Jesper Bengtson
Har du styr på den nye regel?
Gevinster på handel med kryptovaluta beskattes som personlig indkomst i Danmark, og siden 1. januar 2026 har udbydere af kryptoaktivtjenester i EU været forpligtet til at indberette handler til de nationale skattemyndigheder, som udveksler oplysningerne på tværs af EU.
Kombinationen betyder, at borgere, der ikke har styr på deres bilag, risikerer store efterregninger.
Kernen i problemet er dokumentation. Kan man ikke redegøre for, hvornår og til hvilken pris en kryptovaluta er anskaffet, sætter Skattestyrelsen anskaffelsessummen til 0 kroner. Så beskattes hele salgssummen som gevinst, uanset hvad man reelt har betalt.
Handel behandles som spekulation
Kryptovaluta er ikke omfattet af de lempeligere regler for aktier eller opsparing. Skattestyrelsens borgervejledning fastslår, at handler som hovedregel behandles skattemæssigt som spekulation, hvor gevinster beskattes som løn – dog uden arbejdsmarkedsbidrag. Konkret oplyses gevinster i rubrik 20 på årsopgørelsen, mens tab føres i rubrik 58.
Fordi gevinsten lægges oven i den øvrige personlige indkomst, kan marginalskatten ryge helt op i topskatteniveau.
Tab kan trækkes fra, men kun i det omfang, man kan dokumentere både anskaffelses- og afståelsessummen.
FIFO-princippet
Har man købt den samme kryptovaluta ad flere omgange, kan man ikke selv vælge, hvilke enheder der er solgt. Skattestyrelsen kræver, at borgeren beregner gevinst og tab efter FIFO-princippet – altså at de først anskaffede coins også betragtes som de først solgte.
Reglen anvendes særskilt for hver type kryptovaluta og gælder som udgangspunkt på tværs af de vekslingstjenester og wallets, borgeren har brugt. Beholdningen ses som én samlet portefølje, uanset om coins ligger fordelt på flere platforme.
Gem bilag for hver handel
For hver handel skal borgeren kunne fremvise købsdato, købspris i danske kroner, salgsdato, salgspris og eventuelle handelsomkostninger.
Skattestyrelsens skoleafsnit anbefaler, at man løbende gemmer ordrer, bilag og betalingsbeviser som dokumentation til opgørelsen. Materialet skal opbevares, så længe det kan indgå i en efterfølgende skattekontrol.
Sker der en overførsel mellem to wallets, er det også borgerens ansvar at kunne redegøre for, at der ikke er tale om en afståelse. Uden dokumentation risikerer man, at overførslen bliver behandlet som et salg.
EU-direktivet DAC8 giver Skattestyrelsen nye data
Siden 1. januar 2026 har alle udbydere af kryptoaktivtjenester i EU skullet indhente en egenerklæring fra deres brugere og indberette handler til skattemyndighederne i det land, hvor udbyderen er hjemmehørende.
Det følger af EU-direktivet DAC8, og den første indberetning skal ske senest 31. januar 2027 og dække transaktioner foretaget i 2026. Oplysningerne udveksles derefter mellem EU-landene.
Direktivet omfatter både veksling mellem kryptoaktiver og fiatvaluta, veksling mellem forskellige kryptoaktiver og overførsler til og fra brugerens adresse. Skattestyrelsen får dermed adgang til data, som tidligere kun stod hos den enkelte børs.
Kontrolindsatsen er ikke ny. Ifølge en opgørelse fra Skattestyrelsen fra marts 2023 havde myndigheden siden 2019 sendt opkrævninger på knap 132 millioner kroner efter kontrol af kryptohandler, heraf godt 66 millioner kroner alene i 2022. Antallet af udbydere, der fra 2026 er forpligtet til at indlevere data, øger informationsgrundlaget markant.
Lovforslag om lagerbeskatning venter
Skattelovrådet anbefalede i en rapport fra 23. oktober 2024, at kryptoaktiver som Bitcoin fremover skal lagerbeskattes som kapitalindkomst. Med lagerbeskatning opgøres værdiændringen ved årets udgang, uanset om borgeren har solgt.
Skatteministeriet lagde ved rapportens offentliggørelse op til, at nye regler tidligst kunne træde i kraft 1. januar 2026. Et samlet lovforslag er endnu ikke vedtaget, og indtil videre gælder de nuværende regler om spekulationsbeskatning fuldt ud.
