Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

D. 12. april får vi vores overskydende skat: Men nu kommer bank med en advarsel

Penge og økonomi

05/04/2024 12:00

J. Bøgen

Det gælder om at være på stikkerne!

Denne tid på året er samtidig højsæson for kriminelle, og de benytter udbetalingen af overskydende skat som anledning til svindel.

Vi ser ofte, at svindlere er gode til at udnytte, hvad der er ”oppe i tiden”, når de tager kontakt og forsøger at franarre folk deres penge.

Udbetalingen af overskydende skat er ingen undtagelse, og det har fået Lån & Spar til at advare alle danskere i en pressemeddelelse.

Svindlere udgiver sig for at være banken eller SKAT

Erfaringen viser, at svindlerne vil påstå, at der er problemer med at udbetale overskydende skat for på den måde at narre dig til at give dem adgang til din netbank og dermed dine penge.

Der er også set eksempler på, at svindlerne påstår at være fra banken eller SKAT.

Via sms og mail kan de påstå, at der er problemer med udbetalingen, og at der er behov for, at du udleverer dine MitID-oplysninger eller kort- og kontooplysninger.

Alle kan være mål for svindelforsøg

Mange tror, at det kun er de ældre, der bliver udsat for svindel.

Men faktisk bliver personer i alle aldre udsat for svindel, og i banken oplever vi mindst ligeså mange forsøg hos den yngre del af befolkningen som den ældre. 

Det er derfor både banker og myndigheder gør så meget ud af at advare om ikke at udlevere kort- og kontooplysninger eller andre personfølsomme oplysninger, hvis du bliver kontaktet.

Er du i tvivl om det faktisk er din bank eller en myndighed, du taler eller skriver med, så tøv ikke med at lægge røret på og ring op til din bank eller den myndighed, vedkommende i røret udgiver sig for at være fra..

Oplys aldrig dine oplysninger

Det helt klare budskab er, at myndigheder, banker, Nets, politiet eller kommunen aldrig vil kontakte dig på sms, mail eller over telefonen og bede om at få oplyst kontooplysninger eller personfølsomme oplysninger.

Derfor skal du under ingen omstændigheder give dine koder eller lignede, hvis du skulle være så uheldig at blive kontaktet af en svindler.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.