Lav løn, ingen løn eller ledig - hvad mener du?

Politik

27/10/2016 14:53

Stadig flere unge stilles over for det dilemma, at de skal vælge mellem at arbejde til lav eller ingen løn i en periode eller gå ledige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På vores facebooknetværk for professionsbachelorer har vi jævnligt debatten. For helt ærligt: Hvor går grænsen? Vi er alle sammen enige om, at det er godt at have noget fagligt relevant på CV’et, når man skal ud og søge job. Men jeg tror, at vi også alle sammen kan være enige om, at de frivillige tjanser aldrig må blive på bekostning af et job med en ordentlig løn og gode arbejdsvilkår.

Det er på mange måder en gråzone på det danske arbejdsmarked. Vi vil gerne hylde initiativ, virkelyst, innovation og samfundssind. Samtidig vil vi også gerne have en ordentlig løn for den indsats, vi yder.

Tilbage i 2011 lavede vi en undersøgelse af, hvor udbredt frivilligt arbejde var på plejehjemmene. Min konklusion dengang var, at frivilligt arbejde var kommet for at blive. I dag – fem år senere – kan jeg konstatere, at det var rigtigt, men hvad værre er, så kan jeg nu også konstatere, at der sker et langsomt, men sikkert skred af opgaver fra ansatte til frivillige.

Hvis ikke vi siger fra, er jeg bange for, at vi falder i en grøft, vi måske aldrig kan komme op af igen. De frivillige kræfter kan bidrage med ‘alt det ekstra’, men de må aldrig bidrage til løsning af selve kerneopgaven. Måske giver det frivillige arbejde et plus på CV’et for den enkelte. Måske underminerer det samtidig den enkeltes muligheder for at få et job. Altså fordele og ulemper. 

Mød  tre kost-, ernærings- og sundhedsfaglige, som fortæller, hvordan de tacklede deres debut på arbejdsmarkedet.

Det er svært at se, hvad løsningen er. Og måske er der ikke kun ét, men mange svar på, hvordan vi får sluset de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet, så de ikke skal slås med ledighed, men heller ikke hverken underbetales eller udhuler professionens lønaftaler.

Jeg vil gerne høre, hvad du mener. Giv mig et godt råd, din historie eller bare din mening på facebook.com/forbundet. Jeg håber, at du og dine kolleger vil være med i debatten.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.