Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock

Forsøgte at flygte fra politiet på løbehjul: Det blev en dyr omgang for 21-årig aarhusianer

Politi

01/07/2024 11:54

J. Bøgen

Der var også en motorcyklist, der forsøgte at slippe væk - det sluttede efter et enkelt minut.

22 personer blev torsdag aften sigtet under Østjyllands Politis færdselsindsats i det vestlige Aarhus, og et par af trafikanterne forsøgte forgæves at flygte fra betjentene.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten d. 28. juni.

En 21-årig mand på el-løbehjul gjorde sig selv bemærket, da han stillede sig hen til en fotovogn på Paludan-Müllers Vej og begyndte at tage billeder af den. Da en færdselsbetjent rettede henvendelse til ham for at høre, hvad han lavede, forsøgte han at køre væk fra stedet. 

Betjenten løb efter og fik hjælp af en kollega, og sammen fik de indhentet og anholdt den 21-årige mand, som viste sig at have både lidt kokain og nogle tramadolpiller på sig. Han havde desuden nogle tusinde kroner i kontanter i lommen, hvoraf nogle sedlerne var faldet ud på vejen under jagten. 

Stofferne blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og pengene blev konfiskeret, da den unge mand skyldte en del penge til det offentlige. Han blev sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på salg.

Og så fik han en sigtelse for at køre uden hjelm på løbehjul.

Motorcyklist på flugt i ét minut

Under samme færdselsindsats forsøgte en 28-årig mandlig motorcyklist at køre fra politiet på Kappelvænget, men efter knap et minuts eftersættelse væltede han.

Selvom han ikke have hjelm på, kom han ikke til skade. Han blev ud over den manglende hjelm sigtet for tyveri, da motorcyklen viste sig at være stjålet.

I alt fordelte sigtelserne sig under den samlede indsats på følgende vis: 

  • 4 x hastighed klip

  • 1 x hastighed til betinget frakendelse

  • 1 x narkokørsel

  • 1 x kørsel i frakendelsestiden

  • 2 x rødt lys

  • 1 x ulovlig overhaling

  • 2 x brug af håndholdt mobiltelefon

  • 2 x børn under 3 år ej fastspændt i bil

  • 13 x andre sager

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.