- Politiet er stadig i krise

Således falder ordene fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. På sigt vil han udvide politistyrken med 3.000 betjente. Det svarer til en udvidelse på over en fjerdedel af det nuværende antal betjente i lyseblå skjorte.

Denoffentlige.dk har fanget Claus Oxfeldt, formand for politibetjentenes fagforening, Politiforbundet, for at høre om hans syn på den kommende flerårsaftale for politiet. Politi-formanden kører bil, mens han taler om politiets arbejde - gennem en håndfri bluetooth forbindelse - vel at mærke.

- Jeg møder næsten aldrig politiet ude på vejene. Og det er der brug for. Lige nu kører jeg på motorvejen, og bilen foran mig kender ikke reglerne for, hvornår man skal trække ind. Mange bilister undlader også at orientere sig, når de skifter vognbane. Alt for mange kører med hovedet under armen, lyder det indtrængende fra Claus Oxfeldt, hvis indignation over hans medbilister går tydeligt igennem telefonforbindelsen.

Allerede sidste efterår skulle der have været forhandlet en ny rammeaftale for politiet mellem partierne på Christiansborg. Justitsminister Nick Hækkerup besluttede dog at udskyde forhandlingerne, da han som nytiltrådt minister efter valget ville have mere tid til at sætte sig ind i udfordringerne i det danske politi.  Det accepterede Claus Oxfeldt og Politiforbundet, og i samme ombæring gav han udtryk for, at dansk politi er i krise, og at der skal støde 3.000 flere politibetjente til over de næste 10 år.

Hvorfor lige 3.000? 

Det vender vi tilbage til.

Opgaverne hober sig op

Er politiet stadig i krise?

- Ja. Vi er meget sårbare overfor flere opgaver. Man bliver nødt til at rette ind efter de mange flere opgaver, der er kommet.  Siden terrorangrebet i 2015 på Krudttønden og den jødiske synagoge i København har vi kørt med forhøjet beredskab. Kriminaliteten bliver mere kompliceret og foregår også digitalt, hvorimod der før næsten altid var en relation mellem offer og gerningsmand. Derfor tager længere tid at opklare, siger Claus Oxfeldt, der selv har over 20 års erfaring som betjent i København at trække på.

At opgaverne bliver flere og ressourcerne færre, er ikke en ny sang fra politiet. Christiansborg råber ofte på flere betjente på gader og stræder, men samtidig har de siden 2016 beordret ordensmagten til at vogte de danske grænser, da flygtningestrømmene fra Syrien tog fart.

I går beskrev vi her på DenOffentlige.dk, at betjentenes overarbejdstimer igen stiger, selvom justitsministeren sidste år købte nogle af overarbejdstimerne

Sagsbunker og sagsbehandlingstid går samme vej, ligesom der jævnligt er historier fremme, om at politiet ikke er kommet borgerne til hjælp med forklaringen om for få ressourcer. Fra 2007-2017 steg behandlingstiden fra anmeldelse til dom i sager om borgervendt kriminalitet, som blandt andet vold, indbrud og hærværk, fra 216 til 294,3 dage i gennemsnit. Sidste år steg det tal til næsten et års ventetid, mens det i 1. kvartal i år faldt til 347,9 dage, viser Rigspolitiets egne tal.

- Det er den benhårde prioritering, som politifolkene må foretage ude i politikredsene hver dag. Der er alt for lidt tid til det forebyggende arbejde, som at komme ud på skoler og lignende, som vi ved virker, betoner Claus Oxfeldt.

Ifølge Rigspolitiet var der ved udgangen af juli i år ansat 11.203 politibetjente i Rigspolitiets afdeling, PET og de 14 politikredse, der også inkluderer politiet på Grønland og Færøerne.

Læs også: HK'ere i politiet: Vi mangler hænder

Signaler, skøn og virkelighed

EU's statistik-organ, Eurostat, undersøgte i 2016 forholdet mellem medlemslandenes antal betjente per indbyggere. Med 186 politifolk per 100.000 indbyggere er det kun Finland og Ungarn, der har færre, mens gennemsnittet i EU lød på 318 betjente for hver 100.000 indbyggere. Fremskriver man til i år med de 700 flere, der er stødt til det danske politi siden 2016, når Danmark op på 192 betjente per 100.000 indbyggere - altså stadig et stykke fra EU-gennemsnittet.

Der er ikke noget odiøst i, at betjentenes fagforeningsboss ønsker sig flere betjente. Udover at flere betjente med stor sandsynlighed forbedrer den enkelte betjents muligheder for at løse flere opgaver - samt at forbedre kvaliteten af dem - er flere betjente i korpset også lig med flere kontingentkroner i Politiforbundets kasse. Claus Oxfeldts 3.000 flere politibetjente er ifølge ham selv ikke et tal, der er grebet ud af den blå luft. 

- Man kunne sagtens ansætte flere, og tallet er da også for at sende et signal. Men 3.000 er det tal, jeg mener er realistisk på sigt. Det er et skøn, men det hviler blandt andet på sagsbehandlingstiderne og vores overarbejdstimer. Især overarbejdstimerne er vel den bedste dokumentation for mit skøn på 300 flere betjente om året i ti år.

Da justitsminister Nick Hækkerup sidste efterår udskød forhandlingerne om en ny politiaftale, skred han samtidig ind overfor betjentenes - på det tidspunkt - 832.939 overarbejdstimer ved at købe afspadsering for 130 millioner kroner. Ifølge Nick Hækkerup rakte det beløb til at købe 540.000 af timerne, men i går kunne Denoffentlige.dk fortælle, at betjentenes overarbejdstimer i juni i år var på 519.763 timer, hvilket i runde tal svarer til 270 fuldtidsstillinger om året. Dermed er der indtil videre kun frigivet lidt over 300.000 af betjentenes overarbejdstimer.

Læs også: Politiet svarer på kritik

Finansloven kom korpset til undsætning

I forlængelse af, at justitsminister Nick Hækkerup sidste år betalte betjentene ved kasse et for deres overarbejde, kom der også flere betjente på finansloven 2020. Sammen med regeringen bevilgede SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet i alt 4,8 milliarder kroner over fire år til politiet og anklagemyndigheden - til blandt andet at nedbringe sagbehandlingstiden, mere grænsekontrol og 150 flere pladser på landets to politiskoler i 2020. 

Kun tiden vil vise om politiaftalen, der efter planen skal træde i kraft fra næste år, indeholder flere betjente. Forhandlingerne om politiaftalen skulle være startet tidligere i år, men blev igen udskudt - denne gang på grund af covid-19. Tilbage i maj forsikrede Nick Hækkerup dog i B.T., at der er en aftale klar til 1. januar 2021.

Følg med i den kommende tid på DenOffentlige.dk, hvor vi spørger politikerne til udfordringerne i politiet, og hvordan den kommende politiaftale skal være med til at løse dem.

 

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også