Da regeringen tidligere i år blev kritiseret for den nye offentlighedslov, fremhævede justitsminister Morten Bødskov (S) konsekvent, at loven på flere punkter ville give øget åbenhed.

Offentlighed bliver mere lukket end forventet

Regeringen lukker ifølge Jyllands-Posten for den øgede åbenhed i en lang række statsselskaber som DSB Øresund.

Den nye offentlighedslov bliver mere lukket end hidtil antaget, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Da regeringen tidligere i år blev kritiseret for den nye offentlighedslov, fremhævede justitsminister Morten Bødskov (S) konsekvent, at loven på flere punkter ville give øget åbenhed.

Især lagde han vægt på muligheden for at kigge offentligt ejede virksomheder i kortene.

Men nu viser det sig ifølge avisen, at en stribe selskaber undtages helt fra loven, når den træder i kraft den 1. januar 2014. I alt vil seks ministre undtage mindst 58 selskaber. Det gælder blandt andet DSB Øresund, Danske Spil og Brobizz.

Det fremgår af bekendtgørelsen, som er sendt til høring, og antallet af selskaber overrasker Venstre og De Konservative, som var med til at lave loven.

- Meningen var jo ikke, at vi gav mere åbenhed, som man bagefter går i gang med at indskrænke administrativt, siger retsordfører Tom Behnke (K) til Jyllands-Posten.

Justitsminister Morten Bødskov hæfter sig ved, at der også er selskaber, hvor der fremover bliver øget åbenhed: 

- Virkeligheden er, at der kommer betydeligt mere åbenhed. De selskaber, der er undtaget efter den nye lov, var også undtaget før, siger han til avisen.

Juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen, Aalborg Universitet, undrer sig:

- Hvorfor pokker skulle selskaberne egentlig lukkes ind i folden til offentlighedsloven, når de nu bliver kylet ud?, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

/ritzau/

 

 

Emneord: Offentlighedslov, Offentligt ejede selskaber, Tom Behnke, Morten Bødskov, DSB Øresund, Brobizz, Danske Spil, Søren Sandfeld Jakobsen, Åbenhed, Jyllands-Posten
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 11.03.20 Politik
    COVID-19: Regeringen iværksætter en række initiativer som hjælp for dansk økonomi

    Regeringen offentliggjorde tirsdag tre initiativer, der skal hjælpe med at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af coronavirus allerede har og vil kunne få. Initiativerne er rettet mod både de virksomheder, der allerede nu oplever negative økonomiske konsekvenser, og mod mere generelt at holde hånden under dansk økonomi i en vanskelig situation.

  • 22.08.16 Politik
    Randers sagen: Ministerium ændrer afgørelse fra Statsforvaltningen

    Social- og Indenrigsministeriet har i en sag fra Randers omgjort en afgørelse fra Statsforvaltningen. Har forvaltningen først vist et parti nogle dokumenter, skal de være tilgængelige for hele byrådet, siger ministeriet. Randers borgmester rejser sagen i KL.

  • 19.02.14 Velfærd
    Større åbenhed i Halsnæs Kommune

    Lyttemøder mellem borger og borgmester eller udvalgsformænd skal skabe større åbenhed i Halsnæs Kommune.

  • 03.12.13 Politik
    Regeringen skærper indsatsen mod spiritus- og narkobilisme

    Justitsminister Morten Bødskov lancerer nu en ny strategi mod spiritus- og narkobilisme. Strategien sætter ind over for personer, der bliver ved med at køre spiritus- eller narkopåvirket. Politiets adgang til at konfiskere køretøjet øges, og der skabes mulighed for straksfratagelse af kørekortet. Der vil fremover også blive stillet krav om kurser til personer, der har kørt narkokørsel.

  • 29.10.13 Politik
    Ny rocker- og bandepakke: Fast greb om banderne

    Regeringen forstærker den massive indsats på rocker- og bandeområdet og præsenterer i dag en lang række nye initiativer, der skal styrke den samlede indsats mod rocker- og bandekriminalitet.