Vil mellemlederne have mere frihed, må de selv råbe op i stedet for at lægge en kløft til "dem inde på kommunen" skriver Katrine Schumann.

Opråb til mellemledere: Drop forestillingen om dem inde på kommunen

Drop udtryk som "dem inde på kommunen", for det er ved at grave en dyb kløft ned gennem kommunernes organisation. Ja, det lugter af et centralt kulturtræk for mellemledere og deres medarbejdere at tale om “dem inde på kommunen”. Det er en falliterklæring for mellemlederne selv, for de har ansvaret for at råbe op, når rammerne er for snævre, skriver Katrine Schumann efter hun som censor har mødt offentlige ledere.

Eksempel nummer 1: En leder af et plejecenter fortalte mig, at hun af "dem inde på kommunen" var blevet pålagt at sikre, at beboerne får to bade ugentligt. Dette selvom de lokalt lige havde lavet nye fleksible serviceaftaler med hver enkelt beboer og de pårørende. Hun følte sig trådt på og ganske afmægtig, for som hun sagde: "Ikke alle borgere får øget livskvalitet ved at vi bestemmer, hvad der er bedst for dem. One size fits all giver ikke mening, når vi arbejder med mennesker."

Lederskabshøringen

Med Lederskabshøringen vil DenOffentlige.dk skabe rammerne for en reformation. Vi vil forene vores læsere - fra den menige borger til den offentligt ansatte og de ledere, der har ansvaret - om en ny konstruktiv retning.

Se tidligere indlæg af bl.a. Preben Melander, Jens Christian Birch og Torben Beck Jørgensen her

Eksempel nummer 2: En afdelingsleder på en folkeskole fortalte mig samme dag, at han i forbindelse med den nye  folkeskolereform var kaldt til møde med ”dem inde på kommunen” om, hvordan kommunen gerne så udmøntningen af skolereformen på netop hans skole. Han så ikke frem til mødet, for: ”de vil naturligt nok bede mig løse opgaven inden for rammerne og det betyder, at vi må stoppe nogle vigtige udviklingsprojekter, vi har i gang.”

Baggrund: Som censor hørte jeg i løbet af 2 dage 30 mellemledere fra den offentlige sektor fortælle hver deres historie om ledelse. Uafhængigt af hinanden. De to eksempler illustrerer den holdning langt de fleste ledere kom med. 
 
Jeg var målløs.
 
En ting er, at lederne uden undtagelse selvfølgelig står med mange udfordringer i det krydspresset mellem at varetage borgernes interesser og medarbejdernes ønsker om kvalitet og faglighed - for slet ikke at glemme politikernes og offentlighedens generelle ønsker om sikker drift, kvalitetsudvikling og dokumentation.
 
Nej, det, som slog mig, og som var absolut gennemgående i ledernes fortællinger, var måden de fortalte på. Der er “os” og “dem”. OS værende vi, der arbejder i institutionen, skolen eller plejecenteret" og DEM som "de, der arbejder i kommunens centraladministration og forvaltninger". Den sproglige markør af dette træk lød oftest: "dem inde på kommunen".
 
"Dem inde på kommunen" har magten til at bestemme. "Vi" er ofre for magten og det resulterer i afmagt og stribevis af faglige og etiske dilemmaer og oplevelsen af indskrænket ledelsesret.
 
"Vi slås med stress, dårligt arbejdsmiljø og dalende arbejdstilfredshed. Værst er fornemmelsen af manglende tillid til vores arbejde. Men vi knokler videre, som de tro soldater vi er."
 
Mønsteret var så stærkt og tydeligt, at jeg ikke tøver med at kalde det et centralt kulturtræk for mellemledelse i det offentlige. Det er den norm, man lærer som mellemleder og som man vedligeholder i sin daglige kommunikation med medarbejdere, kolleger, borgere og naturligvis også med sine samarbejdspartnere "inde på kommunen".
 

Og hvor er det en skam!

For "kommunen" bør for kommunalt ansatte absolut være et "os". Og særligt bør ledelsesopgaven knytte sig til en opfattelse af at ledelse er en kollektiv opgave mellem de forskellige lag i kommunens styringskæde. Ledelse i det offentlige er for kompleks en opgave til at opretholde en hierarkisk forestilling om, at ledelse foregår oppefra og ned.

