Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Lars Løkke Rasmussen: Ubestrideligt faktum at Mette Frederiksen begik grundlovsbrud

Politik

02/07/2022 17:24

Rikki Jørgensen

Lars Løkke Rasmussen brugte store ord i en opdatering på Facebook, efter Minkkommissionens konklusioner var blevet offentliggjort. Selvom der ikke umiddelbart viser sig et flertal for en advokatundersøgelse og heller ikke et flertal for en rigsretssag, så mener Lars Løkke Rasmussen, at det er et ubestrideligt faktum, at Statsministeren med fuldt overlæg har begået grundlovsbrud.

Regeringens støttepartier har tilsyneladende ikke lyst til at trække Mette Frederiksen igennem en advokatundersøgelse, og heller intet tyder på en rigsretssag. Selv har Statsministeren forsvaret sig med, at hun har handlet på baggrund af uvidenhed, hvilket teknisk set måske fritager hende for ansvar, men som på så mange planer er et kæmpe problem for Danmarks ypperste embede.

Det ville aldrig fritage en direktør i en stor virksomhed for ansvar, hvis han eller hun havde brudt loven uden at vide det. Eller hvis en borger havde brudt loven uden at kunne reglerne på forhånd. Det er et tyndt figenblad, som Mette Frederiksen holder op foran sig for at fralægge sig ansvaret i en af Danmarkshistoriens efterhånden største politiske skandaler.

Den tidligere Statsminister Lars Løkke Rasmussen lægger heller ikke fingrene mellem i sin kritik af Mette Frederiksens ageren og manglende vilje til at tage ansvar.

I en statusopdatering på Facebook lyder det helt tydeligt fra Lars Løkke, at Mette Frederiksen ikke burde kunne skjule sig bag sit opstillede figenblad.

"Det ER et ubestrideligt faktum, at der efter den 8. november 2020 og indtil hjemmelen var på plads blev begået (grund)lovbrud i fuld bevidsthed. Forekommer det ikke åbenlyst, at ministeransvarlighedsloven i det mindste har været brudt i denne periode?" skriver Lars Løkke.

Statsministeren har ifølge Lars Løkke i en periode været med til at gennemføre den ulovlig ordre, selv efter hun er blevet klar over, at der ikke var lovhjemmel til at føre ordren ud i livet.

Det burde udløse en sønderlemmende kritik fra alle sider i Folketingssalen, men regeringens støttepartier vil tilsyneladende ikke gå i clinch med Statsministeren, selvom det virker helt tydeligt, at Mette Frederiksen på et tidspunkt i forløbet har været vidende om lovbruddet, men ikke har gjort noget for at omgøre ordren.

Læs hele Lars Løkkes statusopdatering her.

Mest Læste

Annonce