Folketinget åbner efter sommerferien, og alle venter på, om statsministeren udskriver valg. Foto: Shutterstock
Folketinget åbner efter sommerferien, og alle venter på, om statsministeren udskriver valg. Foto: Shutterstock

Folketinget er åbnet: Det sagde Mette Frederiksen i sin tale

Politik

04/10/2022 13:00

J. Bøgen

Det helt store spørgsmål inden Folketingets åbning var, om statsministeren ville udskrive valg.

Det er en højeksplosiv uge i dansk politik.

Ikke nok med, at Folketinget tager hul på et nyt folketingsår i dag, tirsdag d. 4. oktober, så er der også den lurende trussel fra De Radikale rettet mod statsministeren om, at der skal udskrives valg i denne uge - eller vælter De Radikale regeringen.

Traditionen tro fik statsminister Mette Frederiksen (S) lejlighed til at komme med en status på rigets tilstand i sin åbningstale, og lad os bare få svaret på det åbenlyse spørgsmål med det samme:

Nej, der blev ikke udskrevet valg.

4 fokuspunkter for det kommende folketingsår

I stedet brugte Mette Frederiksen sin tale på at fremhæve 4 spørgsmål, som Folketinget i samarbejde skal finde svar og løsninger på i det nye folketingsår:

  • Hvordan får vi Danmark – og hver enkelt familie – igennem det økonomiske stormvejr, der venter os?

  • Hvordan sikrer vi, at der også i fremtiden er et stærkt velfærdssamfund med tid til omsorg?

  • Hvordan tager vi de næste, store skridt i kampen mod klimaforandringerne?

  • Hvordan sikrer vi danskernes tryghed og frihed til at kunne leve lige præcis det liv, man ønsker sig?

Og Mette Frederiksen opfordrede sine kolleger i det danske parlament til at arbejde sammen, uanset hvem der kommer til at sidde på ministerposterne efter valget:

"Vi har forskellige svar på de spørgsmål, tiden stiller os. Men de bedste svar finder vi sammen. Uanset hvilken regering der har den fantastiske ære for en tid at udstikke retningen for Danmark – så venter der kun svære beslutninger," sagde hun.

Mest Læste

Annonce