Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Penge på vej: 130.000 danskere kan godt glæde sig

Penge og økonomi

02/01/2024 10:32

J. Bøgen

Det kan dreje sig om flere tusinde kroner!

December er notorisk kendt for at være en dyr måned, men hvis der er lidt lavvande på kontoen her i starten af det nye år, skal du krydse fingre for, at du har fået modregnet din pension i løbet af det sidste år.

Det lyder måske, som om skribenten her stadig er påvirket af boblerne fra nytårsaften, men d. 1. januar 2024 trådte nye pensionsregler i kraft - og det er her, det med modregningen kommer ind i billedet.

Førhen har det nemlig været sådan, at enten ens egen, eller ens samlever eller ægtefælles indkomst, er blevet modregnet i folkepensionen. Det skal forstås på den måde, at indtægter over 122.004 kroner er blevet modregnet i pensionen.

Men det er slut nu - og det er med tilbagevirkende kraft.

Modregning udbetales snart

Loven virker nemlig med tilbagevirkende kraft tilbage til d. 1. januar 2023, og det betyder, at de pensionister, der er blevet modregnet i løbet af det forgangne år, nu skal have penge tilbage for netop den modregning.

Det er ikke helt klart, hvornår modregningen bliver tilbagebetalt, men det skulle eftersigende ske i begyndelsen af 2024.

Hvad begyndelsen af det nye år så faktisk dækker over, er der nok en del forskellige vurderinger af, men facit er i hvert fald, at de penge, du er blevet modregnet i løbet af 2023, er på vej tilbage til tusindvis af pensionister.

Da de nye regler blev vedtaget tilbage i februar 2023 lød vurderingen fra Beskæftigelsesministeriet, at de nye regler vil komme 130.000 pensionister til gode

Mest Læste

Annonce