Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Finansloven: Skattelettelser til disse danskere

Politik

25/04/2023 07:20

J. Bøgen

Samtidig bliver en bestemt grænse også hævet.

Finansloven 2023 blev i går præsenteret af regeringen og fire oppositionspartier, der er med i aftalen.

Faktisk står hele 132 mandater bag finansloven, og det gør den til den bredeste finanslovsaftale i næsten ti år.

Der var ikke en særligt stor forhandlingspulje at gøre godt med, men ikke desto mindre er der blevet plads til skattelettelser for en bestemt gruppe danskere.

Det er de helt unge på arbejdsmarkedet, altså dem mellem 12 og 17 år, der kan se frem til at få hævet deres personfradrag. Aftalen bringer personfradraget for unge op 38.400 kroner til 48.000 kroner.

Men der er også blevet plads til at hæve en anden grænse, som potentielt kan komme alle danskere til gode.

Højere indbetaling og forlænget orlov

Partierne bag aftalen er nemlig blevet enige om, at beløbsgrænsen for de såkaldte aktiesparekonti skal forhøjes trinvis frem til 2026, hvor den skal nå op på 135.000 kroner.

I dag er grænsen 106.600 kroner.

Aktiesparekonti kan, som navnet antyder, både bruges til investering i værdipapirer, men de bliver også ofte fremhævet som et supplement til opsparingen.

Der er desuden også blevet afsat penge til, at nybagte forældre til tvillinger kan få 26 ugers ekstra orlov.

"Jeg er glad for, at vi i dag har indgået en bred finanslovsaftale med SF, LA, RV og DF. Det er en stram og ansvarlig finanslov, hvor vi målrettet har valgt at prioritere vores sundhedsvæsen, velfærd, klima og miljø. I aftalen er vi blevet enige om at finansiere en Ukrainefond og en akutpakke for sundhedsvæsenet. Samtidig er vi også enige om at give en håndsrækning til nogle af de familier som er hårdt ramt af inflationen og at fremrykke nogle af initiativerne i psykiatriplanen. Jeg vil godt takke aftalepartierne for deres konstruktive tilgang til forhandlingerne og for at udvise den ansvarlighed, der skulle til for at lande en endelig aftale," siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

Mest Læste

Annonce