Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Kan du huske telefonnummeret 33 37 00 37 i hovedet? Hvis ikke bør du skrive det ned nu

Politi

16/02/2024 08:21

J. Bøgen

Det var overalt for et par måneder siden.

Kan du huske for et par måneder siden, hvor telefonnummeret 33 37 00 37 dukkede op på alt fra sociale medier til radiospots?

Nummeret tilhører Cyberhotline for digital sikkerhed, som borgere og virksomheder kan kontakte, hvis de har brug for vejledning til at forebygge eller håndtere digitale trusler.

Cyberhotlinen kan hjælpe både forebyggende, eller hvis uheldet er ude, fx ved mistanke om misbrug af borgeres personlige oplysninger og i tilfælde af digital svindel eller cyberangreb hos virksomheder.

Det var Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed (CFCS), der stod bag kampagnen, der kørte i november.

Et voksende problem

De digitale trusler er mange og vedvarende. Derfor sætter Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed sammen fokus på at udbrede kendskabet til cyberhotlinen, og at der er hjælp at hente for både borgere og virksomheder i kampen mod cyberkriminalitet.

”På nettet kan vi ikke se hinanden i øjnene, og derfor kan det være svært at afgøre, om du bliver udsat for digital kriminalitet. Cyberhotlinen hjælper både med forebyggelse og i tilfælde af konkrete – måske kritiske - hændelser, hvor der er brug for vejledning til at håndtere situationen. Derfor er det et godt nummer at have ved hånden, og vi er glade for at lancere en kampagne, som skal bidrage til, at flere bliver opmærksomme på hotlinen, og hvilken hjælp den yder," siger Lars Bønløkke Lê, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Cyberhotline for digital sikkerhed holder åbent 8-20 i hverdage og kl. 10-16 i weekender. Ved akutte henvendelser, som fx identitetstyveri eller igangværende angreb på virksomheder, kan der ringes døgnet rundt.

Ring på 33370037 og læs mere på https://sikkerdigital.dk/cyberhotline

Hvad kan Cyberhotline for digital sikkerhed hjælpe med?

  • Borgere og virksomheder kan kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed kl. 8-20 i hverdagene og kl. 10-16 i weekender. Ved akutte henvendelser, som fx identitetstyveri eller igangværende angreb på virksomheder, kan der ringes døgnet rundt.

  • Borgere og virksomheder kan blandt andet få hjælp til, hvordan de spotter falske webshops og laver stærke passwords, samt hvordan de ruster sig mod digitale trusler som fx phishing, CEO-fraud og fakturabedrageri.

  • Borgere og virksomheder kan få hjælp til, hvad de skal gøre, hvis de er udsat for et angreb fra it-kriminelle, og hvem det er relevant at kontakte for videre vejledning og hjælp.

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.