Læge og regionspolitiker Marianne Mørk Mathiesen fra Liberal Alliance har stået i spidsen for en kampagne for at få de praktiserende læger i Region Syddanmark til at begrænse ordineringen af ernæringsdrikke. Det er lykkedes så godt, at regionen på to år har sparet seks millioner kroner − fra 42 til 36 − på færre tilskud. Men ikke alle patienter klarer sig godt på besparelsen.
Kost & Ernæringsforbundet på DenOffentlige
Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.
En af dem er 65-årige Marianne Friborg fra Kliplev. Hun har KOL, knogleskørhed, nedsat nyrefunktion og tuberkulose. Hun er fast sengeliggende og tilkoblet et iltapparat på grund udmattelse og iltmangel. Fra sin sygeseng fortæller hun i et indslag i P4 Syd, at hun har tabt sig fra sine normalt 70 kilo til under 50 kilo, fordi medicinen giver hende kvalme og madlede.
− Både min fysioterapeut, sygeplejerskerne og diætisten siger, at jeg har brug for proteindrik (ernæringsdrik, red.) for at komme til kræfter, men min læge sidder på recepten, så han har magten, og han siger, at drikkene er noget pjat, for de virker ikke alligevel, siger Marianne Friborg i radioindslaget.
Marianne Friborg er tilknyttet professionsbachelor i ernæring og sundhed Anne Diemer Moisen fra Aabenraa Kommune.
− Hun ligger i sin seng og bliver dårligere og dårligere. Lægen skriver direkte, at hun kan købe proteindrikke i supermarkedet, men de er beregnet til mennesker, der træner meget, eller som i en kort periode har brug for ekstra proteiner, for eksempel på grund af knoglebrud. Mariannes sygdomme giver hende en ekstra høj forbrænding, så hendes behov kan ikke dækkes af produkter fra et supermarked. Hun har brug for en fuldgyldig ernæringsdrik, siger Anne Diemer Moisen.
En håndsrækning til lægerne
I princippet kan patienten købe en fuldgyldig ernæringsdrik på apoteket og selv betale, hvad den koster. Altså uden at få 60 procent i tilskud fra regionen. Men sådan reagerer de færreste.
− De fleste med behov for fuldgyldige ernæringsdrikke er pensionister, som også skal bruge penge på medicin. Så hvis lægen siger, at drikkene ikke gør en forskel, tror de på det og bruger det som en anledning til at spare de penge, siger Anne Diemer Moisen og understreger, at den 65-årige patient fra Kliplev ikke er et enkeltstående tilfælde.
− Det kan undre, at man bruger adskillige tusinde kroner på at operere folk, men når de kommer hjem, kan de få lov at dø af underernæring.
Følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer
Ifølge formand for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S) har Region Syddanmark ikke bedt lægerne om at udskrive færre grønne recepter.
− Vi har bedt dem følge retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, fordi for mange fik tilskud. Det har ført til færre recepter, siger udvalgsformanden.
Marianne Mørk Mathiesen fra Liberal Alliance kalder sig selv for bannerfører for kampagnen over for lægerne.
− Vi har givet lægerne en hånd, fordi småtspisende patienter har sagt: ‘De siger på apoteket, at jeg kan få en recept til en proteindrik’. Det fik lægerne til at udstede recepter til patienter, som ikke var berettiget til tilskud, siger Marianne Mørk Mathiesen.
Anne Diemer Moeisen medgiver, at der tidligere blev udskrevet for mange recepter, men nu er regionen havnet i den modsatte grøft.
− Lægerne læser kun første side i regionens vejledning, som giver eksempler på, hvem der kan få tilskud. Her nævnes patienter med kræft i munden, svælget, halsen, spiserøret eller maven. Så konkluderer lægerne, at man kun kan få tilskud, hvis man har en af de sygdomme. De overser, at der kan være andre årsager til, at en patient ikke kan spise. For eksempel kan mennesker med andre kræftsygdomme have fået masser af stråling, som kan have ført til madlede.
Sygehuse skal stramme op
Både Marianne Mørk Mathiesen og Poul-Erik Svendsen afviser, at regionen er for restriktiv.
