Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Danskere blandt 186.000 ofre: 9 anholdt for svindel for mere end 4,8 milliarder kroner

Politi

15/04/2024 11:44

J. Bøgen

Det var et såkaldt "ponzi scheme".

I en fælles indsats på tværs af europæiske politienheder har, med støtte fra Europol, efterforsket et svindelnummer - og det har nu ført til anholdelser af ni mistænkte i ni forskellige lande.

Det skriver Europol i en pressemeddelelse.

I alt menes 186.000 mennesker verden over at være blevet svindlet, og der skulle også være danskere iblandt. Det skriver DR.

Hvor meget de enkelte er blevet svindlet for, varierer, men det samlede beløb, bagmændene menes at have fået ud af svindlen løber op i svimlende 645 millioner euro.

Det svarer til lidt mere end 4,8 milliarder kroner.

Et klassisk "ponzi scheme"

Ifølge Europol har der været tale om et såkaldt "ponzi scheme", hvor investorer blev lovet et imponerende afkast på deres investeringer med minimal eller ingen risiko.

Investeringerne er blevet foretaget gennem en online handelsplatform, hvor investorerne blev fortalt, at man investerede i producenter af medicinsk cannabis.

Et ponzi scheme er en form for investeringssvindel, hvor kriminelle lover høje afkast, og de første investorer på platformen fik da også mærkbare afkast på deres investeringer.

Der er bare lige det ved det, at det ikke var et egentligt afkast: Pengene, investorerne fik udbetalt, var nemlig penge, som nye investorer havde betalt - og det er netop sådan, ponzi schemes fungerer, altså ved at betale tidlige investorer med penge fra nye investorer.

På et tidspunkt kommer der imidlertid ikke så mange nye investeringer ind, at det kan give de første investorer deres lovede afkast. Det fører til, at svindlen kollapser, og det efterlader som regel størstedelen af ofrene med økonomiske tab.

Spredt over hele verden med russiske tråde

De anholdte er hovedsagelig russere, men der er også hollændere, tyskere, italienere, letter, matlerese, polakker, jordanere, amerikanere og venezuelanere blandt de anholdte.

En af de personer, der blev betragtet som et højprioritetsmål under politiaktionen var en russisk statsborger, der var bosiddende i Den Dominikanske Republik.

Han menes at være en af bagmændene bag svindlen.

Andre af de anholdte er mistænkt for for eksempel at koordinere online reklamekampagner for svindelnummeret.

Mest Læste

Annonce