Ofte skydes der skarpt på særligt djøfferne "inde på kommunen" – men ansvaret må og skal bredes ud for at mellemlederne træder ud af offerrollen.  For ansvaret for, at "kommunen knækker på midten" ligger i allerhøjeste grad hos mellemlederne selv!

Kommunikationsopgaven

Af de 30 ledere jeg her omtaler - og jeg må sige, at de var alle ambitiøse, begavede og omsorgsfulde - var der kun 3, som helt naturligt så det som deres ansvar og opgave, at lede nedefra og op: 

  • At kommunikere med "dem" om ledelsesopgaven på en ligeværdig måde.

  • At give faglig og etisk begrundet feedback på "deres" ideer og beslutninger.

  • At være strategisk og offensiv i samarbejdet med "dem", så "de" kunne blive klædt bedre på til at træffe beslutninger.

  • At kommunikere erfaringer og viden fra egen arbejdsplads på en positiv måde, så "de" får et konkret indblik i dagligdagen.

  • At insistere på at bidrage til fælles visioner, mål og viden for området - og ikke blot når man bliver inviteret.

  • At have blik for det politiske- og administrative krydspres, der konstituerer ledelse i det offentlige i hverdagen og ikke kun i skåltalerne.

Kommunikation er rygmarven i ledelse

Moderne ledelsesteori fortæller, at kommunikation er dynamisk samskabelse og ikke en lineær afsender-modtager-proces. Men et er åbenbart teori - et andet er praksis.

For når vi i 2014 stadig har et så stivnet kulturtræk, at mellemledelse er "os vs. dem inde på kommunen", så er det tegn på, at der trods mere end 10 års strategisk satsning på lederuddannelse af mellemlederne; trods værdibaseret ledelse; trods et stærkere fokus på balancen mellem centralisering og decentralisering; trods alle de New Public Management ledelsesstrategier, der er søgt implementeret - trods alt dette - er der stadig tale om en udstrakt opfattelse af, at kommunen ikke er det fællesskab, mellemledelse orienterer sig omkring.

For at gå frem, må vi gå tilbage!

Kommune betød oprindelig blot "fælles". Først senere blev ordets betydning "administrativ enhed omkring et fællesskab". Paradoksalt nok står vi nu i den situation, at for at udvikle kommunerne, må opfattelsen af ledelse ikke blot gå frem - men i høj grad - tilbage. Tilbage til den oprindelige betydning af kommune: Fælles. Os. Sammen.

Den mindste enhed i et fællesskab er kommunikation. Kommunikation betyder at ”gøre fælles”. Og det lavpraktisk og gratis sted at understøtte udviklingen er simpelt nok, at have opmærksomhed på, hvornår sproget afslører et "os" og "dem" - og hvornår sproget kan understøtte noget nyt og bedre ved at tale "os" og ”vi i kommunen”.

 

Emneord: Mellemledere, Ledelse, Kommunikation, Diplomleder, Kulturtræk, Lotte-sagen, Offentlig ledelse, Værdibaseret ledelse
Lederskabshøringen på DenOffentlige.dk Med Lederskabshøringen vil DenOffentlige.dk skabe rammerne for en reformation. Vi vil forene vores læsere - fra den menige borger til den offentligt ansatte og de ledere, der har ansvaret - om en...
Aktivitet: Artikler: 13 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 15.09.14 Stine Helles
    Perspektiver

    Kære Katrine
    Tak for uddybningen mht dit empiriske grundlag. Den var jeg glad for!

    Som jeg ser det, er vi ikke grundlæggende uenige. Pointen er, at det er helheden, det fælles, som der er behov for at placere mere centralt i bevidstheden hos alle, som arbejder på velfærdsområderne. Det gælder både for ledere og medarbejdere - og både på rådhuset og i de borgernære institutioner. Der er brug for alle led i kæden, det er ikke et spørgsmål om 'kolde' eller 'varme' hænder, men om en bred vifte af kompetencer, som tilsammen løfter komplekse opgaver.

