Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sønderjyde glemte nummerplade - nu skylder han 252.000 kroner

Politi

27/11/2022 09:02

J. Bøgen

Nu skal sagen afgøres i retten.

Vi har nok alle oplevet at glemme at aflevere en bog på biblioteket eller en DVD, dengang man fysisk skulle ned og aflevere dem.

Og vi har da nok også forbandet det ekstra gebyr, vi skulle betale for for sen aflevering langt væk.

Men der er næppe nogen af os, der har oplevet at få et gebyr i den størrelsesorden, en pensionist har fået for ikke at aflevere sin nummerplade for sin motorcykel.

For fire år siden opsagde han forsikringen på den gamle motorcykel og stillede den i sin lade - den skulle ikke bruges, og den kunne sådan set heller ikke køre, før der var blevet gjort nogle ting ved den.

Så ingen grund til at betale for forsikring for noget, man alligevel ikke kan eller vil bruge, vel?

Desværre er det nu endte med at koste pensionisten intet mindre end en kvart million - helt præcist 252.500 kroner.

Forklaring: Han afleverede ikke sin nummerplade, da han opsagde forsikringen.

Det skriver TV2.

Forkert adresse

Det gigantiske krav kommer fra DFIM (Dansk Forening for International Køretøjsforsikring). DFIM har de danske forsikringsselskaber som medlemmer og skal sørge for, at ingen kører rundt uden den lovpligtige ansvarsforsikring.

Ved at inddrive bøder bliver der penge til at betale modparter og ofre, hvis ejeren af en uforsikret motorcykel eller bil er skyld i en skade.

Staten gav pr. 1. januar 2019 foreningen lov til at opkræve dagsgebyrer på 250 kroner for hver dag, et køretøj er registreret uden en forsikring - og hvis et køretøj har en nummerplade, lever det op til netop det kriterie, altså at være registreret.

I ovenstående tilfælde løb det efter to år og ni måneder, godt tusind dage, op i en kvart million kroner.

Men den sønderjyske pensionist har aldrig hørt et ord fra DFIM, før der pludselig lå en gigantisk opkrævning i E-boks.

Hans teori er, at de løbende opkrævninger er blevet sendt til hans forældres gamle hus, hvor han ikke bor længere. Hans far er desuden gået bort, og derfor er der ikke nogen, der har tømt postkassen.

Er det en bevidst strategi?

Bevisbyrden for, at pensionisten fra Sønderjylland faktisk har modtaget opkrævningerne fra FDIM ligger hos FDIM selv, og derfor er det ikke til at vide, hvordan sagen vil blive afgjort i retten.

Pensionistens advokat mener, at kravet om en kvart million kroner er skudt langt over målet, og han har en mistanke om, at det lange tilløb er en strategi fra DFIM.

"Det er helt ude af proportioner at opkræve en kvart million for så lille en fejl. Men DFIM har jo en økonomisk interesse i det her. Det er tankevækkende, at man først sender sagen i Fogedretten, når regningen har vokset sig kæmpestor i næsten tre år. Lige før det tidspunkt, hvor kravet ville blive forældet," siger han til TV Syd.

Mest Læste

Annonce