Der er intet nyt i diskussion om, hvordan befolkningen skal beskattes.
En af de skatter, der hyppigt bliver diskuteret, er arveafgiften.
Afgiftens størrelse afhænger af arvingens relation til den afdøde og kan variere fra 0 % til 36,25 % - eksempelvis er ægtefæller fritaget, hvorimod børn betaler 15%.
I Sverige har man dog valgt en anden model: 0%.
Og det lader til at betale sig – bogstaveligt talt.
Det skriver det tyske medie Focus.
Siden den svenske Riksdag fjernede arveafgiften i 2004 og kort efter også afskaffede formueskatten, er der sket en bemærkelsesværdig økonomisk transformation.
Ikke alene er antallet af velhavere steget, men langt flere af dem end tidligere har også valgt at blive i landet og geninvestere i lokale virksomheder. Sverige har i dag flere dollarmilliardærer per indbygger end USA. Det er ikke kun et spørgsmål om tal, men om dynamik i økonomien.
Finansverdenen kigger nu mod nord med misundelse.
I løbet af det seneste årti er hele 501 selskaber blevet børsnoteret i Sverige – flere end i Tyskland, Frankrig, Holland og Spanien tilsammen. Stockholm er i dag kun overgået af Silicon Valley, når det gælder antal af de såkaldte 'unicorns' per capita.
Det svenske investormarked er blevet en slags europæisk motorvej for innovation og risikovillig kapital.
Men hvorfor er svenskerne ikke bange for ulighed?
Svaret gemmer sig måske i deres syn på markedet. Undersøgelser viser, at svenskerne generelt er mere positive over for både kapitalisme og rige mennesker end befolkningerne i lande som Tyskland og Danmark.
Faktisk mener kun en tredjedel, at de velhavende bør betale “meget høje” skatter – selv blandt lavindkomstgrupper er der moderat støtte til progressiv beskatning.
Sveriges skattemæssige eksperiment har ikke ført til socialt oprør, men til øget iværksætteri og stærkere ejerskabskultur. Hvor nogle kalder arv for “dårlig rigdom”, har svenskerne skabt et system, hvor kapital og ansvar følges ad – og hvor rigdom ikke nødvendigvis er et problem, men en ressource.
