Kommuner, regioner og stat skal lægge vaner og ideologi på hylden, så flere private virksomheder fremover får mulighed for at byde på deres opgaver.
Det mener den nyudnævnte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), der vil skrue op for de private løsninger i landets kommuner og regioner.
– Rent ideologisk ser jeg ikke noget loft for, hvor meget der kan konkurrenceudsættes i det offentlige. Det giver bedre service for færrest muligt penge og skal først og fremmest glæde borgeren. Både som modtager af en velfærdsydelse men også som skatteborger, siger Simon Emil Ammitzbøll i et interview med DI Business.
OPS - Få overblik her
Han blev udpeget som minister, da den nye VLAK-regering blev dannet i december 2016, og et af hans erklærede mål for 2017 er at genrejse den flade kurve, der har tegnet konkurrenceudsættelsen de senere år.
Udviklingen er nemlig stagneret på omkring 25 procent, og det er ikke nok, mener Simon Emil Ammitzbøll.
Et nyt mål på vej
Den tidligere VK-regering forsøgte ellers at sætte skub i udviklingen, blandt andet da den i 2007 blev enig med Kommunernes Landsforening (KL) om at øge konkurrenceudsættelsen med fem procentpoint. Det fik konkurrenceudsættelsen i kommunerne til at stige fra 22,6 procent i 2007 til 24,9 procent i 2010.
Siden overtog Helle Thorning-Schmidt (S) regeringsmagten, men ikke målsætningen. Mellem 2011 og 2015 flyttede andelen sig kun ganske lidt fra 24,5 til 25,7 procent.
– Derfor vil vi igen fastsætte konkrete måltal, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Han har ikke lagt sig fast på, om målsætningen skal bestå i en procentsats som tidligere, eller om man snarere skal fokusere på en bestemt sektor som for eksempel ældrepleje.
En tredje mulighed er at fokusere på de kommuner og regioner, der konkurrenceudsætter mindst. Modellen skal findes i samarbejde med kommuner, regioner og organisationer, herunder Dansk Industri.
Blandt redskaberne er frivillige aftaler, men han afviser ikke lovgivning som en yderste konsekvens.
Her henviser ministeren til en tidligere undersøgelse fra forskningsinstituttet KORA, der konkluderede, at konkurrenceudsættelse giver samme eller bedre service for færre penge.
– Når du har en ramme, overholder du den, og derfor er vi nødt til at lave aftaler for at fremme konkurrenceudsættelsen.
Hvis kommunerne allerede har et økonomisk incitament til at konkurrenceudsætte, hvorfor gør de det så ikke af sig selv?
– Nogle steder er der tale om en ideologisk blokering. Der er en frygt for at lade private overtage, fordi mange har en opfattelse af, at kun det offentlige kan tage sig af velfærdsopgaverne. I Sverige er man meget mere villige til at lade private varetage opgaverne. Men så længe vi konkurrenceudsætter, knæsætter vi jo faktisk, at der er tale om en opgave, som det offentlige skal varetage. Spørgsmålet er bare, hvem der skal udføre den, siger Simon Emil Ammitzbøll og tilføjer, at vanens magt også holder kurven nede.
Flere virksomheder oplever, at kvalitet ikke vægter højt nok i udbudsprocessen, men at prisen får det sidste ord. Bør kvalitet spille en større rolle?
– Det er ret afgørende, at man ikke pr automatik tager det billigste bud. Kystbanen er et godt eksempel, for DSB First vandt udbuddet om at drive kystbanen, men de kunne tydeligvis ikke varetage opgaven. Det understreger også, at opgaven med at udarbejde selve udbuddet er ekstremt vigtigt. Det er afgørende at få defineret den ydelse, der skal leveres uden at gå i den ene grøft med bittesmå detaljer eller i den anden grøft, hvor det kun handler om at spare penge.
Hvor meget betyder skrækeksempler om plejehjem, der går konkurs, for modviljen mod at lukke private ind på velfærdsmarkedet?
– Det bliver jo brugt som eksempel på, at der er en risiko, når man bruger private. Og det er klart, at der er en risiko, men den er med til at regulere, at de dårligste falder fra. Det modsatte er en offentlig sektor, der forstener uden konkurrence. De steder, hvor de ældre ikke har det så godt, går jo ikke fallit. De fortsætter bare, og det er alternativet til risikoen.
BIOGRAFI
Simon Emil Ammitzbøll
39 år
Økonomi- og indenrigsminister,
Liberal Alliance, 2016 –
Ridder af Dannebrogordenen i 2015
Div. ordførerskaber og gruppeformand, Liberal Alliance, 2010 – 2016
Folketingsmedlem for Liberal Alliance, 2009 –
Medstifter af partiet Borgerligt Centrum, 2009
Folketingsmedlem for Radikale Venstre, 2005 – 2008
Bachelor i socialvidenskab, Roskilde Universitetscenter, 2000 – 2003.
I samme periode landsformand for Radikal Ungdom.
