Farvel til den kampberedte tillidsmand, der fremfører sine gode argumenter med patos og styrke og ikke åbner flanker over for arbejdsgiveren ved at vise blødsøden venlighed - og som har styr på ret og vrang i aftaler og overenskomster.
Goddag til den venlige, hjælpsomme og optimistiske tillidsmand, der er god til at opbygge og pleje relationer til arbejdsgiveren. Sådan lyder i forkortet form opskriften på at få indflydelse som moderne tillidsrepræsentant - hvis man spørger arbejdsgiverne.
Og det har forskerne gjort i det store europæiske forskningsprojekt, NEIRE II, som kortlægger samarbejde og forhandlingsklima mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i 11 europæiske lande. En del af undersøgelsen er baseret på svar fra 600 leder og HR-chefer fra tre sektorer: Finans, produktion og videregående uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen blev afsluttet sidste år, men forskerne har arbejdet videre med delresultater. Provokerende Søren Viemose, forhandlingsrådgiver og én af initiativtagerne til NEIRE II-projektet, tøver ikke med at fremhæve undersøgelsens vigtigste resultat: "Undersøgelsen viser helt klart, at den faktor med størst betydning for, om tillidsrepræsentanterne har indflydelse og får indgået holdbare aftaler, det er evnen til at opbygge og bevare gode relationer. Dvs. at tillidsmanden optræder, så andre har lyst til at have en god relation til vedkommende. I gamle dage var det vigtigst at have gode argumenter og kunne fremføre dem med patos. Det har ikke nær så stor betydning i dag", siger han. I forhold til det mere gængse og traditionelle billede af en tillidsmand, kan den konklusion godt virke provokerende, påpeger han. "I flere generationer er venlighed fra en medarbejderrepræsentants side blevet tolket som følgagtighed, måske sammenspisthed med ledelsen og måske ligefrem svaghed. Det gjaldt om at være en barsk og udfarende tillidsmand ved forhandlingsbordet og have styr på regler og overenskomster. Men resultatet af vores undersøgelse viser, at den indstilling sjældent er den bedste i 2015. De steder, hvor tillidsfolkene har mest indflydelse og indgår holdbare aftaler, er kendetegnet ved en voksen, venlig, nøgtern og professionel samarbejdsrelation mellem tillidsfolk og arbejdsgivere", siger Søren Viemose. Sociale færdigheder scorer højt Vigtigst er evnen til at opbygge relationer. Næsten lige så vigtigt for at få indflydelse som tillidsmand er ifølge undersøgelsen sociale færdigheder, dvs. evnen til at være hjælpsom, venlig, generøs og optimistisk ift.at tro at man kan finde en løsning med arbejdsgiveren. En tredje vigtig faktor for at få indflydelse som TR er ifølge Søren Viemose, at man kan håndtere kompleks information. "Og det kan man, når man har forstand på det, der bliver talt om. Det betyder, at arbejdsgiverne får en gevinst ud af at informere og dele viden med de tillidsvalgte", siger han. Regelforkæmperen scorer negativt Evnen til at forhandle er selvfølgelig også med på plus-listen, men ligger længere nede end de sociale færdigheder. Først langt nede på indflydelses-barometeret ligger overblik over aftaler og overenskomster. Der faktisk er tale om negativ effekt i forhold til de arbejdsformer, der giver mest indflydelse, hvis man primært bygger sin indsats på juridiske argumenter og kompetencer, viser undersøgelsen. "Fra at være én der fremfører kritik af ting, der ER sket, er den moderne tillidsmand mere én der præger tingene FØR de sker", siger Søren Viemose.