    Jeg arbejder i mange sammenhænge med at fremme forståelsen for, at opgaven er fælles - den ser bare forskellig ud fra forskellige positioner i organisationen. At øve sig i at skifte perspektiv og forsøge at sætte sig i de andres sted, kan derfor styrke ens egne kompetencer til at indgå i helheden markant. Og samtidig giver det arbejdsglæde, når man får større indsigt i meningen med det, 'de andre' gør.

    Men lad os slutte debatten her, den ender jo som en diskussion mellem konsulenter...med mindre der altså er andre end os to, som tager til orde ;)

  • 12.09.14 Katrine Schumann
    vigtig debat - ja - spinkelt grundlag - nej

    Tak for din kommentar Stine Helles. Og jeg er glad for, at du anerkender, at det er en vigtig debat, der rejses. Det var intentionen med indlægget. Jeg vil godt lige uddybe det "empiriske" belæg for at jeg påstår, at der er et mønster i "os" og "dem inde på kommunen" retorikken. Ja - jeg tog umiddelbart udgangspunkt i mine nyeste censoroplevelser. Men jeg kan lige som dig skrive hundredvis af eksaminer på cv-et. Og ja - der bliver afstanden mellem 1 og 2-linje lederne og djøferne/rådhuset/forvaltninger/centerledelser ofte italesat som en af ledelsesudfordringerne. Det opfatter jeg som et godt tegn - for det er en del af ledelsesvirkeligheden. Det, jeg ærgrer mig grundigt over er, at italesættelsen og behandlingen langt overvejende er "os-dem"-diskursen og offer-attituden.
    Det gælder også uden for eksamenslokalet. Jeg samarbejder dagligt med ledere i det offentlige og der er en udpræget umiddelbar forståelse af, at ledelse i 1 og 2 linje er "på trods af" og ikke i kraft af.
    Det er for mig netop denne UMIDDELBARHED, der gnaver. For bliver et "slip off the tounge", der afslører nogle grundlæggende antagelser, der - uden nogle som helst onde viljer - uformelt fastholder opfattelsen i organisationen.
    Derfor er debatten vigtig - så der skabes en opmærksomhed på dette uformelle - men ret gennemgående mønster. Så det kan blive brudt.
    Jeg vil gerne understrege - igen - at jeg ikke er ude efter mellemlederne. At jeg ikke ser dem som skurkene.
    Tvært om ser jeg dem som hverdagens helte i hele vores velfærdssystem. Mit hjerte banker af taknemmelighed for det arbejde, de gør. Og det er helt oprigtigt.
    Jeg kunne godt have skudt bolden "opad" til "dem inde på kommunen". Det har jeg også gjort tidligere - blandt andet i en direkte kommentar i Djøfbladet. MEN - DET ER DER OGSÅ SÅ MANGE ANDRE, DER GØR. Det er ligesom blevet "comme il faut" at skyde på djøf'iceringen og de centrale lag. Jeg ønskede at brede ansvaret ud.
    FOR DET ER ET FÆLLES ANSVAR - og det vil jeg gerne holde godt fast i. FÆLLES. Og det gav så anledning til at ændre debattens fortegn - og sætte spot på, hvordan også mellemlederne fastholder de udfordringer, de så gerne vil af med.
    Tak for, at debatten bliver livlig og faglig - det er herligt!

  • 09.09.14 Stine Helles
    Hvor blev opgaven af?

    Kære Katrine
    Tak for dit indlæg. Det er en vigtig debat, du rejser, for vi kan kun sikre velfærden gennem sammenhæng i de kommunale systemer. Det du'r ikke, at enkelte dele af systemet føler sig dekoblet i forhold til helheden.
    Men jeg blev også meget provokeret af dit indlæg. Ikke mindst fordi dit grundlag for at formulere dig så bombastisk om mellemledernes attitude i forhold til 'dem derinde...' er så spinkelt. Jeg har selv været censor på DIL og DOL gennem snart 8 år, og har haft mange hundrede institutionsledere til eksamen. Og det er ganske rigtigt, at mange af dem i eksamenssituationen har afstanden til rådhuset/djøferne som en central problemstilling. Men du kan ikke være bekendt deraf direkte at konkludere, at det i ledernes daglige arbejde er en modstilling, som blokerer. Eksamenssituationen tvinger dem til at problematisere deres lederrolle, med henblik på at analysere og identificere muligheder. Og det centrale ved institutionslederens rolle er jo netop, at de skal fungere som 'oversætter' mellem den strategiske styring og den daglige opgaveløsning. Så de gør egentlig bare det, de bliver bedt om til eksamen. Omend mere eller mindre reflekteret, det medgiver jeg dig.

