Der er ikke ligefrem småpenge, der er på højkant.
Man kan udleve rigtig mange drømme for de monstrøse 508.000.000 skattefri kroner, som er på højkant i aftenens trækning i Eurojackpot, men hvor i landet kan det mon bedst betale sig at drømme stort?
Listen over de største danske gevinster i Eurojackpot taler tilsyneladende sit tydelige sprog om den sag.
Hele 15 af de 20 største danske gevinster i Eurojackpot er landet øst for Storebælt.
Hos Danske Spil understreger man, at ligesom det er helt tilfældigt, hvilke tal, der bliver udtrukket, så er det også helt tilfældigt, hvor i kongeriget gevinsterne lander, når de bliver vundet.
”Der kan garanteret nogle gange godt være forskel på, hvor højlydt kunderne jubler, alt efter hvor i landet, vi befinder os, men glæden over gevinsten er den samme – både hos os og hos kunderne,” siger Malene Mølgaard, der er direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark, og fortsætter:
“Vi bliver glade hver eneste gang, vi får lov til at udbetale en stor gevinst, uanset om pengene lander i København eller længere vestpå.”
Fordelt på regioner ser oversigten over de 20 største, danske gevinster i Eurojackpot således ud:
- Nordjylland: 1
- Syddanmark: 3
- Sjælland: 6
- Hovedstaden: 9
- Grønland: 1
De 20 største danske Eurojackpot-gevinster
1. 760.818.030 Eurojackpot, 4. juni, 2024 (Region Hovedstaden)
2. 750.000.000, 2022 (Region Syddanmark)
3. 315.009.958, 2015 (Region Hovedstaden)
4. 310.785.127, 2021 (Region Sjælland)
5. 210.688.619, 2018 (Region Sjælland)
6. 149.420.552, 2025 (Region Hovedstaden)
7. 148.183.435, 2017 (Region Nordjylland)
8. 135.177.015, 2012 (Region Hovedstaden)
9. 114.000.000, 2017 (Region Hovedstaden)
10. 107.000.000, 2022 (Region Syddanmark)
11. 69.678.692, 2021 (Region Sjælland)
12. 63.287.630, 2023 (Region Sjælland)
13. 63.257.880, 2017 (Region Sjælland)
14. 50.002.197, 2024, (Region Hovedstaden)
15. 50.002.197, 2024, (Region Syddanmark)
16. 46.309.910, 2018 (Region Hovedstaden)
17. 32.596.806, 2024 (Region Hovedstaden)
18. 19.658.488, 2018 (Region Sjælland)
19. 18.667.332, 2019 (Grønland)
20. 18.482.286, 2018 (Region Hovedstaden)