− Vi går ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer, så det er dem, man må udfordre, hvis man oplever, at man ikke kan få recept til folk, som ikke kan spise, siger udvalgsformanden.
Tværtimod vil regionen stramme yderligere op.
− Det er godt at styrke sårhelingen med proteindrikke, hvis man for eksempel har fået fjernet en kræftsvulst i tarmen. På hospitalet får patienten den dyre proteindrik og tror derfor, at den er bedst. Men patienten er lige så godt stillet med en proteindrik fra supermarkedet, hvis han efter kort tid igen er i stand til at spise normal mad. Derfor vil vi opfordre sygehusene til kun at bruge de dyre drikke, hvis det er absolut nødvendigt, siger Marianne Mørk Mathiesen fra Liberal Alliance.
Hun mener, at proteinerne i supermarkedernes produkter er lige så gode som i de fuldgyldige drikke.
− Hvis man kun skal have ekstra proteiner, er det billigere at gå i supermarkedet. Man skal kun have en fuldgyldig drik, hvis man ikke er i stand til at synke eller tygge normal mad, men jeg har ikke hørt et eneste eksempel på nogen, som ikke har kunnet få en recept, hvis de har opfyldt reglerne, siger hun.
Isoleret diskussion i Syddanmark
Professor i klinisk ernæring Henrik Højgaard Rasmussen fra Aalborg Universitetshospital kender diskussionen i Region Syddanmark om fuldgyldige ernæringsdrikke versus supermarkedets, men som næstformand i Dansk Selskab for Klinisk Ernæring oplever han ikke, at den har spredt sig til resten af landet. Det er der måske en god grund til.
− Patienter med en lille appetit kan ikke overleve på drikke fra supermarkederne. De har brug for at få dækket deres behov for proteiner, mineraler og vitaminer 100 procent fra ernæringsdrikke, og det kan de med de fuldgyldige, så det er svært at anbefale andet end dem. Og så er det til og med billigt, fordi drikkene er med til at hindre genindlæggelser på grund af infektioner og andre komplikationer. Alt i vores verden bygger på evidens, og vi har stor evidens for, at fuldgyldige ernæringsdrikke virker til for eksempel syge ældre mennesker, siger Henrik Højgaard Rasmussen.
Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 7/2017. Læs den her.
Fakta: Ernæringsdrikke
Ernæringsdrikke, proteindrikke, energidrikke … uanset betegnelsen er dertale om en drik, der giver et tilskud af næringsstoffer. Indholdet og mængden af næringsstoffer i produkterne varierer, og det betyder, at de netop kan tilgodese borgernes individuelle behov.
De ernæringspræparater, der udleveres på hospitalet eller købes på apoteket, klassificeres efter næringsindhold i forhold til Sundhedsstyrelsens regler.
• Der skelnes mellem fuldgyldige og ikke-fuldgyldige præparater:
De fuldgyldige er typisk mælkebaserede.
De ikke-fuldgyldige er typisk saftbaserede.
• Drikkene kan anvendes som fuld ernæring eller som supplement til mad, sondeernæring eller parenteral ernæring (direkte i blodet).
• Proteindrikkene er typisk ikke tilsat vitaminer og mineraler, og proteinindholdet varierer fra 10 til mere end 20 procent. Drikkene findes typisk i supermarkedet.
Tilskud fra regionen
Ifølge sundhedsloven (§159) kan patienter, der ikke kan synke eller optage almindelig kost, få tilskud til ernæringspræparater.
En grøn recept fra lægen udløser et tilskud på 60 procent af prisen, forudsat at præparatet er godkendt af Sundhedsstyrelsen.
www.lægemiddelstyrelsen.dk − tilskud til ernæringspræparater
www.retsinformation.dk
− vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater, 2006
Ordination og delegeret ordination
Det er almindeligvis lægen, der vurderer behovet for et ernæringspræparat og ordinerer det på en ‘grøn recept’. Lægen kan imidlertid delegere ansvaret, dvs. overlade det til en anden sundhedsperson/klinisk diætist at ordinere ernæringspræparatet (se synspunkt, side 22).
www.retsinformation.dk − vejledning om
autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp, 2009
www.kost.dk – søg: ‘Giv diætister ordinationsret’.
