Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Stor antiterroraktion torsdag morgen: Flere personer anholdt i hele landet

Politi

14/12/2023 10:18

J. Bøgen

Der er mistanke om, at et terrorangreb var ved at blive forberedt.

PET og en række af landets politikredse har tidligt i morges foretaget anholdelser i en koordineret aktion flere steder i Danmark.

Aktionen er gennemført på baggrund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Københavns Politi og PET afholder derfor en pressebriefing kl. 13.00 ved bagsiden af Politigården på Otto Mønsteds Gade.

Her deltager chefpolitiinspektør og operativ chef i PET, Flemming Drejer og ledende politiinspektør og chef for beredskabet i Københavns Politi, Peter Dahl.

Vi følger naturligvis op på pressemødet, så du kan få det seneste nye omkring aktionen.

Øget terrortrussel

Torsdag udkommer en 72 sider lang vurdering af terrortruslen mod Danmark fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og det er ikke ligefrem munter læsning.

Truslerne mod Danmark vokser og er mere alvorlige end på noget tidspunkt, siden afslutningen på den kolde krig for over 30 år siden.

Ifølge TV 2 fokuserer FE især på fire trusler:

  • Islamistisk terror som følge af Gaza-krigen og koranafbrændinger

  • Russisk oprustning og sabotage mod blandt andet dansk infrastruktur

  • Kinesisk spionage og cyberangreb

  • Risiko for ukontrollerede strømme af migranter fra Afrika

Alt sammen kan det koges ned til at:

”Samlet set står Danmark over for et mere sammensat trusselsbillede end i mange år”, lyder det i analysen fra FE.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.