Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Af med fløjlshandskerne: 680.000 danskere risikerer at blive tvunget

Politik

24/04/2023 09:20

J. Bøgen

Hvis det nye forslag bliver stemt igennem, kan det få store konsekvenser for manges privatøkonomi.

Under valgkampen var der stor snak om, hvordan fremtidens pension skal skrues sammen, og nu har vi fået et indblik i, hvad der kan vente de fremtidige generationer.

Et nyt udspil fra Pensionskommissionen kan nemlig gå hen at få stor betydning for 680.000 danske lønmodtagere og selvstændige.

For det skal være slut med den frivillige tilgang til pensionsopsparing: Kommissionen mener nemlig, at de skal tvinges til at indbetale til pension.

Her er argumenterne

Ifølge Finans foreslår kommissionen, at der fremadrettet skal indbetales et yderligere ATP-bidrag på 3,3 procent af alle, der har positiv erhvervsindkomst, der overskrider den maksimale dagpengesats på 232.000 kroner om året.

Årsagen skal øjensynlig findes i den måde, systemet er indrettet for førtidspensionister. I dag vil en førtidspensionist nemlig ende med en højere pension end erhvervsaktive personer, der undlader at lægge til side til deres tid efter arbejdsmarkedet.

Jørn Neergaard Larsen, der er formand for Pensionskommissionen, fortæller til Finans, at formålet med det ekstra ATP-bidrag er at sikre 'tilstrækkelig høje pensioner til gruppen'.

Derudover skal forslaget også tolkes som en markering af det uholdbare i, at danskerne ikke selv lægger penge til side til de gyldne år.

Kan gå ud over selvstændige

En af de grupper, der i høj grad vil blive ramt, hvis forslaget bliver vedtaget, er de selvstændige erhvervsdrivende. Førhen er netop den gruppe blevet forbigået, når der er kommet forslag om tvungen opsparing, men nu er der stor tvivl om, hvorvidt den tradition bliver holdt i hævd.

Og udsigten til, at de selvstændige risikerer at få pålagt en tvungen opsparing, er ikke noget, der lyder godt hos SMV Danmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Direktør i SMV Danmark, Jacob Brandt, fortæller nemlig til Finans, at han frygter konsekvenser af en tvangsopsparing, fordi selvstændiges indkomst kan svinge meget fra måned til måned.

På den måde kan det ende med at kaste en virksomhed ud i økonomiske problemer, hvis de ikke har råderummet til at prioritere i de perioder, hvor hver en krone skal vendes.

Mest Læste

Annonce