Foto: Shutterstock

Øget trafik: Motorvej skal have ny asfalt

Infrastruktur

28/05/2021 10:44

Theis

Fra søndag den 30. maj og cirka to uger frem lægger Vejdirektoratet ny klimavenlig asfalt på cirka seks kilometer af E20 Vestmotorvejen ved Slagelse.

Asfaltarbejdet starter med, at den gamle belægning fræses af. Herefter udføres der lokale reparationer i den underliggende belægning. Endelig udlægges der ny belægning, og til slut påføres der striber.     
 
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.        

Konsekvenser for trafikanterne

Arbejdet vil på hverdage blive udført som aften- og natarbejde.

Der bliver ikke arbejdet i dagtimerne i følgende tidsrum:

Mandag til torsdag kl. 05:00-19:00, fredag kl. 05:00-19:00, lørdag kl. 08:30-18:00 og søndag kl. 10:00-21:00.

I arbejdsperioderne ledes den østgående trafik over i vestgående spor med ét farbart spor i begge retninger.

Dette spærres i arbejdsperioden

Fra- og tilkørselsrampe 39 Slagelse S i østgående retning vil være spærret i arbejdsperioderne.

Rasteplads Antvorskov Syd vil være spærret i arbejdsperioderne.

Risiko for kødannelse

Der vil være risiko for kødannelse, så trafikanterne skal påregne længere rejsetid.

I de perioder, hvor der ikke arbejdes, er der åbent for trafik i fuldt omfang.

Der køres dog periodevist på fræset eller uafstribet overflade. Derfor vil der være nedsat hastighed på strækningen i perioden.  

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte udføre for naboerne og trafikanterne.  

Arbejdet er vejrafhængigt. Det kan derfor ske, at arbejdet må udskydes på grund af vejrforhold.  

Mest Læste

Annonce