Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tyve på fri fod - går efter den mest specifikke ting, du kan forestille dig

Politi

10/04/2023 07:54

J. Bøgen

Der er åbenbart ikke grænser for, hvad tyve kan finde på at gå efter ...

I løbet af de sidste års tid er antallet antallet af tyverier steget ganske markant på visse områder. Særligt de dyrere dagligvarer som kaffe og kød er blevet et yndet mål for de, der har længere fingre end andre, men også andre, mere kuriøse, ting, kan heller ikke betegnes som sikre mere.

Et eksempel på dette kan man læse i Østjyllands Politis døgnrapport fra Langfredag, hvor en håndfuld unge mennesker forsøgte at stjæle noget af det mest specifikke, du næsten kan forestille dig.

Dæk til biler - men til en helt bestemt model.

3 forsøgm begrænset udbytte

I løbet af sen aften og natten mellem torsdag og fredag, kørte tre personer rundt i Aarhus og stjal dele fra VW Passat’er.

Det første forhold skete på Stendalsvej, Aarhus V, hvor 3 personer, signaliseret som 18-20 år gamle og østafrikanske af udseende, havde forsøgte at klodse en personbil op på mælkekasser ved hjælp af en donkraft.

Dette var de dog ikke lykkedes med, hvorefter de stak af fra stedet i en mindre personbil.

Kort efter kom en ny anmeldelse fra Frydenlunds Allé, Aarhus V, hvor de 3 mænd med samme signalment og bil havde klodset en anden Passat op på mælkekasser. Her var det lykkedes dem at stjæle et dæk med fælg.

Tredje forhold blev anmeldt lidt over midnat, hvor en anmelder oplyste, at han havde fået stjålet et forhjul fra en Passat, som havde holdt ud for Elstedhøj 20 i Lystrup. Bilen var ikke klodset op denne gang.

Sidste forhold anmeldt på Gøteborg Allé, hvor endnu en Passat var blevet udsat for tyveri. Denne gang havde gerningsmændene knust bagruden på bilen og taget et dæk med fælg ud.

De havde dog opgivet deres forehavende, enten fordi at dækket var beskadiget og ikke kunne bruges, eller fordi at de følte sig opdaget. Der lå yderligere et dæk med fælg i bilen, som ikke var taget.

Det lykkedes ikke, på trods af en ihærdig indsats, at få udfundet de formodede gerningsmænd.

Mest Læste

Annonce