    Min oplevelse er faktisk, at langt de fleste institutionsledere er langt mere reflekterede og kompetente i deres håndtering af mellemlederrollen, når man møder dem i deres praksis, der hvor det er velfærdsopgaverne, det handler om. Hvilket har overbevist mig om, at udfordringen ikke i så høj grad, som vi godt kan lide at postulere, er afstanden mellem forskellige faggrupper og afdelinger i den kommunale organisation. Det er ofte bare den nemme forklaring.

    Det, som er helt afgørende for, om vi kan få helheden til at fungere, er til gengæld, at det lykkes at få skabt et fælles billede af, hvad opgaven er. Det, som Aristoteles kalder for Telos; det højere mål for ens virke. Når det lykkes at få skabt det billede, så alle medarbejdere, uanset fag, status og organisatorisk placering, kan se, hvad det er vi skal udrette sammen. Og når hver enkelts særlige opgave og bidrag i forhold til det fælles er tydelig. SÅ rykker det derude i kommunerne!

    Jeg vil derfor ikke være med til så ensidigt at give mellemlederne ansvaret. Det er fælles. Men i min logik er det nok i første instans en topledelse, som må påtage sig ansvaret for, at organisationen som helhed bliver tydelig om det fælles ansvar for den fælles opgave.

  • 05.09.14 Katrine Schumann
    Kommune - betyder fælles - kommunikation - betyder at gøre fælles

    Hvor er det herligt at læse alle kommentarerne herover til mit indlæg. For der er virkelig noget om snakken - os og dem. Jeg er helt klar på den historiske og kulturelle udvikling der er sket over tid og har cementeret det politisk-administrative cheflag som distanceret fra frontpersonalet og borgeroplevelserne. Jeg er helt klar på oplevelsen af manglende demokratisk mulighed; oplevelsen af distance; oplevelsen af detailstyring uden indsigt.

    Men jeg er ikke klar på, at "løbet er kørt". Forestillingen om, at forandring ikke kan og vil ske, er en forestilling om, at vi som mennesker er ofre for noget større. Men - den offentlige forvaltning - og den kommunale kultur er IKKE naturfænomener. Det er menneskeskabt. Skabt over tid af mennesker, meninger, strukturer og processer.

    Og det er mennesker, meninger, strukturer og processer, der kan skabe forandring. Det er et spørgsmål om mod til at ville noget andet og vilje til at gøre det. At insistere på "vi og os" ikke "dem" - i første omgang rent sprogligt. I næste omgang som nye strukturer og processer i den kommunale organisation.

    I en meget lang periode har DJØF'iceringen af den offentlige sektor været prügelknabe. Med rette - for netop styringssynet hos teknokraterne har været dræbende for oplevelsen af "os" og fællesskabet. Men - det er ikke kun "dem inde på kommunen" der har ansvar for at skabe forandring. Det er OGSÅ dem i frontlinjen, på institutionerne og i afdelingerne.

    For det er netop et fælles ansvar. Og nej - jeg kender ikke en hurtig fix-it-løsning på problemet. Men jeg er af den faste overbevisning, at hvis ingen forsøger sig med noget nyt - ja, så sker der heller ingen forandring. Og at gøre nyt, kræver modet til at bryde mønstre - også det mønster, der synes at trives i kommunen som "os" og "dem inde på kommunen.

    Lad os holde debatten varm! Og lad os så huske Margareth Meads ord: "Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it's the only thing that ever has.#

