Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Bruger du denne skattefordel? 360.000 danskere bruger den allerede

Penge og økonomi

06/02/2024 12:43

Kathrine Frich

Det er en attraktiv mulighed for mange danskere.

Flere danskere har kigger efter tilbud og skattefordele.

Det skriver Nyheder24

Det er dog ikke alle der formår at udnytte alle de skattefordele, som de kan.

Kun brugt af 360.000 danskere

En skattefordel, som alle kan bruge, bliver nemlig kun brugt af 360.000 danskere lige nu. Aktiesparekontoen er en populær investeringsmulighed blandt danskerne.

Ifølge Finans Danmark, som er landets førende interesseorganisation for finansielle institutioner, er antallet af aktiesparekonti steget markant, og det ligger nu på 360.000.

Den seneste stigning på 63.000 nye kontohavere inden for det sidste år afspejler ifølge Ekstra Bladet en stærk tendens, på trods af økonomiske udfordringer som høj inflation og stigende renter.

Presset er aftaget

Birgitte Søgaard Holm der er direktør for Opsparing & Investering hos Finans Danmark, understreger betydningen af disse økonomiske faktorer:

"Det overskud, du kan bruge til at investere, afhænger af, hvordan din økonomi i øvrigt ser ud. Mange danskere har været presset af høj inflation og stigende renter. Men noget tyder på, at presset er aftaget i andet halvår."

Birgitte Søgaard Holm betragter væksten i brugen af aktiesparekontoen som et tegn på en stigende investeringskultur i Danmark, og hun foreslår en forhøjelse af det nuværende indskudsloft på 135.900 kroner for at styrke denne kultur yderligere.

"I Sverige og Norge er der slet ikke noget loft, og i Finland svarer loftet til et beløb på 750.000 kroner. Vi synes godt, at man kan være lidt mere ambitiøs og hæve loftet", siger hun.

Tilbyder skattefordele

Aktiesparekontoen tilbyder en skattefordel, hvor investorer kun betaler 17 procent i skat af afkastet, sammenlignet med den normale skattesats på aktiegevinster, som ligger mellem 27 og 42 procent.

Selvom beskatningen sker årligt i modsætning til den almindelige praksis, hvor skat først opkræves ved realisering af gevinst, er denne konto blevet en attraktiv mulighed for danske investorer.

Mest Læste

Annonce