Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde 61-årige Dorthe, der senest er set i Fredericia.
Den nærmeste familie er bekymret for Dorthe, og derfor håber Sydøstjyllands Politi, at offentligheden kan hjælpe med at finde frem til, hvor Dorthe er.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er hun senest set natten til onsdag i Fredericia, og hun er muligvis kørende i en kongeblå Toyota Avensis med registreringsnummeret XP 29 321.
Dorthe beskrives som:
Kvinde
61 år
Lys i huden
Almindelig af bygning
Skulderlangt, mørkt hår
Iført sort trøje
Hvis du ser Dorthe eller kan bidrage med viden om, hvor hun befinder sig, så kontakt Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.