bente Sorgenfrey peger også på, at arbejdspladser kan have behov for, at nogle medarbejdere får netop det kompetenceløft ift. deres fag, som en kandidatuddannelse kan give. Det kan fx være undervisere på en professionshøjskole eller professionsuddannede i ledende stillinger.
"Endelig kan samfundet have stor gavn af, at også andre faggrupper end akademikere udøver forskning. Den viden man får fra sin praksis, kan bidrage afgørende til forskningen inden for det felt, man arbejder på", siger FTF-formanden.
Fører til høj beskæftigelse
"Mere end halvdelen af de unge, der får en videregående uddannelse, tager den på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole. De skal have også have mulighed for at videreuddanne sig og læse videre på en kandidat. De skal ikke have ringere muligheder end andre. Det er regeringens ambition, at man skal kunne uddanne sig igennem hele livet", siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at professionsbacheloruddannelserne fører til en høj grad af beskæftigelse.
"Uddannelserne bygger på en tæt kombination af teori og praktik og udvikles løbende i et tæt samspil med det arbejdsmarked, som uddannelserne skal bruges på - i både offentligt og privat regi. At den model virker, kan blandt andet ses ved, at arbejdsløsheden blandt dimittenderne generelt er lavere end den tilsvarende på AC-området", siger Bente Sorgenfrey.
