Rasmus Frøkjær Kristensen
Det havde mange ikke regnet med.
Når priserne i supermarkedet stiger, kigger rigtig mange danskere en ekstra gang på familiens samlede budget.
Det kan hurtigt mærkes på bankkontoen, når hverdagens faste udgifter vokser.
Politikere forsøger jævnligt at finde løsninger, der skal give almindelige borgere lidt mere luft i økonomien.
Ofte handler debatten om at skrue på knapperne, så der er mere tilbage til sjov.
Nogle gange lyder et nyt tiltag som en god nyhed på papiret.
Virkeligheden kan dog vise sig at være en ganske anden, når det store regnestykke endelig bliver gjort op.
Det skriver DR.
Skjult regning venter
Regeringens plan om at sætte en pause for justeringer af de forskellige beløbsgrænser i skattesystemet bliver nu gransket.
Umiddelbart lyder en fastfrysning ganske harmløst, da selve tallet blot forbliver det samme.
Virkeligheden er imidlertid, at lønstigninger udhuler værdien, når fradragene ikke vokser i to år.
Danskerne får dermed et markant mindre beløb at trække fra på årsopgørelsen.
Ifølge skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO ender man reelt med en skjult skattestigning.
Manøvren rammer især danskere, som er på arbejdsmarkedet.
“Vi kommer til at betale mere i skat, fordi de standardfradrag, som vi får på vores årsopgørelse, ikke bliver automatisk forhøjet efter pristalsudviklingen,” forklarer Henning Boye Hansen.
Beregninger fra tænketanken Cepos viser, at en børnefamilie kan komme til at betale cirka 4.300 kroner mere årligt.
Henning Boye Hansen vurderer dog, at omkostningen for et par i arbejde lander på omkring 2.500 kroner for et enkelt år.
Politikerne vil også fastlåse loftet over rentefradrag til 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for gifte.
Samtidig bliver afgiften på chokolade bevaret, hvilket sikrer statskassen 2,4 milliarder kroner årligt.
Gevinst forsvinder hurtigt
Tanken fra politisk side er at lappe hullet ved at indføre lavere moms på fødevarer fremadrettet.
Planen omfatter blandt andet billigere frugt og grøntsager, der skal skabe balance i borgernes budgetter.
Skatteministeriet har dog tidligere varslet enorme tekniske udfordringer med sine forældede it-systemer.
Ændringerne vil formentlig tidligst kunne træde i kraft i 2028, mens nogle eksperter advarer om, at det først bliver i 2030.
Samlet set vil de lavere priser på mad give en økonomisk håndsrækning, når loven endelig gælder.
Manglende opjustering af fradrag skaber dog allerede nu en alvorlig modvind for de danske skatteydere.
Gevinsten fra grøntafdelingen risikerer nemlig hurtigt at blive spist op af den usynlige skattebillet.
Det bekræfter Henning Boye Hansen, idet han ser på den samlede effekt.
“Fastfrysningen tager toppen af den besparelse, som vi alle sammen får, ved at fødevarerne bliver billigere,” konkluderer Henning Boye Hansen.