  • 04.09.14 Bent Brandt
    Dem inde på kommunen

    Katrine Schumanns iagttagelser er selvfølgelig interessante. Men hendes opfordring til at tænke i "vi-baner" er - undskyld udtrykket - naiv.
    Skaden er sket for længe siden i og med, at cheferne "inde på kommunen" i alt for høj grad optræder som servicepersonale for de folkevalgte politikere, idet de har glemt, at de har en væsentlig opgave i at sikre, at politiske beslutninger - ud over at være lovlige - også skal være humane i deres menneskesyn. Og ikke kun økonomiske.
    Cheflagets fornemmeste rolle er ud fra dobbeltheden politisk lovlige og humane over for borgere at sikre, at de folkevalgte oplyses løbende og dermed kvalificeres til at træffe gode humane beslutninger i et økonomisk perspektiv.
    Men alt for mange chefer glemmer den opgave, burer sig inde med den herskende politiske vilje på borgen - og distancerer sig på den måde fra deres mellemledere ude i virkeligheden.
    Nyere forskning afdækker det rockwool-lag, som dannes mellem de udøvende ledere og de politiske beslutningstagere, fordi signaler og faktisk viden blandt de udøvende aldrig kommer til politikernes kendskab, men omformuleres af cheflaget til politisk spiselighed af servile chefer.
    De har glemt, at det i dette land er en demokratisk ret for folkevalgte at være "mindre vidende" - men det er ikke en ret for deres nærmeste rådgivere at lade dem blive ved med at være det.

  • 03.09.14 Lone Jensen
    Dem inde på kommunen

    Så længe ledelsen af institutioner er topstyret af chefer på rådhuset "Dem inde på kommunen" vil der være et dem og et os. Dem på kommunen har jo for længst afskåret sig fra fællesskabet der primært består af medarbejdere og brugere ude i dagligdagen på institutionerne - Brugerne har for de daglige ledere hovedrollen men spiller tydeligvis ingen rolle i den ovenstående beskrivelse af dem og os problematikken - Den administrative ledelse på kommunen er opblæst til unødvendig tyngde som i eksemplet med to ugentlige bade og det er det faktum der er årsagen til det manglende fællesskab - ikke mellemlederes uheldige tendens til at påtage sig en offerrolle - Denne topstyrede detaljestyring er jo det egentlige problem der graver grøften mellem dem og os - - Jeg var i årevis knyttet til en friskole som bl.a. leder - vi havde en økonomisk ramme lagt af undervisningsministeriet der var underlagt revision hvert år - resten forvaltede vi internt på skolen i tæt samarbejde med brugernes ønsker og behov - at ledere i det offentlige skulle være mindre kompetente end ledere i det fri skolesystem kan ikke være rigtigt - men spillet spilles som om de er det - Der burde kun være et os og det os er der hvor ledere medarbejdere og brugere mødes i den daglige ledelse - Så kære chefer flyt kontoret ud af Rådhuset og forvaltningen og kom ind i fællesskabet -

  • 03.09.14 Charlotte Larsen FTR Københavns kommune
    Dem og os inde i kommunen

    Det er en rigtig fin problemstilleng der rejses her.
    Den løses nok meget forskelligt, der findes ikke blot een løsning på problematikken.
    Jeg synes dog at Det er fuldt berettiget at mellemledere, TR og AMIR også har et ansvar for at bringe en bedre forståelse og kommunikation for dette fællesskab i spil.

  • 02.09.14 Jens Carlsen
    At lede opad - efter ledelse

    Tak for et godt opråb! Der er god grund til at sætte lys på denne problemstilling.

    Jeg tror bare at systemet er kørt fast i en "dem og os". Hvordan begynder enten mellemlederne eller centraladministrationen at gøre det anderledes? Har du et bud på det?

    Her er mit bud: Set udefra virker det, som om der i forvejen er for meget fokus opad i den kommunale organisation. Parolen er tilsyneladende, at ledere på alle niveauer siger til deres medarbejdere "gør sådan her, for det har JEG (eller mine chefer) brug for". Der er for få ledere, der dedikerer deres indsats til at gøre, hvad deres medarbejdere har brug for, for at kunne levere det bedste mulige arbejde.

    Så altså ikke mere ledelse opad - men en helt anden slags ledelse nedad - nemlig den tjenende ledelse.

  • 02.09.14 Mona Madsen
    "Dem inde på kommunen..."

    Katrine Schumann kalder det en falliterklæring for institutionslederne, hvis de føler sig trynet af "dem inde på kommunen". Ifølge hendes erfaringer er det en gennemgående oplevelse, og hendes råd til at gøre situationen bedre for de fagligt kompetente og engagerede ledere ude i systemet, er at de skal råbe mere op. Det er et højst relevant problem at tage op - men jeg er ikke sikker på, at løsningsforslaget er ideelt.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også