Kan internetsider holdes ansvarlige for et terrorangreb, fordi deres algoritmer hælder benzin på radikaliseringens bål?
Det spørgsmål bliver nu for første gang prøvet ved en retssag, der har fået navnet Gonzales mod Google.
Helt ekstraordinært har den amerikanske højesteret nemlig givet grønt lys til, at den særlige artikel 230, som stort set giver internetplatforme juridisk immunitet i forhold til det indhold, brugerne lægger op, kan blive udfordret.
Og baggrunden for sagen, der starter d. 21. februar, skal findes en novemberdag i 2015.
Angrebet mod Bataclan
D. 13. november 2015 dannede spillestedet Bataclan i Paris nemlig ramme om et af de blodigste terrorangreb i den vestlige verden i nyere tid.
Mindst 130 mennesker mistede livet, og nu vil de efterladte til en af de omkomne udfordre artikel 230 - for en ting er, hvad bruger lægger ud på internetplatforme, men har platformene et ansvar i forhold til, hvordan deres algoritme promoverer indhold?
Terrorbevægelsen Islamisk Stat, som stod bag angrebet i Paris, benyttede nemlig YouTube, der er ejet af Google, til at sprede deres budskaber.
Advokaterne, som fører sagen for Gonzales-familien, anklager godt nok ikke direkte YouTubes platform for at være blevet brugt til at sende terrorbevægelsens videoer, men de retter anklagerne mod Googles algoritmer, som ifølge advokaterne, automatisk promoverede dem.
Læs også
"Det her kan blive stort"
Sagen har fået hele tech-verden til at rette øjnene mod USA, fordi Gonzalez mod Google har potentialet til at ændre hele internettet.
Megan Ioio, der er jurist hos tænketanken Epic, som kæmper for langt større databeskyttelse, siger til DR, at sagen kan få vilde konsekvenser.
"Det her kan blive rigtig stort. Den nuværende lov blev vedtaget, før nogen kunne forestille sig, hvordan internettet ville udvikle sig. Dengang skulle brugere søge og finde indhold - i dag finder indholdet dig," fortæller hun.
Juristen har læst anklagen og forklarer, at den anklager Googles algoritme for at være udviklet på en måde, så den automatisk finder brugere, der har vist interesse for, for eksempel, terrorbevægelsen. Når en bruger så først har set en video om noget i den stil, bliver algoritmen ved med at sende flere og flere af videoer med det samme indhold til brugeren.
Eller forklaret på en anden måde: Algoritmens sammensætning øger risikoen for, at brugere kan blive radikaliseret, fordi den fodrer brugerne med mere og vildere information om et emne, brugeren har udvist interesse for.
I dette tilfælde lyder anklagen i Gonzales-sagen, at YouTubes algoritme promoverede skadeligt indhold, som kunne radikalisere og rekruttere medlemmer til terrorbevægelsen, der stod bag angrebet på Bataclan.
Kan få uoverskuelige konsekvenser
Hverken Gonzales-familiens advokater eller Google giver interview, så længe sagen står på.
Tidligere har internetgiganten dog udtalt, at en fjernelse af artikel 230 vil kunne få uoverskuelige konsekvenser for hele tech-industrien - simpelthen fordi selskaberne konstant vil risikere sagsanlæg.
Det vil i sidste ende kunne føre til, at internettet holder op med at fungere på den måde, som vi kender det i dag.
