Det svenske valg til Riksdagen har udviklet sig til indbegrebet af en valggyser. Foto: Shutterstock
Det svenske valg til Riksdagen har udviklet sig til indbegrebet af en valggyser. Foto: Shutterstock

94 procent talt op: Et mandat skiller rød og blå blok

Politik

12/09/2022 09:08

J. Bøgen

Vore svenske naboer må vente flere dage på et resultat af søndagens valg.

94 procent talt op. 175 mandater til den ene side, 174 mandater til den anden.

Blot 47.000 stemmers forskel.

Det svenske valg til Riksdagen, som blev afholdt i går, søndag, er blevet præcist så tæt, som kommentatorerne forudså.

Faktisk så tæt, at vort svenske broderfolk godt kan indstille sig på at måtte vente helt til onsdag på at få det endelige resultat.

Det skriver TV 2.

Sverigedemokraterne står til historisk resultat

Allerede nu står en ting dog klart: Det indvandrerkritiske parti, Sverigedemokraterna, står til at få et historisk godt valg.

Som det ser ud nu, står partiet nemlig til at få 20,7 procent af stemmerne, og hvis det ender med at holde stik, bliver partiet det andetstørste i Sverige - og faktisk det største parti i blå blok.

Hvor meget indflydelse, de så kommer til at få, er et helt andet spørgsmål. De tre øvrige partier i blå blok har nemlig gjort det klart helt fra valgkampens start, at det ikke er planen, at Sverigedemokraterna skal inviteres med i en eventuel blå regering.

Sveriges største parti står til at blive Socialdemokraterna med foreløbig 30,5 procent indtil videre.

Mest Læste

Annonce