Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock

Livsfarligt: Børn udførte asbestarbejde på byggeplads

Politi

14/10/2024 10:02

J. Bøgen

"I den har sag overgår virkeligheden fantasien," lyder det fra minister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Arbejdstilsynet er i forbindelse med tilsynsbesøg på en landejendom i Sønderborg Kommune stødt på mindreårige i alderen 14-15 år, som var i gang med at nedrive asbestholdige eternittagplader.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Børnene udførte arbejde for en virksomhed beliggende på Vestsjælland. Arbejdstilsynet besøgte byggepladsen den 18., 19., og 20. september og har afgivet 14 strakspåbud på grund af unges ulovlige arbejde og arbejde med farlige stoffer og materialer uden brug af sikkerhedsforanstaltninger.

"Fuldstændig grotesk"

Arbejdstilsynet ser på sagen med stor alvorlighed og har underrettet politiet, Skattestyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Odsherred Kommune og Sønderborg Kommune.

På baggrund af orienteringen fra Arbejdstilsynet siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S):

"I den her sag overgår virkeligheden fantasien. Af det jeg kender til sagen, er det her fuldstændig grotesk på så mange parametre, at jeg dårligt ved, hvad der er værst. Jeg kan kun gentage, at asbest er livsfarligt, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt. Det gør mig simpelthen så vred, at nogle voksne tilsyneladende har været fuldstændig ligeglade med de her børns liv og helbred, og jeg håber ikke, at de bliver syge af den her skødesløse omgang med et så farligt stof som asbest."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.