Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vil aktivere Grundloven: Afskaffelse skal til folkeafstemning

Politik

15/12/2022 09:34

J. Bøgen

Den nye regering kommer ikke til bare lige at kunne sløjfe en helligdag, hvis det står til oppositionen.

Den nye regering kommer ikke bare lige sådan til at afskaffe en helligdag.

På pressemødet onsdag, hvor Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen præsenterede grundlaget for den nye regering, gjorde de det klart, at de ønsker at afskaffe en helligdag - altså en betalt fridag - for at øge arbejdsudbuddet.

Ifølge Mette Frederiksen bliver det "givetvis" Store Bededag, der står for skud.

Men det vil Nye Borgerliges forkvinde, Pernille Vermund, ikke høre tale om. Hun vil i hvert fald have, at danskerne skal høres først.

Artiklen fortsætter under opslaget.

I opslaget skriver Pernille Vermund:

"Nye Borgerlige vil aktivere grundlovens paragraf 42, når regeringen vil afskaffe helligdagen Store Bededag, som for mange af os danskere er forbundet med vigtige traditioner. Med kun 60 underskrifter blandt Folketingets medlemmer kan vi få sendt det til folkeafstemning."

Regeringen har 89 mandater samt et par nordatlantiske. Det betyder, at oppositionen, som er at finde på begge sider af det politiske spektrum, råder mandater samt et par nordatlantiske.

Så Nye Borgerlige skal altså bruge underskrifter fra lidt mere end en tredjedel af de folketingsmedlemmer, der ikke er i regeringen, hvis en eventuel folkeafstemning skal blive en realitet.

Fjernelsen af en helligdag er en del af den nye regerings mål om at øge arbejdsudbuddet med 25.000 personer.

Sløjfningen af Store Bededag skulle give 8000 ekstra personer til den pulje.

Ifølge Nationalmuseets hjemmeside stammer Store Bededag fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686.

Dagens formelle navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og den blev placeret den fjerde fredag efter påske.

Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført takket være Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.

Traditionen tro skal der varme hveder på bordet til store bededag, som altid falder den fjerde fredag efter påske.

I gammel tid købte man hvederne til at varme eller riste dagen efter, så bageren i lighed med alle andre kunne holde fri på bededagen.

Mest Læste

Annonce