Arkivbillede. Foto: Shutterstock
Arkivbillede. Foto: Shutterstock

Sosu-hjælper dømt for drabsforsøg: Får lang fængselsstraf

Politi

23/11/2023 12:16

J. Bøgen

Hun forgiftede ældre og svagelige beboere.

Den 61-årige sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen er blevet idømt 16 års fængsel.

Hun er blevet dømt for grov vold med døden til følge og fire drabsforsøg på beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers sidste forår.

Ingen af de fire forurettede er i live den dag i dag.

Sosu-hjælperen har nægtet sig skyldig i hele sagen, men både i byretten og nu også i Vestre Landsret er hun blevet dømt skyldig.

Retten mener nemlig, at Susanne Hein Kristensen bevidst har givet de fire forurettede forkert og farlig medicin - flere gange.

Det skriver DR.

Ikke bevidst

Efter dommen i byretten valgte både den 61-årige kvinde og anklageyndigheden at anke til landsretten.

I Susanne Hein Kristensens tilfælde var det med påstand om frifindelse, imens anklagemyndigheden ønskede at få hende dømt for drab (hvilket der også var rejst tiltale for).

To nævninge mente faktisk, at hun skulle dømmes skyldig i både drab og drabsforsøg, da de mener, det er bevist, at sosu-hjælperen havde til hensigt at slå de fire ældre og svagelige beboere ihjel.

Et flertal af dommere og nævninge mente dog ikke, at der var ført bevis for det i retten.

De mente ikke, det var bevist med sikkerhed, at kvinden vidste, medicinen kunne slå de fire beboere ihjel, selvom de slog fast, at hun havde et større kendskab til medicin, end man kunne forvente af en sosu-hjælper.

Alle dommere og nævninge var dog enige om, at efter de første indlæggelser, så var der tale om drabsforsøg på de tre beboere, som blev indlagt igen.

"Da tiltalte mødte ind på sin vagt 2. marts 2022, vidste hun, at den medicin, som hun havde givet til de fire beboere tidligere, kunne være dødelig. Hun var blevet bekendt med, at en beboer var død forinden, står der i kendelsen.

Hun blev desuden dømt skyldig i tyveri af medicin og embedsmisbrug.

Mest Læste

Annonce