Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

DMI med kategori 3-varsel: Her bliver man ramt af "meget farligt vejr"

Politi

21/12/2023 11:38

J. Bøgen

Pia skaber allerede kaos mange steder i landet.

Stormen Pia er gået i land, og med aflyste færger, store udfordringer for togtrafikken og delvist lukkede broer, er det allerede nu tydeligt, at det bliver en voldsom omgang, når stormen topper det næste døgns tid.

DMI holder nøje øje med udviklingen og har udsendt en række varsler.

Størstedelen af landet er ramt af kategori 1 og 2-varsler, som betyder henholdsvis voldsomt vejr og farligt vejr, men enkelte steder har nu fået et kategori 3-varsel:

Meget farligt vejr.

Vandstandene er den store joker

Et kategori 3-varsel fra DMI betyder:

"Følg myndighedernes råd. Vær forberedt på, at der er høj risiko for, at vejrudviklingen kan påvirke dig og dine omgivelser og forstyrre samfundets funktioner."

Og ser vi på kortet herunder kan vi se, at det er det nordlige Fyn og det nordlige Sjælland, der skal forberede sig på at voldsomt døgn.

Kategori 1-varslerne er markeret med gult, og det hovedsagelig vind af stormstyrke og risiko for vindstød af orkanstyrke, der er årsagen til disse varsler.

Det vestlige Jylland, enkelt områder i det sydfynske øhav og et par nordsjællandske kommuner er dog ramt af kategori 2-varsler, altså farligt vejr. Her er det en kombination af vinden og risikoen for forhøjet vandstand, der har ført til varslet.

Kl. 11.33 er den højeste vandstand over normalt 150 cm målt i Esbjerg Havn, men prognoserne viste i går, at man nogle steder kan få op til 2 meters forhøjet vandstand, særligt i Nordsjælland.

Foto: Screenshot, dmi.dk kl. 11.30 torsdag d. 21. december

Mest Læste

Annonce