Foto: ftf.dk
Foto: ftf.dk

Socialrådgivere og forskere vil styrke indsatsen for udsatte unge

Politik

25/11/14 9:12

Suleman Haider

I tre kommuner samarbejder socialrådgivere og forskere om at evaluere, undersøge og udvikle nye metoder og redskaber, der kan styrke indsatsen for udsatte børn og unge. Det er den slags praksisrettet forskning, som både samfund, ansatte og borgere kan få glæde af, og som vi skal have mere af, mener FTF og Dansk Socialrådgiverforening.

Et nyt forskningssamarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol og tre kommuner sætter Socialrådgivernes indsats for udsatte børn og unge i centrum. Socialrådgiverne deltager aktivt i forskning og udvikling og evaluerer løbende deres indsats i samarbejde med forskere fra Metropol. Sammen udvikles og testes nye metoder og redskaber, fx en app til de unges smartphone, der skal styrke kontakten og dialogen med de udsatte unge.

”Socialrådgiverne er kreative og udvikler hver dag viden og nye løsninger tilpasset den enkelte borger. Men i det nye forskningsprojekt udforsker og undersøger socialrådgiverne systematisk deres egne metoder, fx samtaler og indsats i praksis. På den måde bliver de bedre til at arbejde med viden i praksis”, forklarer Ole V. Rasmussen, chef for Center for Børn og Ungerådgivning i Ballerup Kommune, der en af de tre kommuner, der deltager i forskningsprojektet.

”Både Ballerup Kommune og socialrådgiverne får ny viden om, hvad der virker bedst, når rådgiverne har samtaler med udsatte unge. Målet med projektet er, at praktikerne får feedback i forhold til, hvordan deres indsats virker overfor udsatte unge, der kan have problemer med kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom”. 

Projektet startede den 1. februar i tre kommuner: Ballerup, Gladsaxe og Greve. Forskerne fra Metropol har løbende kontakt med en koordinerende socialrådgiver og løbende samlet en række socialrådgivere og unge, der skal evaluere processen og finde en god måde, de kan bruge de nye redskaber på i praksis.

Smartphone-app viser vejen for de unge
Via en smartphone-app får socialrådgivere viden om, hvad de unge synes om den samtale, de har haft med rådgiveren, samt hvordan de har det i hverdagen. Konkret udfylder de unge et spørgeskema via en app efter samtalen. Desuden filmes samtaler med de unge, og derefter ser et fagligt supervisionskorps filmene og vurderer samtalen og giver feedback til socialrådgiveren.

”Vi har også lavet en uddannelse, hvor vi ni gange samler de deltagende socialrådgivere og diskuterer med dem, hvordan det går, og hvilken ny viden deltagerne har skabt. Samtidig inddrager vi anden forskning på området, som socialrådgiverne kan inddrage i hverdagen”, forklarer docent Frank Ebsen fra professionshøjskolen Metropol, der er ansvarlig for projektet i de tre kommuner. 

”Det er helt afgørende at få inddraget praktikerne i forskningsprocessen. De kender virkeligheden, og de skal være med til at udvikle nogle værktøjer, der kan bruge i hverdagen”, siger Frank Ebsen. 

”Slutmålet er, socialrådgiverne får løftet flere udsatte unge over i uddannelse og job, fordi de får nogle bedre redskaber og metoder og får mere viden om, hvad der virker i praksis".

 

Unges møde med kommunen evalueres 
Samme toner kommer fra Ballerup Kommune. 

”Med de nye værktøjer får både de unge og deres familier mulighed for at give konkret feedback, og vi får systematisk undersøgt, hvad der sker i samtalerne. På den måde udvikles ny viden, der kan bruges i praksis i kommunen”, siger centerchef Ole V. Rasmussen. 

Ballerup Kommune har aftalt et partnerskab med Professionshøjskolen Metropol om to projekter. Det ene projekt handler om samtaler, uddannelse og feedback-værktøjet med smartphone -app. Det andet projekt undersøger forebyggende socialt arbejde blandt udsatte børn, unge og familier. Her følges såkaldte forebyggende socialrådgivere, der arbejder ude på skoler og institutioner. Her skal bl.a. lærere og pædagoger vurdere socialrådgiverens indsats. Det projekt starter i det nye år. 

”Forebyggende socialrådgivere er en relativ ny praksis. Vi vil udforske og skabe viden og dokumentation for, hvordan denne indsats virker bedst. Det er helt afgørende”, siger Ole V. Rasmussen som en vigtig årsag til at medvirke i projektet.

Socialrådgiverne savner mere viden

I dag er der ofte for stor afstand mellem socialrådgivernes virkelighed og den forskning og de evalueringer, der finder sted på socialområdet, mener Dansk Socialrådgiverforening. 

”Socialrådgiverne søger hele tiden ny viden, men det sker alt for ofte på egen hånd. Derfor bør ledelsen blive bedre til at skabe gode rammer for efteruddannelse og vidensdeling, så ny viden og forskning bliver omsat til praksis”, siger Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

”På alle arbejdspladser bør der opbygges en vidensinfrastruktur, der kanaliserer ny viden og forskning ud i praksis til de ansatte, og samtidig kan de ansatte sende ny viden retur til forskningen. Det kræver, at forskningen sker på praktikernes præmisser, hvor de fx bliver involveret i forskningsprocessen, så det skaber ejerskab og en bedre omsætning til praksis".

Forskning sammen med praktikerne 

Praksisrettet forskning kan dog være svært at få gennemført – i praksis. Dels er det svært at få forskere til at komme ud i virkeligheden, og dels kan det være svært for forskere at få penge til praksisrettet forskning, er centerchef Ole V. Rasmussens erfaring. 

”Det er meget svært at finde forskning om, hvad der virker i praksis og forskning der arbejder sammen med praktikerne om deres betingelser for at skabe og udvikle indsatser der virker for brugerne. Meget forskning – især på universiteterne bliver meget abstrakt og er svær at anvende ude på arbejdspladserne. Ude i praksis har vi en kompleks hverdag og løber hurtigt, men der er desværre ikke mange forskere, der forsker i, hvad der virker i hverdagen for praktikerne. Derfor deltager vi bl.a. i disse forskningsprojekter”. 

Ole V. Rasmussen mener, at forskningsinstitutionerne burde investere flere ressourcer i praksisrettet forskning og fx undersøge, hvad der gør praktikere kreative skabere af viden 

”Evidensbaserede metoder som der er meget fokus på virker ikke automatisk. De skal forankres i virkeligheden og virke gennem de fagfolk, der får metoder til at virke i praksis og udvikler disse metoder. Derfor skal praktikerne inddrages langt mere i den konkrete forskning. Det handler samtidig om organisation, kultur og arbejdsklimaet på arbejdspladsen der influerer på viden og indsatser. Også denne sammehæng er der næsten ingen der forsker i ”, siger Ole V. Rasmussen.

Projektet om socialrådgiveres samtaler med udsatte unge og brug af smartphone-app foregår i tre kommuner, Ballerup, Gladsaxe og Greve. Det løber til udgangen af 2015 og er finansieret af Trygfonden.

Det andet projekt i Ballerup om socialrådgiveres forebyggende sociale arbejde på skoler og institutioner er finansieret af kommunen selv samt Professionshøjskolen Metropol i fællesskab.