Jesper Bengtson
Danskerne mistede 88,9 millioner kroner til investeringssvindel i første halvår af 2026.
Falske investeringsplatforme lokker fortsat danskere til at overføre penge, som reelt aldrig kommer tilbage. Fælles for de fleste tilfælde er, at tre konkrete advarselstegn kunne have stoppet handelen, inden pengene forlod kontoen.
Bag advarselstegnene står Finanstilsynets advarselsliste, det offentlige virksomhedsregister og de brancheråd, som Finans Danmark og myndighederne udsender løbende.
Ifølge tal fra Finans Danmark blev 1.145 sager om investeringssvindel registreret i første halvår af 2026, og tabet steg med 67 procent fra første til andet kvartal. Kryptovaluta indgik i 70,6 procent af sagerne.
Første tegn: Platformen står ikke i registeret
En finansiel udbyder, der lovligt må tilbyde investeringstjenester i Danmark, skal have tilladelse fra Finanstilsynet og fremgå af Virksomhedsregistret. Registret er offentligt og gratis, og en søgning tager under et minut.
Står platformen ikke i registeret, opererer den uden tilladelse. Så er der ingen indskydergaranti, ingen investorbeskyttelse og ingen dansk myndighed, der kan trække pengene tilbage. Finanstilsynet understreger, at forbrugere altid bør tjekke registeret, inden de investerer.
Andet tegn: Navnet minder om en kendt myndighed eller bank
Svindlere efterligner ofte legitime finansielle institutioner. I december 2025 udsendte Finanstilsynet en advarsel mod Stærk Bitzenex, en platform der markedsførte investeringstjenester uden tilladelse. Et halvt år tidligere kom en tilsvarende advarsel mod Copenhagen Capital Bank, der brugte betegnelsen “bank” uden at have banklicens.
Fælles for sagerne er, at navnet lyder legitimt og signalerer autoritet. Advarselslisten er den hurtigste måde at tjekke, om en konkret aktør allerede er kendt af myndighederne, men fraværet af en advarsel er ikke en garanti, det betyder blot, at Finanstilsynet endnu ikke har modtaget indberetninger om platformen.
Tredje tegn: Hastværk og løfter om hurtige gevinster
Center mod Økonomisk IT-Svindel (COIS) beskriver, hvordan svindlerne arbejder psykologisk. En kontaktperson tager kontakt via sociale medier eller en datingplatform, bygger tillid op over uger og præsenterer sig som professionel rådgiver. Første indbetaling er typisk lille, og på skærmen ser investeringen ud til at vokse. Så kommer presset for at indbetale mere, ofte med argumenter om, at “muligheden lukker snart”.
Når offeret forsøger at hæve penge, mødes anmodningen med gebyrer, forsinkelser eller krav om yderligere indbetalinger. Ifølge Finans Danmark instruerer svindlerne ofte ofrene i at lyve over for banken om formålet med overførslen, netop fordi bankernes svindelfiltre ellers ville stoppe transaktionen.
Hvad man kan gøre, hvis pengene allerede er sendt
Ramte skal ifølge COIS afbryde al kontakt med svindleren, spærre betalingskortet og kontakte banken hurtigst muligt, så banken kan forsøge at stoppe overførslen. Sagen anmeldes til politiet på politi.dk. MitID bør spærres, hvis der er delt oplysninger.
